Klimatilpasning og naturgenopretning kan flytte forureningsfaner

De samme tiltag, der skal løse problemer med vand, kan også flytte forurenede vandmasser andre steder hen og endda helt op til 150 meter i nogle tilfælde. Det viser modelleringer foretaget af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Region Syddanmark. Resultaterne er udgivet i en ny rapport: 

Rapport: Modellering af det terrænnære grundvand i Aabenraa

Udsigten til øget nedbør har fået mange kommuner og spildevandsselskaber til at iværksætte udskiftning eller tætning af kloakrør og sætte skub på kloakseparering. Ofte er dette for at afhjælpe eller forebygge, at grundvand trænger ind i rørene og overbelaster systemet. Samtidig er der iværksat en række naturgenopretningstiltag, hvor gamle dræn fjernes i udvalgte områder. Disse forskellige tiltag påvirker grundvandsstanden for det terrænnære grundvand og kan dermed også påvirke spredning af forurening fra punktkilder.

”Vi ville gerne vide ikke kun hvorledes grundvandsstandet blev påvirket, men også hvad det faktisk gjorde ved forureningsfanerne, når vi simulerede nogle af disse tiltag,” fortæller Jacob Kidmose, der er seniorforsker i hydrologi ved GEUS og en af forfatterne til rapporten.

Samtidig var der særligt et tiltag, der først er blevet muligt for nyligt, som forfatterne bag var interesserede i at se effekterne af. I 2025 kom en ny lov, der gør det muligt at lave kollektive løsninger for håndtering af terrænnært grundvand i byområder. I rapporten anvendes grundvandsdræn 2 meter under terræn som et eksempel på dette.

”Grundvandsdrænet gav en klar sænkning af grundvandsstanden, som vi kan se også spreder sig til nærliggende områder gennem sandlagene under byens lavtliggende dele,” fortæller Jacob Kidmose.

Selvom grundvandsdrænet giver en effektiv sænkning af grundvandsstanden, kan afledning af drænvandet skabe nye problemer, fordi vandet kan være forurenet med mange forskellige forureningskomponenter. Udledning må ikke ske uden tilladelse, og der kan stilles krav til oprensning, som er forbundet med store omkostninger.

Modelleringerne viser generelt en række resultater, der kan have betydning for, hvor man i praksis bør placere boringer og foretage overvågning af forureningsfaner efter at have implementeret klimatilpasning eller gennemført naturgenopretningstiltag.

”Vores undersøgelser understreger, at der er et behov for at samarbejde på tværs af regioner, kommuner og de relevante selskaber om tiltag og løsninger, fordi effekterne af klimatilpasningstiltag kan have stor betydning for forureningssituation og hermed for risikobilledet,” siger Agnieszka T. Bentzen, der er geolog ved Region Syddanmark og medforfatter til rapporten.

Havniveaustigninger påvirker grundvandsstanden mest

Det er ikke helt tilfældigt, at det er Aabenraa, der er udvalgt som case for modelleringerne. Som en havneby bliver byen både påvirket af nedbørsmængder og af havniveaustigninger. Og det er sidstnævnte, der har den største betydning for grundvandsstanden og det terrænnære grundvand, viser rapporten.

”Vi kan se, at havniveaustigning er den dominerende faktor for klimarelaterede grundvandsændringer, og at dette sandsynligvis vil påvirke forureningsspredning i fremtiden,” siger Agnieszka T. Bentzen.

Havniveaustigninger kan dermed være en primær drivkraft for højere grundvand ved kystbyer for 2071-2100, mens nedbørsændringer kan have mindre betydning i nogle tilfælde, som det er tilfældet for Aabenraa. Med 65 cm havniveaustigning ses op til 30 cm stigning i den terrænnære grundvandsstand op til 1.000 m inde fra kysten i Aabenraa. For nedbørsændringer er stigningen under 10 cm.

Konklusioner

I rapporten opsummeres en række konklusioner på baggrund af modelleringerne.

• Havniveaustigninger kan være den største udfordring: Det stigende hav kan være den vigtigste årsag til højere grundvand i kystbyer. Nedbør kan dermed spille en mindre rolle.
• Påvirker byen langt inde fra kysten: Stigningen i grundvand mærkes op til 1 km inde i Aabenraa by med op til 30 cm højere grundvandsstand.
• Kloakrenovering kan forværre problemer: Når utætte kloakrør tætnes (fx ved strømpeforing), kan grundvandsstanden stige 10-30 cm lokalt, og i nogle tilfælde mere end 50 cm.
• Grundvandsdræn virker godt: Drænrør placeret 2 meter under jordoverfladen sænker grundvandsstanden effektivt, og effekten spreder sig også til nærliggende områder.
• Naturens eget grundvand: Ved at fjerne kunstig dræning i naturområder hæves grundvandsstanden markant, hvilket bør håndteres forsigtigt nær beboelse.
• Forurening kan flyttes: De samme tiltag, der skal løse oversvømmelsesproblemer, kan også flytte forurenet grundvand andre steder hen – 150 meter og dermed adskillige matrikler i nogle tilfælde.
• Mindre vandstandsændringer kan have store konsekvenser: Selv små ændringer i grundvandsspejlet kan flytte forureningsfaner, hvilket betyder, at boringer og overvågning skal planlægges omhyggeligt.
• Det kræver samarbejde: Klimatilpasning kræver koordinering mellem kommuner, regioner og spildevandsselskaber for at undgå ubehagelige overraskelser. Planlægning af klimatilpasning skal koordineres med håndtering af punktkilder og forureningsfaner.

Faktaboks: Punktkildeforurening og forureningsfane

En punktkildeforurening, punktforurening eller punktkilde er en forurening, hvor man har identificeret én kilde til forureningen. Det kan for eksempel være fra losseplads, spild ved tidligere renseri eller fra utætte olietanke. En forureningsfane er det område, hvor en forurening spredes fra sin kilde gennem jordlagene og/eller grundvandet. I rapporten ’Modellering af det terrænnære grundvand i Aabenraa’ har fokus været på forureninger i jorden i de øverste meter af jordlagene, og der er fokus på, hvordan forureninger fra punktkilder flyttes af grundvandsstrømningen. Der er ikke taget hensyn til evt. nedbrydning af forurening eller stoffernes egenskaber men kun simuleret transport i vandet.
(Kilde: lex.dk samt GEUS)

Faktaboks: Det terrænnære grundvand

Grundvandet forekommer i forskellige dybder i jorden. Det terrænnære grundvand er det grundvand, der er tættest på jordoverfladen, som oftest i de øverste meter af jorden. Overfladen for dette grundvand kaldes grundvandsspejlet. Når der kommer uønsket vand og fugt i kældre og kloaker, er det ofte fordi der er trængt vand ind fra det terrænnære grundvand.
(Kilde: GEUS)

Faktaboks: Klimascenarier

• Alle tre klimascenarier (tør, våd, median) blev kørt med og uden 65 cm havniveaustigning.
• Perioden er 2071-2100 er sammenlignet med referenceperioden 1981-2010.
• Der er anvendt DMI Klimaatlas under RCP 8.5-scenariet (højt udledningsscenarie).
• Effekten af havniveaustigning isoleres fra nedbørsændringer ved at køre begge versioner.