Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel

Region Hovedstaden og Statens Institut for Folkesundhed har i samarbejde med databasen Børns Sundhed set på børn og unges trivsel i det første år af skoletiden og igen, når de unge afslutter deres skoletid. Rapporten bygger på bemærkninger fra sundhedsplejersker fra kommuner i Region Hovedstaden og viser, at blandt børn i indskolingsalderen har 28,5 procent mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. I udskolingsalderen gælder det 30,8 procent. Rapporten viser samtidig, at udfordringerne er mere udbredte blandt børn og unge, når begge forældre har psykisk sygdom, og når forælderen har været i behandling i hospitalspsykiatrien.

For regionrådsformand i Region Hovedstaden Lars Gaardhøj (S) er det vigtigt, at der kommer fokus på disse børn, og hvilken betydning deres rolle som pårørende har for deres egen trivsel.

-Børn af forældre med psykisk sygdom er ikke bare pårørende – de vokser op med psykisk sygdom tæt inde på livet, og deres forældres sygdom kan sætte nogle helt særlige vilkår for deres hverdag og deres udvikling. Derfor skal vi blive bedre til at se børnene som en selvstændig gruppe af pårørende og være opmærksomme på, hvad de har brug for, siger Lars Gaardhøj.

Formand for regionens Social- og Psykiatriudvalg Peter Westermann (SF) hæfter sig ved, at rapporten ikke viser, at alle børn af forældre med psykisk sygdom generelt mistrives. Langt størstedelen får ikke bemærkninger fra sundhedsplejersken til deres udvikling og trivsel i forbindelse med ind- og udskolingsundersøgelsen.

-Det er vigtigt, at vi ikke tror, at børn og unge nødvendigvis er belastede, fordi deres mor eller far er det. Men vi skal heller ikke overse, at de skal støttes som pårørende, og at deres egen udvikling måske skal følges lidt tættere. Rapporten giver os et billede af, hvor der kan være en særlig sårbarhed, og det skal vi handle på for at forstå og støtte børnene – blandt andet gennem et tættere samarbejde mellem region, kommuner og de fagpersoner, som møder familien, siger Peter Westermann.

Børnene kan komme til at bære et stort ansvar

Professor Anne E. Thorup er overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hvor hun forsker i betydningen af psykisk sygdom hos en forælder, for familieliv og for børnenes udvikling. Hun ser hyppigt, at børn kan være påvirkede af deres forældres psykiske sygdom – også selv om de ikke selv har en psykisk lidelse.

-Børn, der vokser op med en forælder, som er ramt af psykisk sygdom, bruger ofte mange kræfter på at forstå og håndtere det, der sker derhjemme, særligt hvis familien ikke har et fælles sprog for den psykiske sygdom. Nogle er opmærksomme på forælderens humør og behov, andre tager ansvar for hele familien, og nogle kan reagere med problemer i skolen, søvnbesvær eller dårlig trivsel generelt. Forældrene gør deres bedste, men symptomer og selvstigmatisering kan påvirke deres overskud i hverdagen.

Rapporten peger på, at der særligt kan være grund til opmærksomhed, når begge forældre har psykisk sygdom, og når forælderen har været behandlet i hospitalspsykiatrien. Det understreger behovet for at have blik for hele familien, når der ydes behandling og støtte til mennesker med psykisk sygdom.

Mange børn med forældre med psykisk sygdom trives godt

Mie Sylow Liljendahl er postdoc hos Statens Institut for Folkesundhed og har udarbejdet rapporten. Hun understreger, at langt de fleste børn og unge i undersøgelsen ikke har bemærkninger til deres trivsel og udvikling, selv om de har en forælder med psykisk sygdom.

-Det er ikke sådan, at alle børn af forældre med psykisk sygdom generelt mistrives. Men det, vi kan se, er, at en gruppe af børnene har forskellige udfordringer, og det er et vigtigt fund, fordi det peger på, at nogle børn kan have behov for særlig opmærksomhed og støtte.

Et fælles ansvar

Rapporten peger dermed på en særlig gruppe pårørende, som går på tværs af sundheds-, social- og undervisningsområdet. Region, kommuner, skoler, sundhedspleje og psykiatri møder forskellige dele af barnets og familiens hverdag.

Det gør samarbejdet omkring børnene vigtigt – ikke mindst for at sikre, at børn, som har brug for støtte, ikke bliver overset.

Rapportens fund

• 28,5 procent af børn i indskolingsalderen har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom.
  
  
• 30,8 procent af unge i udskolingsalderen har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom.
  
  
• Langt størstedelen af børnene får ikke bemærkninger fra sundhedsplejersken til deres udvikling og trivsel.
  
  
• Blandt børn og unge af forældre med psykisk sygdom er der en højere forekomst af en række bemærkninger om blandt andet trivsel, udvikling og sundhed.
  
  
• Forekomsten er særligt øget, når begge forældre har psykisk sygdom, eller når forælderen har været behandlet i hospitalspsykiatrien.

Fakta om rapporten

Rapporten bygger på informationer fra sundhedsplejerskers journaldata fra kommuner i Region Hovedstaden for børn i indskolingen i skoleårene 2007/08-2023/24 og unge i udskolingen i skoleårene 2016/17-2023/24.

For børn, som er pårørende eller patienter, som er forældre

Er du patient i Region Hovedstaden og er forældre, har du mulighed for at få en familiesamtale på dit behandlingssted.

Til børn, som er pårørende til enten forældre eller søskende, der er ramt psykisk sygdom, tilbyder Region Hovedstaden børne, -unge og søskendekurser. 

Mere info og tilmelding her.