Hvad synes beboerne om måltiderne på plejehjemmene?
27.8.2026 16:17:57 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse skal give et bedre indblik i beboernes oplevelse af maden på plejehjemmene i Kolding Kommune.

Senior- og Sundhedsudvalget i Kolding Kommune har netop besluttet, at beboere på kommunens plejehjem skal spørges om deres oplevelse af maden. Undersøgelsen skal give et billede af beboernes tilfredshed med maden og måltiderne.
Beslutningen kommer kort tid efter, at udvalget også besluttede at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere, der modtager madservice i eget hjem, til efteråret. Dermed sættes der fokus på tilfredsheden med maden både blandt borgere, der modtager madservice i eget hjem, og blandt beboere på plejehjem.
”Maden er en vigtig del af hverdagen, og det handler ikke alene om det, der kommer på tallerkenen, men også om glæden ved selve måltidet. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til dem, der spiser maden, og kender deres oplevelser og ønsker,” siger Søren Rasmussen, der er udvalgsformand for Senior- og sundhedsudvalget i Kolding Kommune.
Ældre kan have forskellige udfordringer både fysisk og kognitivt, der gør det vanskeligt at besvare et spørgeskema. Derfor vil en medarbejder i stedet interviewe nogle beboere, være til stede under spisningen flere steder og tale med personale:
”Vi prioriterer, at en medarbejder kommer ud på plejehjemmene og taler med nogle af beboerne. På den måde får vi deres egne oplevelser af maden med og sikrer, at ens stemme også kan blive hørt, selvom man ikke kan udfylde et skema,” forklarer Søren Rasmussen.
Forvaltningen forventer at gennemføre undersøgelsen i slutningen af året. Senior- og sundhedsudvalget vil herefter blive præsenteret for resultatet, som kan give indsigt i beboernes oplevelse.
Nøgleord
Kontakter
Søren RasmussenViceborgmester og formand for Senior- og Sundhedsudvalget
Tlf:29 64 31 97sora@kolding.dkOm Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Koldings kunstliv åbner dørene – flere end nogensinde er med19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Åbne Atelierdage løber af stablen den 24.-25. oktober, er det med det største antal deltagere i arrangementets niårige historie. 62 kunstnere og kunsthåndværkere fordelt på mere end 50 steder i Kolding Kommune åbner dørene til deres atelierer, værksteder, gallerier og udstillingssteder, der giver dig et indblik i et aktivt kunstmiljø, der både vokser og spænder bredt.
RISIKO FOR FORHØJET VANDSTAND16.10.2026 15:16:56 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om forhøjet vandstand fra havet natten mellem lørdag den 17/10 og søndag den 18/10. Meteorologerne vurderer, at vandet vil toppe omkring kl. 06.00 på mellem 1,3 og 1,4 meter over den normale vandstand (prognose fredag middag).
Ny undersøgelse: Virksomhederne har stor tillid til Kolding Kommunes erhvervsservice15.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En omfattende undersøgelse af erhvervsservicen i Kolding Kommune viser, at virksomhederne generelt møder kompetente medarbejdere, god dialog og høj faglighed.
Kolding er Sydjyllands stærkeste handelskommune15.10.2026 08:45:04 CEST | Pressemeddelelse
Kolding står stærkt som handelskommune. Der er færre butikker, men de, der er, er blevet større, og omsætningen er vokset de seneste 12 år. Samtidig forandrer bymidten sig, så spisesteder, service og oplevelser fylder mere. Det viser en ny detailhandelsanalyse foretaget af COWI for Kolding Kommune.
Var du næsten med i MGP? Eller var stuen din helt egen MGP-scene?14.10.2026 09:07:34 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har gennem årene drømt om at stå på MGP-scenen. Nogle skrev deres egne sange, andre dansede foran fjernsynet med hårbørsten som mikrofon. Nu vil Kolding Stadsarkiv finde de glemte MGP-sange, hjemmevideoer og festlige minder frem fra gemmerne. For når Kolding bliver værtsby for MGP 2027, skal det ikke kun handle om dem, der kom på scenen – men om alle dem, der var med til at skabe MGP-feberen. Derfor skyder arkivet i efterårsferien indsamlingskampagnen "Næsten MGP" i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum