MT Højgaard Holding A/S
27.8.2026 07:59:00 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse
MT Højgaard Holding A/S: Forventninger fastholdes efter stigende ordredækning
MT Højgaard Holding A/S: Forventninger fastholdes efter stigende ordredækning
RESULTATER I 2. KVARTAL 2026
Ordredækningen og ordreporteføljen blev styrket i 2. kvartal, mens resultaterne blev præget af den tidligere meddelte nedskrivning på Nordhavnstunnelen.
- Omsætningen faldt 6% til 2,5 mia. kr. MT Højgaard Danmarks toplinje var næsten uændret, fordi flere store projekter bidrager beskedent i opstartsfasen i år. Enemærke & Petersens omsætning faldt 14% efter lavere aktivitet i moderselskabet, mens Raunstrups drift var stabil.
- Driftsresultatet (EBIT) blev -77 mio. kr. efter en nedskrivning på 175 mio. kr. på joint venturet Nordhavnstunnelen. Ekskl. joint ventures var driftsresultatet 97 mio. kr. (2025: 115 mio. kr.).
- MT Højgaard Danmarks driftsresultat ekskl. joint ventures blev 106 mio. kr. (2025: 101 mio. kr.). Enemærke & Petersens driftsresultat blev -5 mio. kr. (2025: 15 mio. kr.) efter yderligere nedskrivninger på især et nybyggeri.
- Den sidste aktivitet i Grønland blev solgt, og reorganiseringen af Enemærke & Petersens aktiviteter i Vestdanmark blev fuldført.
ORDREINDGANG OG ORDREPORTEFØLJE
Ordreporteføljen voksede til et niveau, der svarer til knap 2,5 gange koncernens forventede omsætning. Det giver en betydelig robusthed overfor eventuelle udsving i marked og efterspørgsel.
- Forretningsenhederne vandt i kvartalet endelige, ubetingede ordrer for i alt 2 mia. kr. Desuden vandt især MT Højgaard Danmark og NemByg betingede ordrer for i alt 784 mio. kr.
- Ordreporteføljen voksede 7% til 24,7 mia. kr. Porteføljen består af endelige, ubetingede ordrer for 14,2 mia. kr. samt vundne, men endnu ikke tildelte ordrer for 5,4 mia. kr., opgaver i byggepartnerskaber med en skønnet værdi på 4,6 mia. kr. og ordrer i joint ventures for 0,5 mia. kr.
FORVENTNINGER TIL 2026
MT Højgaard Holding fastholder de forventninger, der blev meldt ud 3. juni efter indgåelsen af aftalen med bygherre om færdiggørelsen af Nordhavnstunnelen i København:
- Omsætningen ventes at blive 10,0-10,5 mia. kr., drevet af stigende aktivitet i 2. halvår.
- Driftsresultatet (EBIT) ventes at blive 225-275 mio. kr. efter nedskrivningen af joint venturet Nordhavnstunnelen med 175 mio. kr. til dækning af ekstra arbejder og meromkostninger.
- 91% af årets forventede bygge- og anlægsomsætning var ultimo juni dækket af endelige, ubetingede ordrer. Ved udgangen af 1. kvartal var ordredækningen 78%.
- Ekskl. joint ventures ventes MT Højgaard Danmark at stabilisere indtjeningen ved stort set uændret omsætning. Enemærke & Petersen venter lavere omsætning og faldende driftsindtjening som følge af det yderligere nedskrivningsbehov, der materialiserede sig i 2. kvartal. I Enemærke & Petersens forventninger indgår en forventet avance fra et større grundsalg i 2. halvår.
- Ekskl. joint ventures ventes koncernens omsætning og driftsresultat at blive på niveau med sidste år. De finansielle udgifter ventes at falde, mens underskuddet fra ophørende aktiviteter ventes at blive markant lavere.
”Kvartalets resultater skuffer naturligvis på grund af nedskrivningen på Nordhavnstunnelen. Men MT Højgaard Danmarks øvrige aktiviteter udvikler sig godt, projekteksekveringen er stærk, og ordreporteføljen giver et solidt fundament for vækst. I Enemærke & Petersen er fokus fortsat på at skabe varige forbedringer af projekteksekvering og risikostyring,” siger CEO Rasmus Untidt.
Kontakt
Henvendelse til CEO Rasmus Untidt og CFO Dennis Nørgaard på tlf. +45 31 21 68 72.
Rasmus Untidt og Dennis Nørgaard præsenterer delårsrapporten på en telekonference i dag, 27. august 2026, kl. 10.00 (CEST). Telekonferencen afholdes på engelsk og kan følges her.
Vedhæftede filer
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Circle Cardiovascular Imaging Inc.11.9.2026 23:00:00 CEST | Press release
Circle Cardiovascular Imaging Ready to Help Heart Teams Meet the Next Era of TAVR as CMS Finalizes Expanded Medicare Coverage
Beijing Perfect World Software Technology Development Co., Ltd.11.9.2026 22:45:56 CEST | Press release
“BEYOND THE EXTREME" Digital Music Night Debuts at ICEBAR Stockholm
Frontline plc.11.9.2026 22:30:00 CEST | Press release
FRO – Declares special one-time dividend after sale of two VLLCs
Orion Oyj11.9.2026 18:00:00 CEST | Press release
Orion Corporation: Acquisition of own shares during week 37, 2026
HMS Networks AB11.9.2026 17:51:12 CEST | Press release
HMS Networks announces a friendly public takeover offer for all shares in ROBOT S.A.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum