“Lillemor, vi har vundet 177.000 kroner på Oddset!”
26.8.2026 14:07:35 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
En heldig mand fra Fredericia ramte i går 20 kampe på Oddset. For besværet vandt han en kæmpe gevinst og måske en forlænget ferie sydpå.

Man kan fordrive tiden på mange forskellige måder, når man ligger og sveder i sin liggestol ved kanten af swimmingpoolen. Man kan for eksempel tage en dukkert eller måske en lille lur, eller man kan læse en god bog. Eller man kan gøre, som en dansk pensionist gjorde i går, da han lå og stegte i den tyrkiske formiddagssol på sin ferie sydpå.
“Jeg er jo på ferie i Tyrkiet, og så i går sad jeg og kiggede på min telefon ved swimmingpoolen, og så prøvede jeg lige at lave en kupon på Oddset. Jeg valgte 20 kampe, og så… ja, så var jeg heldig,” konstaterer manden med et stort grin på en skrattende telefonforbindelse fra kanten af poolen, hvor han har lagt sig til rette igen i dag.
Og heldig, det må man da nok sige, at han var. Han udvalgte sig en blandet landhandel af fodboldkampe fra ind- og udland. Lige fra den danske pokalturnering til Champions League-kvalifikationen og den sydafrikanske Premier League.
“Der var jo for eksempel Sabah, som slog AGF. Jeg tror først, at de scorede det afgørende mål i det sidste minut. Så denne gang var jeg heldig,” fortæller han.
Troede ikke sine egne øjne
Da den sidste kamp var færdig sent tirsdag aften, og gevinsten var sikker, troede han næsten ikke sine egne øjne, så han måtte straks fortælle sin kone nyheden.
“Jeg tænkte bare wauw, hold da op! Selvfølgelig bliver man glad, men det er jo ligesom at ramme i Lotto. Det er jo bare et tal, man kigger på. Så sagde jeg til konen: Ved du hvad lillemor? Jeg tror, vi har vundet 177.000 kroner,” fortæller den glade mand.
I første omgang ved han ikke helt, hvad pengene skal gå til. Men han overvejer at skifte bilen ud, når han engang kommer hjem til Fredericia efter ferien. Det er så spørgsmålet, hvornår det sker.
“Nu skal vi bare holde en god ferie! Vi skulle have været her en måned, men nu kan det da være vi bliver her i to!” griner han.
Og hvem ved: Måske endnu længere - det kommer blandt andet an på Superligaholdet fra OB.
"Jeg har en anden kupon med 13 kampe. De første seks er gået hjem, og den eneste svære tilbage er OB ude over Fredericia i aften. Hvis den går hjem, så er sandsynligheden for at jeg vinder 98.000 kroner meget stor," siger han.
Kuponens 20 kampe - holdene med fed er dem, som manden havde valgt.
- Allerød FK - Vanløse IF, 1,47.
- FK Motorlet Prague - FC Vysocina Jihlava, 1,43.
- SK Unicov - FC Fastav Zlin, 1,40.
- SK Zapy - Bohemians Prague 1905, 1,33.
- FC Sydkysten - BK Frem, 1,49.
- FK Auda - FK Liepaja, 1,90.
- Hluboka - FK Viktoria Zizkov, 1,31.
- Brønshøj BK - AB Gladsaxe, 1,71.
- Sabah FC - Hapoel Beer Sheva, 1,92.
- Skive IK - Esbjerg Fb, 1,49.
- Östers IF - GIF Sundsvall, 1,69.
- Orlando Pirates FC - Sekhukhune, 1,30.
- Doncaster Rovers - Middlesbrough FC, 1,59.
- Barnsley FC - Crewe Alexandra, 1,65.
- Ipswich Town - Leicester City, 1,50.
- Plymouth Argyle - Coventry City, 1,73.
- Sheffield Wednesday - Wolverhampton Wanderers FC, 1,56.
- Bodö/Glimt - NEC Nijmegen, 1,49.
- Lask - Celtic, 1,96.
- Birmingham City - Brentford, 1,83.
Samlet odds: 8.855,10
Samlet indsats: 20 kroner
Samlet gevinst: 177.102 kroner
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spils kunder tror på overraskende engelsk mester24.8.2026 12:55:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver femte tror mest på Manchester United som engelsk mester – efter resultaterne i første runde tror Danske Spil kun på Arsenal.
Her lander weekendens millioner fra Lotto24.8.2026 09:29:23 CEST | Pressemeddelelse
To heldige danskere blev millionærer efter lørdagens trækning i Lotto – se her, hvor de to vinderkuponer blev købt.
Danske Spil kalder Pogacar den ’største favorit i mands minde’22.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Tadej Pogacar giver alle andre baghjul, når Vuelta a Espana starter i weekenden. Hos Danske Spil kan man ikke mindes at have sat lavede odds på en rytter forud for en Grand Tour. Sidste år var det Jonas Vingegaard, der var historisk favorit i det spanske løb.
Forrygende fredag: To danskere mangemillionærer på Eurojackpot22.8.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved aftenens trækning i Eurojackpot er to heldige danskere blevet forgyldt med præmier for mange millioner kroner. Se her, hvor i landet de mange, mange penge er vundet.
Lotto: Nybagt millionær opfylder drømmen med konen18.8.2026 09:11:53 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Vestegnen var ikke i tvivl om sit første store indkøb, da han for nylig vandt en million i Lotto – for 100.000 kroner luksus-drømmerejse til ham og konen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum