Spillevende landsby løber med fornem pris: Stouby er Årets Landsby i Danmark
27.8.2026 07:15:00 CEST | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit har i dag kåret Stouby til Årets Landsby i Danmark. Stoubys mangfoldige landsbyliv med handel, 40 forskellige foreninger og en rivende udvikling er et godt eksempel på, hvad man som landsby kan opnå, når gode rammebetingelser og faciliteter kombineres med et stærkt og engageret lokalsamfund.

Hedensted Kommune har i en årrække satset målrettet på at skabe gode forudsætninger for at udvikle kommunens mange lokalsamfund og derfor blandt andet bibeholdt skoler og andre lokale faciliteter i landsbyerne, mens mange andre kommuner er gået andre veje.
Derfor er det med særlig stor begejstring, at borgmester Ole Vind (V) modtog nyheden om prisen:
- Herfra skal der lyde et stort tillykke til Stouby og alle de mennesker, som har andel i prisen. At blive kåret som Årets Landsby er en meget fortjent blåstempling af det levende lokalsamfund og den foretagsomhed, der kendetegner byen.
- Udviklingen i Stouby – men også mange andre af vores landsbyer – viser også, at det er muligt at skabe landsbymiljøer med høj trivsel for borgerne og stor tiltrækningskraft. Og især når vi kan kombinere gode og nødvendige faciliteter, som skole og børnehave, med stor lokal drivkraft, som her. Det er en model, der kan fungere selv i de mindste byer.
Lars Poulsen (V) - der er formand for Udvalget for Vækst & Fællesskab i Hedensted Kommune – og bor i lokalområdet - supplerer:
- Stouby er inde i en rigtig lovende udvikling. Det skyldes i høj grad, at borgerne i Stouby gennem årene har skabt en helt særlig kultur, hvor man kommer hinanden ved, tager ansvar og lægger mange kræfter i sit lokalsamfund. Det viser sig blandt andet ved, at Stouby, for sin størrelse, har en varieret detailhandel og et utroligt rigt foreningsliv. Det gør det attraktivt at bo og bosætte sig i Stouby, noget som flere og flere får øjnene op for. Begge dele får endnu et løft med det store og velfortjent skulderklap, som prisen for Årets Landsby er.
Prisen for Årets Landsby, som i år har haft fokus på temaet ”trivsel og fællesskab i det nære” er givet på grund af Stoubys helt særlige evne til at skabe og udvikle fællesskaber – blandt andet via mere end 40 lokale foreninger, guidede ture for tilflyttere, fællesspisning, den lokale Repair Café, hvor lokale hjælper hinanden med at reparere ting – og så selvfølgelig det gode naboskab, hvor mennesker tager ansvar for hinanden og deres lokalsamfund.
FAKTA:
- Stouby har ca. 900 indbyggere og rummer flere butikker, erhvervsdrivende og mere end 40 lokale foreninger.
- Byen ligger på sydsiden af Juelsmindehalvøen – midt i naturen og tæt på Vejle Fjord. Her er der kun kort transporttid til Vejle, Horsens og E 45.
- Når nye borgere flytter til, bliver de inviteret på guidede rundture med den traktortrukne ”Salatfadet”, typisk efterfulgt af fællesspisning.
- Borgerne i Stouby har meget høj foretagsomhed – og har gennem årene gennemført mere end 100 borgerdrevne projekter gennem fx fondsansøgninger. I øjeblikket arbejdes der blandt andet også på en lokal beredskabsplan.
- I Stouby har lokale ildsjæle etableret en meget velbesøgt Repair Café, hvor man kan få repareret alt fra tøj til brugsgenstande og elektroniske apparater. Lokale har blandt andet også stået for renoveringen og det løbende vedligehold af det ikoniske Træskohage Fyr ved Vejle Fjord.
Kontakter
Ole Vind (V)Borgmester i Hedensted Kommune
Tlf:40 74 71 79Ole.Vind@Hedensted.dkLars Poulsen (V)Formand for Udvalget for Vækst & Fællesskab, Hedensted Kommune
Tlf:24 96 13 64Lars.Poulsen@hedensted.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Lidt mere luksus for cykelpendlere: Hedensted Kommune tester ny "bikepod" ved stationen4.9.2026 10:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Nu bliver det mere attraktivt at tage cyklen til Hedensted Station. Hedensted Kommune har lånt en såkaldt bikepod af Midttrafik i seks måneder. Den nye cykelparkering skal give cykelpendlere bedre forhold og mandag den 14. september bliver den officielt taget i brug med rød løber, kaffe og boller til cykelpendlere.
Børnekulturfestival forvandler Hedensted Midtby til et univers af leg, kreativitet og oplevelser2.9.2026 09:50:04 CEST | Pressemeddelelse
På lørdag den 5. september inviteres børn og familier til en dag fyldt med fantasi, fællesskab og kulturelle oplevelser, når Børnekulturfestival igen indtager Hedensted Midtby. Festivalen er gratis og byder på et væld af aktiviteter for børn i alle aldre.
Bedste erhvervsvenlighed i Østjylland: Hedensted Kommune nærmer sig den absolutte top2.9.2026 06:45:05 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune forbedrer sin placering i lokal erhvervsvenlighed – og er nu landets sjette mest erhvervsvenlige kommuner ifølge DI’s nye måling. Hedensted Kommune scorer især højt på evnen til at tiltrække arbejdskraft, generel erhvervsvenlighed og kommunal administration. På infrastruktur scorer Hedensted Kommunen gennemsnitligt, men her er bedring på vej med udvidelsen af E45 og andre strategiske projekter.
Nyt kapitel for Hedensted: Centralt byområde skal forvandles med caféer, boliger og nyt byliv1.7.2026 10:44:07 CEST | Pressemeddelelse
En af Hedensteds mest centrale adresser står foran en markant forvandling. Hedensted Kommune har solgt Østerbrogade 12-16 og den bagvedliggende matrikel ved Bytorvet 2 til JKOlesen Ejendomme ApS. Dermed er visionen om en mere levende bymidte rykket et stort skridt tættere på virkeligheden.
Ny attraktion står klar: Havnetorvet med unik krabbearena skal tiltrække endnu flere gæster til østjysk kystby29.6.2026 10:59:27 CEST | Pressemeddelelse
Juelsminde har taget endnu et stort skridt mod at blive en af Danmarks mest attraktive kystdestinationer. Lørdag blev det nye "Havnetorvet", som blandt andet rummer en vandlegeplads og en særlig krabbearena, indviet med flere hundrede besøgende. Havnetorvet er første etape i en større udvikling af havneområdet, hvor både Promenaden og Pynten – Danmarks længste strandbygning – bliver bygget frem mod sommeren 2027.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum