Ny klinisk professor vil gøre strålebehandling mere præcis og skånsom
26.8.2026 09:49:13 CEST | Aarhus Universitet: Health | Pressemeddelelse
Camilla Kronborg tiltræder den 1. september 2026 som klinisk professor i onkologi på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Her forsker hun i, hvordan mere målrettet strålebehandling kan give patienter færre senfølger.

Som klinisk professor skal Camilla Kronborg styrke den kliniske forskning i strålebehandling ved Dansk Center for Partikelterapi på Aarhus Universitetshospital. Hendes forskning har særligt fokus på kræft i bækkenområdet og på genbestråling af patienter, hvor kræften er vendt tilbage i et område, der tidligere er blevet behandlet med stråler.
”Mit mål med forskningen er, at flere patienter kan få en effektiv behandling med færre senfølger. Professoratet giver mig en stærk platform til at udvikle den kliniske forskning, styrke koblingen mellem forskning og klinisk praksis og omsætte ny viden til bedre behandling for patienterne,” siger Camilla Kronborg.
Den nye professor forsker især i protonterapi, hvor strålerne kan målrettes, så det raske væv omkring en kræftknude udsættes for mindre stråling end ved almindelig strålebehandling.
”Det er vigtigt at udvælge patienterne, så de, der har størst gavn, tilbydes behandlingen. Det er vi ved at undersøge for blandt andet endetarmskræft, analkræft og livmoderhalskræft,” siger Camilla Kronborg.
Professoren leder de nationale ReRad II- og ReRad III-studier, som undersøger genbestråling med protonterapi ved tilbagefald af endetarms- og analkræft. Hun deltager også i projekter om senfølger efter strålebehandling, blandt andet om behandlingens påvirkning på seksuel sundhed samt knogler og tarm.
Kontakt
Klinisk professor og overlæge Camilla Kronborg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Dansk Center for Partikelterapi
Telefon: 26 71 67 76
Mail: camkro@clin.au.dk
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Fakultetet består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ny professor vil bringe avanceret MR-teknologi fra forskning til klinik10.9.2026 10:28:21 CEST | Pressemeddelelse
Jan Ardenkjær-Larsen er ny professor i hyperpolariseret MR på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. Den særlige scanningsmetode kan vise forandringer i kroppens stofskifte og give ny viden om sygdom og behandling.
Ny EU-bevilling skal afdække sammenhængen mellem nyrer og hjerne10.9.2026 10:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Lektor Eugenio Gutiérrez-Jiménez fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er en del af forskningsprojektet MOMENTUM, som modtager en Horizon Europe-bevilling på godt 45 mio. kr. Projektet undersøger sammenhængen mellem kronisk nyresygdom og kognitive problemer.
Kandidatstuderende får rejselegat til forskning i bidmærker31.8.2026 10:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Signe Klitgaard Bitsch er kandidatstuderende i odontologi og forskningsårsstuderende på Institut for Retsmedicin på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Hun modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat i forbindelse med Aarhus Universitets årsfest i september.
Ny professor: Kan hjernen finde nye veje efter en skade?26.8.2026 10:57:42 CEST | Pressemeddelelse
Morten Storm Overgaard er ny professor i kognitiv neurovidenskab på Aarhus Universitets Institut for Klinisk Medicin. Han forsker i bevidsthed, perception og i, hvordan hjernen kan genvinde tabte funktioner efter en hjerneskade.
Medicinuddannelsen i Herning fylder holdet ved første optag25.8.2026 10:28:43 CEST | Pressemeddelelse
70 kommende medicinstuderende har takket ja til en plads på det nye uddannelsesforløb, hvor kandidatuddannelsen læses i Herning. Dermed er optaget nået i mål ved første udbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum