Kolding inviterer borgerne til dialog om nye klimaindsatser
27.8.2026 14:07:26 CEST | Kolding Kommune | Pressemeddelelse
Kolding Kommune inviterer torsdag den 17. september borgerne til en aften med inspiration og samtaler om kommunens kommende klimaindsats. Borgernes erfaringer og idéer skal bidrage til at opdatere klimahandleplanen.

Hvordan skal Kolding arbejde med klimaet i de kommende år? Det spørgsmål vil Kolding Kommune gerne have borgernes input til, når kommunen torsdag den 17. september inviterer til en aften om Koldings klimaindsats.
Kolding har allerede taget en række skridt i den grønne omstilling med afsæt i den nuværende klimahandleplan, der blandt andet omfatter klimavenlig energi, transport og vareforbrug. Nu skal klimahandleplanen opdateres, og i den forbindelse ønsker kommunen at inddrage borgernes erfaringer, perspektiver og idéer. Den grønne omstilling handler nemlig ikke kun om kommunale beslutninger. Den berører også hverdagslivet i Kolding – bl.a. hvordan vi bor, transporterer os og forbruger.
Borgmester Jakob Ville håber derfor, at mange borgere vil deltage.
”Kommunen kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for at høre, hvad der optager borgerne, hvad der fungerer i hverdagen, og hvad der gør det lettere at handle klimavenligt. Derfor håber jeg, at mange vil komme og bidrage med input til Koldings kommende klimaindsats,” siger borgmester Jakob Ville.
Aftenen bliver en blanding af inspiration, samtaler og mulighed for at bidrage. Blandt andet kommer ejeren af Gram Slot Svend Brodersen og fortæller om sine erfaringer med den grønne omstilling. Der bliver også mulighed for at dele egne erfaringer og perspektiver med politikere, kommunens fagfolk og repræsentanter for lokale fællesskaber.
”Det her er ikke en aften, hvor vi forventer, at der kommer færdige løsninger på bordet, og det er ikke nødvendigt at være klimaekspert. Vi vil gerne have mange forskellige stemmer med – også dem, der er nysgerrige, i tvivl eller bare gerne vil forstå, hvad vi kan gøre sammen,” siger Jørn Chemnitz, formand for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget.
Både Jakob Ville og Jørn Chemnitz deltager i arrangementet, hvor de begge er klar til at modtage deltagernes input til klimahandleplanen.
Arrangementet ’Sammen om klimaet’ finder sted torsdag den 17. september kl. 19.00-21.00 på Kolding Bibliotek. Tilmeld dig på kolding.dk/klima17sep
Fakta om Kolding Kommunes Klimahandleplan
Kolding Kommune er en del af Klimaalliancen, hvor kommuner, KL og Realdania samarbejder om ambitiøse klimahandleplaner, der følger målene i Parisaftalen.
Planen handler både om at reducere udledningen af drivhusgasser og om at tilpasse Kolding til de klimaforandringer, vi allerede oplever og forventer i fremtiden.
Klimahandleplanen i Kolding har seks spor: Energi, transport, landbrug og arealanvendelse, forbrugsudledninger, klimatilpasning og Kolding Kommune som virksomhed.
Kolding Kommunes nuværende mål er at reducere CO₂-udledningen med 70 pct. inden 2030 og være CO₂-neutral senest i 2050. Det er disse mål – og de delmål og indsatser, der skal bringe os derhen – som nu skal revideres.
Klimahandleplanen skal opdateres hvert femte år. Det skal blandt andet ske med input fra borgere, virksomheder og andre, der arbejder med klima i Kolding kommune.
Derfor har Kolding Kommune brug for idéer og perspektiver på, hvordan vi sammen kan skabe et mere klimavenligt og klimarobust Kolding.
Læs den nuværende klimahandleplan på kolding.dk/klima
Kontakter
Stella Steen JensenLeder af Bæredygtighedssekretariatet
Tlf:20 35 16 61steje@kolding.dkBilleder

Om Kolding Kommune
Kolding er et stærkt centrum for erhverv, uddannelse, kultur samt design og rummer over 55.000 arbejdspladser, har ca. 95.900 indbyggere og dækker et areal på ca. 605 km². Som den eneste by i Skandinavien er Kolding udnævnt af UNESCO som Creative City inden for design og rummer markante kulturinstitutioner som Koldinghus og Trapholt. Med afsæt i fællesskab, kreativitet og handlekraft arbejder Kolding Kommune for at skabe gode rammer for borgere, virksomheder og besøgende.
Følg pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kolding Kommune
Koldings kunstliv åbner dørene – flere end nogensinde er med19.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Åbne Atelierdage løber af stablen den 24.-25. oktober, er det med det største antal deltagere i arrangementets niårige historie. 62 kunstnere og kunsthåndværkere fordelt på mere end 50 steder i Kolding Kommune åbner dørene til deres atelierer, værksteder, gallerier og udstillingssteder, der giver dig et indblik i et aktivt kunstmiljø, der både vokser og spænder bredt.
RISIKO FOR FORHØJET VANDSTAND16.10.2026 15:16:56 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om forhøjet vandstand fra havet natten mellem lørdag den 17/10 og søndag den 18/10. Meteorologerne vurderer, at vandet vil toppe omkring kl. 06.00 på mellem 1,3 og 1,4 meter over den normale vandstand (prognose fredag middag).
Ny undersøgelse: Virksomhederne har stor tillid til Kolding Kommunes erhvervsservice15.10.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En omfattende undersøgelse af erhvervsservicen i Kolding Kommune viser, at virksomhederne generelt møder kompetente medarbejdere, god dialog og høj faglighed.
Kolding er Sydjyllands stærkeste handelskommune15.10.2026 08:45:04 CEST | Pressemeddelelse
Kolding står stærkt som handelskommune. Der er færre butikker, men de, der er, er blevet større, og omsætningen er vokset de seneste 12 år. Samtidig forandrer bymidten sig, så spisesteder, service og oplevelser fylder mere. Det viser en ny detailhandelsanalyse foretaget af COWI for Kolding Kommune.
Var du næsten med i MGP? Eller var stuen din helt egen MGP-scene?14.10.2026 09:07:34 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har gennem årene drømt om at stå på MGP-scenen. Nogle skrev deres egne sange, andre dansede foran fjernsynet med hårbørsten som mikrofon. Nu vil Kolding Stadsarkiv finde de glemte MGP-sange, hjemmevideoer og festlige minder frem fra gemmerne. For når Kolding bliver værtsby for MGP 2027, skal det ikke kun handle om dem, der kom på scenen – men om alle dem, der var med til at skabe MGP-feberen. Derfor skyder arkivet i efterårsferien indsamlingskampagnen "Næsten MGP" i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum