Fra mark til kyst: Sådan indgår NUAR i den nye kvælstofregulering

Kvælstof er et vigtigt næringsstof for de afgrøder, der vokser på de danske marker, og det har stor betydning for deres vækst og udbytte. Noget kvælstof findes naturligt i jorden, mens landmænd også må tilføre det gennem handelsgødning og husdyrgødning.

Afgrøderne optager imidlertid ikke alt det kvælstof, der er tilgængeligt. En del kan med regnvandet blive udvasket fra rodzonen, som er den del af jorden, hvor planternes rødder optager vand og næringsstoffer. Herfra kan kvælstoffet bevæge sig videre gennem blandt andet dræn, vandløb og grundvand og ende i fjorde og kystvande, hvor det bidrager til algevækst, iltsvind og tab af biodiversitet.

Derfor har danske landmænd i mange år været underlagt regler, som skal begrænse tabet af kvælstof fra markerne. Hidtil har reguleringen især sat grænser for hvor meget kvælstof, landmanden må tilføre afgrøderne, og stillet krav om bestemte virkemidler.

Fra 1. januar 2027 forventes det, at kvælstofreguleringen ændres grundlæggende. Fremover indføres udledningskvoter, der sætter en grænser for, hvor meget kvælstof der må nå frem til kystvandet fra bedriftens marker.

Samtidig indføres en basisudvaskningsgrænse, som skal begrænse den mængde kvælstof, der udvaskes fra rodzonen på bedriften.

Arbejdet med en udledningsbaseret kvælstofregulering har blandt andet afsæt i landbrugsaftalen fra 2021, og som led i det arbejde bestilte Landbrugsstyrelsen i 2022 forskningsprojektet NUAR.

Projektet blev ledet af Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet med bidrag fra Københavns Universitet og SEGES Innovation. Forskernes opgave var at udvikle og dokumentere det faglige beregningsgrundlag.

Den konkrete overgang til den nye regulering er politisk besluttet gennem aftalerne om grøn trepart. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, SGAV, offentliggjorde i juni 2026 foreløbige udledningsgrænser, og ifølge styrelsens tidsplan følger de endelige grænser og myndighedernes planlægningsværktøj til landmændene i september 2026.

Mere præcision og flere handlemuligheder

Et centralt fagligt værktøj i den nye regulering er NUAR – Ny Udledningsbaseret ArealRegulering. Beregneren estimerer kvælstofudvaskningen fra rodzonen på den enkelte mark, og resultatet indgår i myndighedernes beregning af, hvor meget kvælstof der når frem til kystvandet.

NUAR fastsætter ikke den enkelte bedrifts udledningskvote eller størrelsen på de krav, landbruget skal mødes med. Reduktionsmålene, fordelingen af kravene og den konkrete anvendelse af beregningerne er politiske og administrative beslutninger.

Med beregninger på markniveau kan reguleringen i højere grad tage højde for, at et virkemiddel som fx en efterafgrøde ikke reducerer udvaskningen lige meget på alle marker. Effekten afhænger blandt andet af jordtype, vejrforhold, afgrødevalg og sædskifte. Markens placering og retentionen mellem mark og kyst har desuden betydning for, hvor meget af det udvaskede kvælstof der når frem til kystvandet.

Hensigten er at målrette reguleringen, så virkemidlerne anvendes dér, hvor de ifølge beregningerne har størst effekt for vandmiljøet. Samtidig får landmanden flere muligheder for at tilpasse indsatsen til den enkelte bedrift. Forskellige virkemidler og dyrkningsvalg kan kombineres, så længe bedriften samlet overholder sin udledningskvote og basisudvaskningsgrænse.

Det skal gøre indsatsen mere effektiv og mindske risikoen for, at landmanden skal gennemføre tiltag, som kun har begrænset effekt på de pågældende marker.

”En udledningsbaseret regulering giver god faglig mening, fordi indsatsen for at reducere kvælstofudledningen kan målrettes. Det giver landmanden større fleksibilitet i forhold til, hvordan kravene kan opfyldes. Men det betyder også, at landbrugsbedrifterne vil blive reguleret meget forskelligt,” siger Jørgen Eriksen, der er professor og sektionsleder ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet og projektleder for arbejdet med NUAR.

NUAR-beregneren i praksis

Det er ikke muligt at måle kvælstofudvaskningen fra samtlige marker i Danmark. Derfor estimerer NUAR-beregneren den årlige udvaskning fra rodzonen på den enkelte mark ud fra blandt andet:

• jordtype
• klima og afstrømning
• afgrødevalg
• kvælstoftilførsel
• anvendelse af forskellige virkemidler

NUAR bygger oven på modellen NLES5, der er udviklet på baggrund af et omfattende datagrundlag med målinger fra både forsøgsmarker og almindeligt dyrkede marker. Modellen beregner markens basisudvaskning.

”Vi har ikke opfundet noget helt nyt. NLES-modellen har indgået i reguleringen i mange år. Det nye er, at beregningerne nu anvendes på den enkelte bedrift og den enkelte mark,” siger Jørgen Eriksen.

Flere kendte virkemidler, herunder efterafgrøder, reduceret kvælstoftilførsel og udtagning af arealer, indgår allerede i NLES5. Andre virkemidler, såsom mellemafgrøder, tidlig såning af vintersæd og præcisionsjordbrug, er tilføjet som selvstændige effekter i NUAR-beregneren.

Resultatet er et forskningsbaseret estimat – ikke en direkte måling – af kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark.

Når myndighederne beregner, hvor meget kvælstof der når frem til kystvandet, kombineres resultatet fra NUAR med oplysninger fra kvælstofretentionskortet, som er et kort, der viser, hvor stor en del af det udvaskede kvælstof der ifølge modellerne bliver tilbageholdt eller omsat på vejen fra marken til kysten.

Sædskiftet får betydning

De afgrøder, der dyrkes på en mark, og den rækkefølge, de dyrkes i, har betydning for kvælstofudvaskningen, og derfor indgår sædskiftet som en central del af beregningen.

”NUAR-beregneren giver den enkelte bedrift fleksibilitet til at kombinere forskellige virkemidler og tilrettelægge dyrkningen, så udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen overholdes. Her er det vigtigt, at sædskiftet, som vi ved er helt afgørende for kvælstofudvaskningen, nu også kan bruges som et virkemiddel,” siger Jørgen Eriksen.

Landmanden kan dermed bruge afgrødevalg og sædskifte til at påvirke bedriftens beregnede udvaskning. Den indsats, der skal til for at overholde udledningskvoten og basisudvaskningsgrænsen, kan variere betydeligt mellem bedrifter og områder. Nogle landmænd vil derfor skulle ændre dyrkningen mere end andre.

Forskellene skyldes i høj grad retentionen mellem mark og kyst samt de miljømål, der fastsættes politisk og administrativt.

”For nogle grøntsagsafgrøder er kvælstofudvaskningen grundlæggende høj, blandt andet fordi de har et lille rodnet og tilføres relativt meget kvælstof. Vi kan forbedre beregningsgrundlaget, men vi kan ikke regne os ud af det grundlæggende forhold. Hvis man politisk ønsker at tage særlige hensyn til grøntsagsproduktionen, skal det håndteres i reguleringen,” siger Jørgen Eriksen.

Et beregningsgrundlag i udvikling

Selvom det oprindelige NUAR-projekt og det tilhørende rådgivningsnotat blev afsluttet i 2024, betyder det ikke, at beregneren er et uforanderligt produkt.

NUAR bygger på dokumenteret viden og eksisterende modeller, men anvendelsen i en regulering på markniveau er ny. Beregneren skal derfor kunne justeres, når der løbende kommer ny forskning, bedre data, nye afgrøder eller nye virkemidler.

Siden det oprindelige rådgivningsnotat blev leveret, har myndighederne stillet yderligere spørgsmål til blandt andet håndteringen af konkrete afgrøder og virkemidler. Forskerne har på den baggrund leveret supplerende rådgivningsnotater, der kvalificerer og udbygger beregningsgrundlaget.

Der er fortsat faglige spørgsmål og behov for mere viden og bedre data. Ikke alle afgrøder, dyrkningsformer og virkemidler kan beskrives med samme sikkerhed. Den løbende udvikling er derfor en nødvendig del af arbejdet med NUAR.

”NUAR giver på baggrund af det nuværende vidensgrundlag pålidelige estimater af kvælstofudvaskningen. Men beregneren skal selvfølgelig videreudvikles, når der kommer ny viden. Der er blandt andet forsøg i gang med grøntsager og kartofler, som kan indgå i fremtidige opdateringer. Når nye virkemidler skal indgå i beregningerne, er det samtidig afgørende, at deres effekt er dokumenteret,” siger Jørgen Eriksen.

FAKTA: Hvad er NUAR?

NUAR står for: Ny Udledningsbaseret ArealRegulering.

Hvem bestilte projektet: Det daværende Landbrugsstyrelsen under det daværende Ministerium for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Projektet blev bestilt den 10. oktober 2022 som led i arbejdet med en ny udledningsbaseret kvælstofregulering.

Hvem har udviklet beregneren: Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet var projektleder. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet deltog som partner, og Planter & Miljø ved SEGES Innovation P/S bidrog som underleverandør.

Hvad er det: Et beregningsværktøj, der estimerer kvælstofudvaskningen fra rodzonen på den enkelte mark ud fra blandt andet jordtype, klima, afgrødevalg, kvælstoftilførsel og virkemidler.

Hvad er det ikke: NUAR er ikke en direkte måling af udvaskningen. Beregneren fastsætter heller ikke miljømål, udledningsgrænser eller den politiske fordeling af kravene.

Hvornår blev projektet leveret: Det oprindelige rådgivningsnotat blev leveret den 24. maj 2024. Beregningsgrundlaget bliver fortsat suppleret og tilrettet på baggrund af nye bestillinger, data og faglig viden.

Hvornår træder reguleringen i kraft? Den udledningsbaserede markregulering træder efter planen i kraft den 1. januar 2027.

Læs mere her: https://dca.au.dk/vidensdeling/ny-kvaelstofberegner