Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 9.30
28.8.2026 09:26:55 CEST | Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 09.30 en 24-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for besiddelse af skydevåben under særligt skærpende omstændigheder ved den 18. juni ved en adresse i Sabro at have være i besiddelse af en revolver samt ammunition.
En 21-årig mand blev den 8. august varetægtsfængslet i samme.
Anklager anmoder om dørlukning i sagen - så ikke yderligere info.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.302.9.2026 12:23:08 CEST | Myndighedsmeddelelse
Den 28-årige mand blev til dagens grundlovsforhør idømt en straksdom på 2 år og 9 måneders fængsel, da han erkendte sig skyldig i sagen. Han blev dømt for besiddelse af ca. 244 gram kokain og 29 gram MDMA samt for salg af ca. 292 gram kokain svarende til de 234.100 kroner i kontanter, som blev fundet på hans bopæl under ransagningen. Efter grundlovsforhøret blev den 28-årige mand varetægtsfængslet frem mod endelig afsoning. Han kærede ikke kendelsen om varetægtsfængsling og modtog dommen.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 13.3021.8.2026 11:16:16 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller kl. 13.30 en 35-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Den 35-årige er sigtet for forsætlig brandstiftelse på en adresse i Aarhus N. torsdag aften. Ingen kom til skade ved branden, som hurtigt blev slukket. Den 35-årige blev truffet på stedet, og da den indledende efterforskning indikerer, at branden kan have været påsat, fremstilles den 35-årige mand, som har en relation til lejlighedens beboer, i grundlovsforhør.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus - formentligt kl. 12.3020.8.2026 11:40:30 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag - formentligt kl. 12.30 - en 29-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for røveri ved begået mod en kiosk på Immervad i Aarhus C natten til tirsdag. Her stjal han ifølge sigtelsen nogle øl, og da ekspedienten ville stoppe ham, skubbede den 29-årige ham hårdt i brystet.
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.0020.8.2026 11:39:45 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 11.00 en 21-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for en række indbrud, indbrudsforsøg og tyverier begået i Tranbjerg, Solbjerg og Mårslet gennem de sidste par måneder. Ved tre af tilfældene fandt han ifølge sigtelserne bilnøgler under indbruddene og stjal husejernes biler. (vi beklager de sene udmeldinger om grundlovsforhør i dag)
Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.0020.8.2026 11:38:32 CEST | Myndighedsmeddelelse
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller torsdag kl. 10.00 en 24-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for grov vold begået den 8. august mod en anden 24-årig mand. Ifølge sigtelsen slog den 24-årige manden i hovedet med en flaske, mens de var i en lejlighed i Viby J. Efterfølgende, da de var gået ned på gaden, påkørte den 24-årige bevidst manden, som røg op på forruden af bilen og pådrog sig voldsomme skader i ansigtet.
