We Do Democracy

Nationalt borgerpanel kommer med anbefalinger til fremtidens dyrevelfærd

2.9.2026 14:11:44 CEST | We Do Democracy | Pressemeddelelse

Del

Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen og folketingets Miljø- og Fødevareudvalg modtager i dag 8 anbefalinger og 33 konkrete initiativer fra et nationalt borgerpanel om fremtidens dyrevelfærd. Borgerpanelet består af 36 repræsentativt udvalgte borgere fra hele Danmark, som er nedsat af Folketinget til at rådgive de folkevalgte om dyrevelfærd i fremtidens griseproduktion. 

I dag modtager Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen og folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 8 anbefalinger og 33 konkrete initiativer fra et nationalt borgerpanel om fremtidens dyrevelfærd.
I dag modtager Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen og folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 8 anbefalinger og 33 konkrete initiativer fra et nationalt borgerpanel om fremtidens dyrevelfærd. We Do Democracy

Forholdene for de danske grise, var et af de helt store temaer, da danskerne gik til valg i foråret. Nu kommer et repræsentativt udvalg af danskere med konkrete anbefalinger til, hvordan politikerne skal gå den svære balancegang i omstillingen af dansk griseproduktion for sikre øget dyrevelfærd.

Og borgerpanelets anbefalinger taler et tydeligt sprog. Danmark skal i fremtiden have markant færre grise, der skal have tre gange så meget plads og regler for langt bedre levevilkår. Vi skal have styrket kontrol med sektoren og sikre uafhængig forskning. Svineproducenterne står overfor en stor omstilling af erhvervet, men ifølge borgerpanelet skal de skal ikke stå alene med opgaven. Panelet ønsker at vi som samfund hjælper erhvervet ved at tilbyde uddannelse og støtte til omlægning til velfærdsgrise i fremtiden. 

Borgerpanelets dom er samtidigt, at hvis intet ændret sig og reglerne forbliver som i dag, så bør Danmark lukke helt ned for den nuværende konventionelle griseproduktion – svarende til 95% lukning af erhvervet.

Dyrevelfærd er en mærkesag for danskerne

Selve oplevelsen af at indgå i et borgerpanel og hjælpe Folketingets politikere har skabt et stærkt ejerskab hos deltagerne, fortæller Gunnar Sigaard Simonsen, som er et af borgerpanelets 36 medlemmer. Han er tidligere folkeskolelærer og i dag formand for Dansk Skoleidræt i Nordjylland:

”Når vi mødes som helt almindelige borgere uden om partipolitik og får plads til reelt at lytte til hinandens synspunkter, opstår der en helt særlig dialog. Vores panel har både givet os en stærk forståelse og en klar stemme i debatten, hvilket i min optik er et fantastisk redskab, når vi skal finde hinanden i svære samfundsspørgsmål.”

Som uafhængigt tredjepartssekretariat har We Do Democracy og Democracy X gennemført det nationale borgerpanel, der bygger på samme metode som borgersamlinger og borgerting, som benyttes i de danske kommuner. Om potentialet i denne type borgerinddragelse fortæller direktør i We Do Democracy, Johan Galster:

”Kommunerne er ofte gode til at involvere borgerne, fordi man lokalt er tæt på borgerne. Men for Folketinget er det her borgerpanel et nybrud, som kan bane vejen for en helt ny måde at inddrage danskerne som hverdagseksperter i det forberedende arbejde i vores lovgivningsprocesser. Med erfaringerne fra borgerpanelet kunne man jo tænke danskerne med som den femte part i en kommende grise-firepart”

Når borgerne indgår på et oplyst grundlag

Borgerpanelet har arbejdet tæt sammen i over fire måneder og har rådført sig med en lang række af landets førende eksperter i dyrevelfærd og griseproduktion samt lyttet til interessenter fra bl.a. Danske Svineproducenter til Økologisk landsforeningen. 

Arbejdet med at prioritere i svære valg ved at rådføre sig med eksperter og interessenter har været centralt for forløbet, uddyber Bjørn Bedsted, der er international chef og sekretariatspartner fra Democracy x

”Borgerne har været informeret af- og i dialog med mange forskellige eksperter og interessenter med forskellige indsigter og synspunkter. Derfor kommer de ikke med en uforpligtende ønskeliste, men har taget stilling til de svære valg. Og derfor er deres anbefalinger et vigtigt bidrag til de kommende politiske forhandlinger om fremtidens griseproduktion”.

Stor enighed i borgerpanelet

Anbefalingerne bygger på stor enighed i det bredt sammensatte panelet, hvor de endelige anbefalinger og foreslåede initiativer har en opbakning på 97% i gennemsnit. Samtidigt har ingen medlemmer valgt at udkomme med en minoritetsudtalelse

Minister for Natur og Dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen og folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har nu modtaget borgerpanelets anbefalinger. Aftalen forpligter det nye Ministerie for Natur og Dyrevelfærd til formelt at give en respons på borgerpanelets anbefalinger inden for 6 og igen efter 24 måneder, samt for så vidt muligt at inddrages i arbejdet i den kommende grisefirepart.

Fakta om borgerpanelet

  • Mandat: Borgerpanelet følger OECDs principper for god offentlig inddragelse og er bygget op omkring et rådgivende mandat, der forpligter ministeriet til at svare på borgerpanelets anbefalinger inden for 6 måneder og igen 24 måneder efter borgerpanelets afslutning.  
  • Udvælgelse: 10.012 borgere i Danmark over 18 år modtog i oktober 2025 en invitation gennem Digital Post til at deltage i Borgerpanel om Dyrevelfærd. 491 borgere tilmeldte sig, og ud fra en stratificeret lodtrækning blev der valgt 36 medlemmer, der spejler den danske demografi i forhold til alder, køn, og bopæl. 
  • Forløb: Borgerpanelet har arbejdet siden januar 2026, hvor de mødtes over fem samlinger - med i alt 32 timers deliberation pr. deltager fordelt over fire måneder - har 36 tilfældigt udvalgte borgere mødtes for at veje dilemmaer op mod hinanden og opnå bred konsensus om deres forslag til et nyt syn på landets dyrevelfærd. Ved borgerpanelets slutning bestod panelet af 31 borgere 
  • 8 anbefalinger: og 33 initiativer for fremtidens dyrevelfærd har borgerpanelet udviklet til politikerne. Læs om anbefalingerne her.
  • Sekretariat: We Do Democracy og Democracy X har ageret uafhængigt tredjepartssekretariat med ansvar for metodisk design, rekruttering, facilitering og sikre at panelet følger de internationale principper.
  • Rådgivergruppen: Panelet havde en tilknyttet ekspertgrupper bestående af:

Peter Sandøe, professor, Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet, Mickey Gjerris, lektor, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, Lene Juul Pedersen, professor, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab, Aarhus Universitet.

Kontakter

Billeder

Der er blevet anvendt en lang række dialog- og samarbejdsmetoder under borgerpanelets samlinger.
Der er blevet anvendt en lang række dialog- og samarbejdsmetoder under borgerpanelets samlinger.
We Do Democracy
Download
Anbefalingerne bygger på stor enighed i det bredt sammensatte panelet, hvor de endelige anbefalinger og foreslåede initiativer har en opbakning på 97% i gennemsnit.
Anbefalingerne bygger på stor enighed i det bredt sammensatte panelet, hvor de endelige anbefalinger og foreslåede initiativer har en opbakning på 97% i gennemsnit.
We Do Democracy
Download
Formålet med samlingerne har været at skabe en produktiv, engagerende og inkluderende arbejdsform, hvor det har været muligt at deltage med meget forskellige forudsætninger og præferencer.
Formålet med samlingerne har været at skabe en produktiv, engagerende og inkluderende arbejdsform, hvor det har været muligt at deltage med meget forskellige forudsætninger og præferencer.
We Do Democracy
Download
I hele forløbet er det medlemmerne selv, der har ført pennen og senere har haft hænderne på tastaturet.
I hele forløbet er det medlemmerne selv, der har ført pennen og senere har haft hænderne på tastaturet.
We Do Democracy
Download
Alt i forløbet er blevet dokumenteret ved både at tage billeder af borgernes materialer og noter.
Alt i forløbet er blevet dokumenteret ved både at tage billeder af borgernes materialer og noter.
We Do Democracy
Download
I dag modtager Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen og folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 8 anbefalinger og 33 konkrete initiativer fra et nationalt borgerpanel om fremtidens dyrevelfærd.
I dag modtager Minister for Natur og Dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen og folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 8 anbefalinger og 33 konkrete initiativer fra et nationalt borgerpanel om fremtidens dyrevelfærd.
We Do Democracy
Download

Links

We Do Democracy

We Do Democracy er uafhængige ekspertrådgivere i demokrati og deltagelse. Vi er Nordens førende demokratirådgivere i at udvikle, designer og faciliterer deliberative processer, hvor borgere, politikere,​ fagfolk og organisationer mødes om at finde løsninger på samfundets største udfordringer.

Vi er socialøkonomisk rådgivervirksomhed, der blev stiftet i 2017 med det formål rådgive og samarbejde om at skabe en bedre demokratisk fremtid for flere. Vi har stiftet Demokrati Garage som udviklingsplatform i København og har gennemført over 30 borgersamlinger og borgerting i Danmark og Norden, der lever op til OECDs principper for god offentlig inddragelse.

www.wedodemocracy.dk

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye