Ny undersøgelse: I dette tidsrum er strømmen oftest billigst
27.8.2026 08:14:07 CEST | NRGi | Pressemeddelelse
Er du i tvivl om, hvornår på døgnet strømmen er billigst? En ny analyse fra NRGi viser, at elpriserne oftest rammer bunden mellem kl. 12 og 16.

De fleste af landets elkunder ved efterhånden, at strømprisen kan variere i løbet af døgnet. Men selv om prisen går op og ned, har ét bestemt tidsrum stået for langt størstedelen af døgnets laveste strømpriser gennem de seneste seks måneder.
Det viser en ny analyse fra energi- og rådgivningskoncernen NRGi.
Siden marts har døgnets billigste timer næsten altid ligget midt på dagen. I Vestdanmark har de laveste strømpriser ligget mellem kl. 12 og 16 på 164 af de seneste 177 dage. I Østdanmark gælder det 157 dage i den samme periode. Det hænger blandt andet sammen med den stigende produktion af strøm fra solceller, som er højest i dagtimerne.
Tallene udfordrer den udbredte opfattelse af, at strømmen typisk er billigst om natten, vurderer en ekspert.
”Der er stadig en del danskere, der forbinder lave elpriser med nattimerne, men det er en myte. Især i foråret og om sommeren. Siden marts har de laveste elpriser på langt de fleste dage faktisk ligget midt på dagen. I det tidsrum er det ikke usædvanligt, at den rene elpris kommer helt ned på nul kroner eller derunder. Samtidig kan prisen per kilowatt-time være flere kroner højere på dagens dyreste tidspunkter,” siger Bo Halm Andersen, energikonsulent i NRGi.
Mens de billigste timer typisk er faldet mellem kl. 12 og 16, har dagens højeste elpriser som regel ligget i aftentimerne mellem kl. 19 og 22. I både Øst- og Vestdanmark har elprisen i aftentimerne i gennemsnit været mere end fire gange højere end midt på dagen.
Sådan får du glæde af de billige timer
For at få glæde af de lave elpriser er der dog nogle ting, man som elkunde skal være opmærksom på, understreger NRGi.
Man skal have en elaftale, hvor elprisen følger timeprisen på strøm, og være villig til at flytte noget af sit strømforbrug til de timer, hvor strømmen er billigst.
”I bund og grund handler det om at gøre det til en vane at holde øje med elprisen og bruge strømmen, når den er billigst. Og det gælder året rundt. For har man en elaftale, hvor elprisen følger den aktuelle timepris på strøm, kan der være penge at spare ved at flytte nogle af de mere energikrævende opgaver et par timer. Det gælder især ved opladning af elbilen, men også når man sætter eksempelvis vaskemaskinen, tørretumbleren eller opvaskemaskinen i gang. Men i sidste ende tæller hver kilowatt-time, hvis man gerne vil sænke elregningen,” siger Bo Halm Andersen.
Om undersøgelsen
Den samlede analyse dækker perioden fra 1. januar til og med den 24. august 2026. Opgørelsen af, hvornår døgnets laveste elpris forekommer, tager udgangspunkt i perioden siden marts, hvor de laveste priser begyndte at ligge i dagtimerne.
De angivne priser er baseret på den rene elpris og dækker ikke transport (tariffer), moms, abonnement og eventuelle tillæg fra elselskabet.
I Danmark er elmarkedet opdelt i to prisområder. DK1 dækker den vestlige del af landet, det vil sige Jylland og Fyn, mens DK2 dækker den østlige del, det vil sige Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm.
Nøgleord
Kontakter
Lars PedersenPresseansvarlig
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Elprisen dykker lørdag: Mere end 17 timer med billig strøm9.10.2026 17:37:21 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag kan danskerne se frem til lave elpriser fra midnat til langt ud på eftermiddagen. I mere end 17 timer i træk holder den rene elpris sig under 50 øre pr. kilowatttime, og midt på dagen falder den helt ned til få øre. Det giver gode muligheder for at spare penge ved at flytte strømforbruget til de billigste timer.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Valg i Aarhus: Nu kan 128.000 aarhusianere stille op til NRGi’s repræsentantskab7.10.2026 13:18:25 CEST | Pressemeddelelse
Vil du have indflydelse på en af landets største energikoncerner? Frem til 1. december kan andelshavere i Aarhus stille op til NRGi's repræsentantskab, der er med til at sætte retningen for det østjyske andelsselskab.
Nu åbner pulje igen: 4 millioner kroner klar til projekter i Østjylland1.10.2026 07:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. oktober kan foreninger, organisationer og virksomheder i Østjylland søge støtte fra NRGi Puljen til projekter, der styrker elektrificeringen og gavner klimaet.
NRGi investerer i nyt vindmølleprojekt på Fyn29.9.2026 14:00:48 CEST | Pressemeddelelse
NRGi Renewables investerer i nyt vindmølleprojekt ved Svendborg. Projektet kommer til at bestå af tre vindmøller og forventes at være i drift i løbet af 2028.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum