Sådan taler du med børn om kriser og bekymringer
26.8.2026 06:00:00 CEST | Styrelsen for Samfundssikkerhed | Pressemeddelelse
En række organisationer er gået sammen med Styrelsen for Samfundssikkerhed for at hjælpe voksne med nogle af de svære samtaler med børn.

I en urolig verden, hvor vi dagligt konfronteres med billeder og historier om krig, naturkatastrofer, ulykker og klimakriser, kan vi alle blive bekymrede.
Det gælder også børn og unge, og som voksne har vi et særligt ansvar for at tage hånd om deres bekymringer.
I samarbejde med eksperter fra Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors har Styrelsen for Samfundssikkerhed udarbejdet syv gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn og unge med at finde ro i al den information, de møder på sociale medier, i skolegården eller andre steder.
”Vi står – også i Danmark – over for et alvorligt trusselsbillede, som fylder i medierne og i vores samtaler derhjemme. Børn og unge møder det også i skolen og på sociale medier, og det kan give bekymringer, som i værste fald kan påvirke deres trivsel. Som voksen kan det være svært at vide, hvordan man bedst hjælper. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Børns Vilkår, Red Barnet og Røde Kors nu har samlet nogle konkrete råd til, hvordan man kan tage de svære samtaler med børn og unge,” siger direktør for Styrelsen for Samfundssikkerhed, Laila Reenberg.
De syv gode råd kan findes på hjemmesiden: Tal om kriser
Rådene er desuden ledsaget af fem korte videoer, der beskriver, hvordan rådene kan bruges i praksis.
Kontakter
Styrelsen for Samfundssikkerhed Pressetjeneste
Tlf:+45 23 23 63 00presse@samsik.dkStyrelsen for Samfundssikkerhed
Vi arbejder for, at Danmark er forberedt til at kunne håndtere de trusler, samfundet står over for. Det gør vi bl.a. med vejledning om, hvordan virksomheder og myndigheder passer på landets kritiske infrastruktur og planlægger deres beredskab. Vi udgiver trusselvurderinger, informerer borgerne om behovet for et hjemmeberedskab, koordinerer den nationale krisestyring og meget mere. Styrelsen for Samfundssikkerhed hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Samfundssikkerhed
Styrelsen for Samfundssikkerhed anker spørgsmål om ekspropriation i sag om TDC NETs kritiske teleinfrastruktur8.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Østre Landsret afsagde den 24. juni 2026 dom i en sag mod Styrelsen for Samfundssikkerhed, hvori TDC NET bl.a. havde nedlagt påstand om, at styrelsens afgørelse om forbud mod at opretholde en konkret aftale mellem TDC NET og Huawei og anvendelse af udstyr leveret under aftalen var ulovlig. TDC NET havde samtidig krævet erstatning.
Skærpet trussel fra destruktive cyberangreb30.6.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at truslen fra destruktive cyberangreb begået af russiske statslige hackere er skærpet. Styrelsen opfordrer alle, som arbejder med samfundets vigtige funktioner, til at fokusere endnu mere på cybersikkerheden.
DDoS-angreb: Hvad er det, og hvordan beskytter man sig mod dem?10.3.2026 13:09:36 CET | Pressemeddelelse
Styrelsen for Samfundssikkerhed vurderer, at der er en høj trussel fra DDoS-angreb mod danske organisationer. Angrebene rammer ikke kun hjemmesider men også andre internetvendte services og systemer. Sørg for at have sikkerheden på plads, før angrebet rammer.
Ny kampagne: Hvem former dine holdninger?19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fremmede magter spreder falske og vildledende historier i et forsøg på at påvirke dit verdensbillede og skabe splittelse i vores samfund. Styrelsen for Samfundssikkerhed står bag en ny kampagne, der skal minde os om at være kritiske over for, hvad vi læser og hører.
Opfordring: Husk sikkerheden på overvågningskameraer13.1.2026 09:51:25 CET | Nyhed
Der er set flere tilfælde af, at pro-russiske hackergrupper hævder at dele billeder og videoer fra danske overvågningskameraer. Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer til at gennemgå og styrke sikkerheden for overvågningskameraer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum