
Fynsk industrivirksomhed vokser med robotter og højteknologi
1.9.2026 09:23:57 CEST | KEN Hygiene Systems A/S | Pressemeddelelse
KEN Hygiene Systems leverer det bedste resultat i virksomhedens historie. Salget af vaskemaskiner til nogle af de mest krævende kunder i verden - hospitaler og life science-industrien - går strygende, og produktionen udvikles fortsat på den oprindelige fabrik i Broby på Fyn.

Den fynske industrivirksomhed KEN Hygiene Systems øgede i 2025-2026 omsætningen med 7 procent til 350 mio. kroner. Resultatet før skat blev et overskud på 20 mio. kroner, som er det bedste i virksomhedens historie.
- Vores strategi om at kombinere dansk produktion, automation og specialiseret knowhow virker. Vi oplever stor efterspørgsel fra især hospitaler, der stiller ekstremt høje krav til kvalitet og dokumentation, siger John Veje Olesen, administrerende direktør i KEN Hygiene Systems.
Årets resultat understreger, at virksomheden er kommet styrket videre efter sidste regnskabsår, hvor en afvikling af et datterselskab trak det samlede resultat ned.
- Vi er meget tilfredse med udviklingen i både omsætning og indtjening. Regnskabet viser, at vi står på et solidt økonomisk fundament, samtidig med at vi fortsætter vores investeringer i virksomhedens udvikling, siger Josefine Hjorth, økonomidirektør i KEN Hygiene Systems.
Virksomheden har en stærk position inden for desinfektions- og steriliseringsprocesser på hospitaler og i life science-sektoren. Produkterne sælges primært i Norden og resten af Europa, men også i USA og Asien.
Fokus på automation
- Når hospitaler investerer i nye sterilcentraler, er driftssikkerhed og dokumentation afgørende parametre. Vores opgave er at sikre, at instrumenterne er klinisk rene hver eneste gang, fordi fejl kan få fatale konsekvenser for patienterne, siger John Veje Olesen.
Sidste år afsluttede KEN leverancen af en komplet løsning med instrumentvaskemaskiner til den helt nye sterilcentral på Sjællands Universitetshospital i Køge. Der er tale om en avanceret løsning med en høj grad af automation, som er et vigtigt fokusområde for KEN i de kommende år.
Tidligere i år annoncerede KEN et tæt samarbejde med Jorgensen Engineering i Odense, der har mange års erfaring med automation. Hensigten er at levere totalløsninger, bl.a. til hospitaler, hvor KEN i samarbejde med Jorgensen Engineering kan håndtere logistikken med kirurgiske instrumenter både før og efter, de rengøres på sterilcentralen.
Udvikler produktionen på Fyn
KEN Hygiene Systems, der i år kan fejre 85-års jubilæum, har fastholdt hovedparten af sin produktion i Broby på Fyn.
- Det er vigtigt for os at holde fast i vores dygtige medarbejdere på fabrikken i Broby. Her har automation og brug af robotter stor betydning, og det gør det ekstra spændende, at vi er en virksomhed, der både selv gør brug af robotter og nu sælger robotter til vores kunder, siger John Veje Olesen.
I de kommende år investerer KEN Hygiene Systems i fortsat vækst. Det sker med lancering af nye produkter, der kan integreres med robotløsninger hos kunderne, og der arbejdes intensivt med at udvikle samarbejdet med de distributører, der sælger produkterne uden for Norden.
Med en stærk ordreindgang og fortsat efterspørgsel fra både hospitaler og life science-industrien ser virksomheden gode muligheder for yderligere vækst på de internationale markeder.
Nøgletal KEN Hygiene Systems A/S (beløb i mio. kr.):
|
2025/2026 |
2024/2025 |
2023/2024 |
|
|
Nettoomsætning |
350 |
328 |
496 |
|
Resultat før skat |
20 |
-17 |
3 |
|
Egenkapital |
131 |
114 |
110 |
|
Ansatte, gennemsnit |
242 |
244 |
302 |
KEN Hygiene Systems er ejet af Kaj E. Nielsen og Gudrun E. Nielsens Fond - også kendt som KEN Fonden - der har som formål at understøtte virksomhedens udvikling samt at donere penge til især lokale aktiviteter i området omkring Broby.
Kontakter
John Veje OlesenAdm. direktør
Tlf:40 14 11 08jvo@ken.dkBilleder






Links
Følg pressemeddelelser fra KEN Hygiene Systems A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.