Ældre Sagen kræver demensløft på en halv milliard

Alt for mange mennesker med demens og deres familier oplever i dag, at hjælpen kommer for sent, og at de selv skal finde vej mellem læge, hukommelsesklinik, kommune, hjemmepleje og forskellige tilbud. Det skal der gøres op med, mener Ældre Sagen, som vil have demens helt op blandt de politiske topprioriteter. 

–Demens er en af de helt store udfordringer for vores velfærdssamfund, men politisk har området været underprioriteret alt for længe. Vi ved, at flere vil få demens i de kommende år. Alligevel er systemet stadig indrettet, som om sygdommen kommer bag på os. Det er ikke godt nok, siger Bjarne Hastrup, administrerende direktør i Ældre Sagen. 

Familier må ikke stå alene 

For mange familier begynder et demensforløb længe før diagnosen. Hukommelsen svigter. Aftaler bliver glemt og hverdagen ændrer sig gradvist for både den demensramte og familien. 

Når diagnosen kommer, venter der samtidig et system, som kan være svært at gennemskue. Under halvdelen af de af Ældre Sagens medlemmer, der har demens tæt inde på livet, ved, hvor de kan søge hjælp og støtte. 

– Det er urimeligt, at en ægtefælle, som allerede står midt i den sorg og bekymring det er, at få konstateret en dødelig sygdom, samtidig skal fungere som uofficiel koordinator mellem læger, kommune og forskellige tilbud. Når demens rammer, skal hjælpen komme til familien, familien skal ikke bruge kræfterne på at lede efter hjælpen, siger Bjarne Hastrup. 

Kronikerpakker er vejen frem

Ældre Sagen ønsker en kronikerpakke for mennesker med demens, som skal sikre et sammenhængende forløb fra den første mistanke om sygdommen og videre gennem hele sygdomsforløbet. 

Pakken skal blandt andet give ret til færdigudredning inden for 90 dage, tidlig kontakt til en demenskoordinator, systematisk opfølgning og bedre støtte og aflastning til pårørende. 

– Demens er en alvorlig kronisk sygdom. Det er på tide, at vi behandler den som sådan. Man skal ikke falde mellem to stole, fordi ansvaret skifter mellem forskellige dele af systemet, siger Bjarne Hastrup. 

Vi skal sætte ind, før demens rammer 

International forskning peger på, at en betydelig del af demenstilfældene potentielt kan forebygges eller udskydes ved at sætte ind over for kendte risikofaktorer gennem livet. 

Derfor efterlyser Ældre Sagen en langsigtet national plan for forebyggelse af demens.  

– Hvis vi kan udskyde demens for bare en del af dem, der ellers ville blive ramt, kan vi give mange mennesker flere gode år med deres familie, deres selvstændighed og det liv, de kender. Samtidig kan vi mindske presset på et sundhedsvæsen, der allerede er hårdt belastet. Det potentiale har vi ikke råd til at ignorere, siger Bjarne Hastrup. 

Ældre Sagen foreslår desuden, at investeringerne i demensforskning styrkes gennem etablering af stærke forskningsmiljøer og langsigtede forskningsprogrammer.

Postnummeret må ikke afgøre kvaliteten 

Ældre Sagen kræver også et markant løft af demensfagligheden i hele landet. En stor del af beboerne på landes plejehjem lever med demens. Derfor skal demensfaglighed ikke være en specialkompetence for de få, men en grundlæggende kompetence i ældreplejen. 

Ældre Sagen ønsker blandt andet nationale krav til demenskoordinatorfunktionen, så mennesker med demens møder samme høje faglighed uanset kommune. Derudover skal demens fylde mere på social- og sundhedsuddannelserne, og der er behov for et generelt kompetenceløft på både plejehjem og i hjemmeplejen. 

– Det må ikke være dit postnummer, der afgør, hvor god hjælp du får, når du lever med demens. Uanset om du bor i Hillerød eller Høng, skal du og din familie kunne regne med høj faglighed og ordentlig støtte, siger Bjarne Hastrup. 

Den kommende demenshandleplan er en oplagt mulighed for at tage et afgørende skridt mod en mere sammenhængende og ambitiøs indsats på området. 

Ældre Sagen opfordrer regeringen og Folketingets partier til at gøre demens til en topprioritet og afsætte en halv milliard til et markant løft af området i de kommende politiske forhandlinger.