Digisense A/S

74-årige Lone får 9 ud af 10 leverandører til at droppe PDF-fakturaen

28.8.2026 06:00:00 CEST | Digisense A/S | Pressemeddelelse

Del

Bogholder Lone Møller hjælper sine kunder med at spare tusindvis af kroner ved at insistere på e-fakturaer. Med en simpel standardmail og en stor portion vedholdenhed har hun fået 90 pct. af leverandørerne til sine kunder til at sende e-fakturaer.

Lone ved sit skrivebord foran en computer
Selv om der fortsat er papir på skrivebordet, er bunkerne blevet væsentlig mindre, efter at bogholder Lone Møller har fået 90 pct. af sine kunders leverandører til at sende e-fakturaer. Fotoillustration: Lone Møller

En kærlig reminder og en standardiseret mail.

Mere skal der egentlig ikke til, men det har haft stor effekt for bogholder Lone Møller og givet store besparelser for hendes kunder i L.C. Bogføring.

For mens mange tech-giganter i øjeblikket sælger AI-løsninger til at omgå e-fakturaen, har 74-årige Lone taget kampen op. Og vundet.

Med en stor portion vedholdenhed er hun lykkedes med at få 90 pct. af leverandørerne til de virksomheder, hun laver bogholderi for, til at sende e-fakturaer.

Det er markant flere end gennemsnittet.

En rapport fra det schweiziske analyse- og konsulentfirma Billentis, der har speciale i e-fakturering og digital fakturabehandling, viser, at andelen af elektroniske B2B-fakturaer i Europa er 64 pct., mens den globalt er 29 pct.

En standardmail gør forskellen

Men det er faktisk slet ikke så svært, forklarer Lone Møller.

"Det kræver bare, at man rent faktisk gør noget ved det, og jeg tror, at der er rigtig mange, der bare lader stå til, fordi de tænker, at det er besværligt at begynde at bede leverandørerne sende e-fakturaer. Men det er det altså ikke".

Hun har gjort det til en fast del af sin arbejdsgang. Hver gang hun modtager en PDF-faktura til en af sine kunder fra en leverandør, sender hun automatisk en mail, hvor hun beder om at få en e-faktura fremover, og vedlægger en vejledning med alle de relevante oplysninger.

”Det er ganske få tilfælde, hvor jeg får nogle spørgsmål. De fleste kan faktisk godt finde ud af det, og så får jeg en e-faktura næste gang,” siger Lone Møller.

Det er kun, hvis leverandøren er en meget lille virksomhed eller en organisation drevet af frivillige, at det kan være svært. Derudover er det en udfordring for kreditorer, der skal betales via Betalingsservice.

“Men jeg tror bare, det er fordi, at de ikke har fået opdateret deres system til at kunne håndtere det. Så det sker nok også snart.”

40 år som selvstændig bogholder

Lone Møller har siden 1984 arbejdet som selvstændig bogholder. I mange år op til 70 timer om ugen, men de seneste år er hun droslet ned til en almindelig arbejdsuge på 37 timer.

Hun beskriver sig selv som en nørd. Arbejdet er hendes hobby, og hun kender hvert et komma i ferieloven og ikke mindst i den nye bogføringslov.

Derfor er det også indlysende for hende, at e-fakturaer er vejen frem.

”Det gør jo mit arbejde meget lettere. Jeg kan være sikker på, at tallene er korrekte, og det er billigere for mine kunder.”

Hvor stor prisforskellen er, afhænger blandt andet af fakturamængden og valget af udbyder.

Digisense har samlet offentligt tilgængelige priser fra registrerede servicepointudbydere med særskilt betaling for e-faktura i E-faktura-prisindekset 2026. Her kan virksomheder beregne den årlige omkostning ved at sende og modtage e-fakturaer. Prisgrundlag, kilde og dato fremgår for hver udbyder.

"Det er absurd at betale AI for at fortolke data igen"

E-fakturaen flytter dataene rent fra system til system. Derfor er det også ”helt skørt” at skulle have AI indover, som man ellers ser det mange steder i dag, mener Henrik Kruse, der er direktør for softwarevirksomheden Digisense og ekspert i den nye bogføringslov.

”Det er absurd at tage data, der allerede er strukturerede i et økonomisystem, konvertere dem til PDF – og så betale en AI for at fortolke dem tilbage til data. Det giver en fejlrisiko undervejs, og det koster mere, for AI er ikke gratis,” siger han.

I sidste ende giver det også oftest en billigere revisorregning, oplever Lone Møller, fordi revisoren skal bruge kortere tid på at gennemgå eventuelle fejl i PDF-fakturaer.

”Det er til gavn for alle, og mine kunder er meget glade for det,” siger hun.

Foto%20af%20Henrik%20Kruse
Henrik Kruse, CEO i Digisense, pointerer, at det er en unødig omkostning at bede AI fortolke den data, som allerede er tilgængelig i dit bogføringssystem.

Fakta om e-fakturaen

En e-faktura er en regning, der sendes digitalt fra afsenders til modtagers bogføringssystem i et struktureret dataformat. Data i en e-faktura indlæses automatisk, og dermed adskiller den sig fra en PDF- eller papirfaktura, hvor oplysninger enten skal indtastes manuelt eller aflæses ved hjælp af AI.

Ifølge studier fra International Observatory on E-invoicing (Politecnico di Milano) kan skiftet fra PDF-baseret fakturering til digital fakturering spare ca. 88 pct. af håndteringstiden. Desuden afregnes e-fakturaer typisk 5-7 dage hurtigere end papirfakturaer.

Allerede i 2005 blev det i Danmark obligatorisk at sende e-faktura til det offentlige. Men når virksomhederne handler mellem hinanden, har det ifølge Erhvervsstyrelsen i mange år været PDF-fakturering, der dominerer.

En ny rapport fra Billentis** viser, at ud af de 26,8 mia. B2B-fakturaer, der årligt udveksles i Europa, sendes 17,2 mia. som e-fakturaer. Det svarer til 64 pct. Globalt set er andelen 29 pct.

Fra juli 2030 skal alle virksomheder udveksle EU-grænseoverskridende fakturaer elektronisk. Nationalt forventes alle EU-lande at have indført eller igangsat egne e-fakturakrav inden 2030. I Danmark forventes et nationalt krav derfor også at komme inden 2030.

Hent eksempel på standardiseret mail til leverandører, der sender PDF-fakturaer.

Billentis Market Report 2026: "Riding the Tornado – A Guide to Mastering Multinational E-invoicing and Compliance" (juni 2026).

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Digisense

Digisense er en dansk softwarevirksomhed, der arbejder med digital bogføring, e-fakturering og compliance i relation til bogføringsloven og beslægtede digitaliseringskrav. Virksomheden udvikler løsninger, som hjælper både virksomheder og udbydere af bogføringssystemer med at håndtere krav til e-faktura, Nemhandel, Peppol og dokumentation på en struktureret og anvendelig måde.

Digisense har fokus på at gøre komplekse lovkrav operationelle i praksis. Det sker blandt andet gennem løsninger til digitalt godkendelsesflow, overvågning af fakturaprocesser og understøttelse af tekniske og organisatoriske krav, som følger af den nye bogføringslov. Målet er at reducere manuelle arbejdsgange og gøre regeloverholdelse til en integreret del af forretningen frem for en administrativ byrde.

Virksomheden følger løbende udviklingen i nationale og europæiske krav til digital bogføring og e-fakturering og arbejder for at skabe gennemsigtighed og overblik i et område, der for mange virksomheder opleves som komplekst.

Følg pressemeddelelser fra Digisense A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Digisense A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye