Skibsvrag fra 1. og 2. verdenskrig forurener dansk del af Nordsøen

I april 1917 sejlede den tyske ubåd UC-30 rundt under bølgerne ud for Rømøs kyst. Den havde egentlig været på mission i Irland, men havde fået motorproblemer, var vendt om og var nu næsten hjemme i Tyskland. 

Med sig ombord havde ubåden 18 miner og seks torpedoer. Den var altså tungt lastet med sprængstof. Ubåden nåede dog aldrig sikkert i havn. Den 19. april stødte den ind i en engelsk mine og sank. 27 mand omkom og vraget forsvandt, indtil det i 2016, knap 100 år senere, blev fundet af den danske dykker Gert Normann Andersen.

Ubåden er et af de vrag, som professor på Institut for Geoscience på Aarhus Universitet Katrine Juul Andresen i et stort forskningsprojekt, NorthSeaWrecks, har været med til at undersøge. 

Sammen med dykkere fra Søværnet har hun taget prøver af vandet omkring vraget, af havbunden og af de søstjerner og muslinger, der lever på vraget.

- Civil dykning er ikke tilladt på vraget, så vi fik stor hjælp af Søværnets dykkere. Efter at have givet dem instrukser, dykkede de ned og indsamlede sedimentprøver, vandprøver og prøver af dyrelivet fra forskellige steder på vraget og fra havbunden omkring vraget.

- Dykkerne optog desuden video og tog fotos, som vi efterfølgende har brugt til at vurdere blotlægningen af minerne og vragets tilstand.

Da hun fik analyseret prøverne, kunne hun konstatere, at sprængstofferne i vraget forurener det omkringliggende økosystem.

- Vi fandt rester af TNT i både dyreliv, havbund og vandsøjlen. Der sker derfor helt klart en forurening. Spørgsmålet er, hvor stor effekten er, og hvor langt væk fra vraget forureningen påvirker havmiljøet. Det er nok en relativ lokal forureningskilde, men den vil blive værre i takt med, at vraget fortsat ruster og blotlægger mere af det eksplosive materiale i minerne, siger hun.

Et af mange vrag

Den tyske ubåd er kun et blandt mange historiske vrag, som ligger i danske farvande og forurener. Katrine Juul Andresen lavede i 2024 en rapport for Miljøstyrelsen, hvor formålet var at kortlægge og vurdere miljørisikoen ved sådanne vrag – og hvad man eventuelt kan gøre for at forhindre eller afbøde forurening.

- I rapporten nåede jeg frem til, at der ligger 10.127 vrag i danske farvande. Omkring 15 procent af dem stammer fra årene omkring og under de to verdenskrige [årene 1910-1920 og 1940-1945, red.] Det er ret mange, siger hun.

Rapporten blev bestilt af Miljøstyrelsen for at vurdere, hvordan Danmark kan leve op til EUs vandrammedirektiv. Det kan derfor, ifølge professoren være, at der på sigt skal være mere konkrete tiltag omkring håndtering af denne type forureningskilde.

- Jeg er ikke klar over, om Miljøstyrelsen er gået videre med arbejdet, siden rapporten udkom i 2024. Men forskning viser, at vragene udgør en forureningskilde for det lokale havmiljø, siger hun.

Skal vi sprænge eller fiske det op?

I Tyskland har politikerne sat mange penge af til at hente en del af vragene og ammunitionen fra 2. verdenskrig op af Østersøen. Da krigen sluttede, dumpede de allierede nemlig tonsvis af ammunition i havet for at sikre, at ingen skulle få fingre i det.

Men ammunitionen ligger ligesom vragene og forurener havet.

- Tyskerne er længere fremme med dette, end vi er her i Danmark. De henter nogle gange sprængstoffer op fra vragene og destruerer dem, men det er også omkostningstungt at gøre det på den måde, siger hun.

Problemet med at vragene er fyldt med ammunition, er, at hvis man sprænger ammunition i luften under vandet, kan det i nogle tilfælde sprede forureningen og gøre situationen værre.

- Det kommer an på området, hvor vraget og ammunitionen ligger. Strømforhold og bundens udformning spiller en stor rolle. I nogle tilfælde kan det skade mere end det gavner at sprænge det, siger hun.

Robotter på havbunden

Sammen med en række kolleger fra udlandet, er Katrine Juul Andresen med i EU-projektet REMARCO, hvor de forsker i løsninger til at fjerne ammunition og gamle vrag.

- Vi forsøger at finde frem til de mest skånsomme løsninger på problemet, for der er desværre ikke nogen nem måde at rydde op på, siger hun.

Nogle af forskerne i projektet eksperimenterer med at udvikle robotter, der kan gå på havbunden og kortlægge, hvor den farlige ammunition helt præcist ligger. På den måde kan de bedre overvåge de mange vrag.

- Robotterne kan også i nogle tilfælde samle tingene op, så vi kan få dem op af havet og uskadeliggjort. Det kunne godt være en af fremtidens løsninger.

Det er dog langt fra alle vrag, man behøver at gøre noget ved.

- Nogle af vragene er helt eller delvist begravet i sandet på havbunden. Når de er dækket af sand, er der ikke så stor risiko for, at de forurener havet omkring sig. Det handler altså om at få kortlagt, hvor miljøtruslen er størst – og derefter beslutte hvorvidt ammunitionen på vragene skal fjernes, slutter hun.