Molslinjen finder ny CEO i Holland
27.8.2026 10:00:36 CEST | Molslinjen A/S | Pressemeddelelse
Danmarks største passagerfærge-rederi, Molslinjen, har fundet sin nye CEO. Det bliver den 48-årige dansker, Rolf Nielsen, som kommer med international erfaring fra jobbet som COO i hollandske Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.

Molslinjen måtte en tur uden for landets grænser for at finde en afløser for Kristian Durhuus, som fratrådte sin stilling i rederiet i februar i år. Ny CEO bliver den 48-årige Rolf Nielsen, som dermed forlader jobbet som COO i Hanseatic Global Terminals i Rotterdam.
Inden da har han været Vice President, Head of Hub Terminals, hos APM Terminals i Haag efter at have bestridt flere topposter hos Mærsk.
Det er CEO for Nordic Ferry Infrastructure og tidligere CEO for Molslinjen, Carsten Jensen, som har ledet arbejdet med at finde en ny topchef til Danmarks største passagerfærge-rederi.
”Rederiet er på vej ind i en meget spændende elektrificering af alle ruter, og i Rolf Nielsen har vi fundet den mand, som kan lede virksomheden ind i en ny elektrisk tidsalder”, siger Carsten Jensen.
”Molslinjen er et fyrtårn i Danmark og internationalt, når det gælder drift af passagerfærger. Rederiet har opnået flotte resultater – og nu gælder det så omstillingen til hurtigfærgedrift på strøm i verdens største elektrificeringsprojekt til søs. Den opgave kunne jeg ikke sige nej til”, siger Rolf Nielsen.
Rolf Nielsen tiltræder på hovedkontoret i Aarhus den 1. januar 2027, og indtil da vil Carsten Jensen varetage funktionen.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkBilleder

Om Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 19 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 10 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Vikingbus driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Busserne kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Rettelse: Vild juli på Bornholm10.8.2026 11:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Juli 2026 blev den næstbedste sommermåned i Bornholmslinjens historie. Både antallet af biler og passagerer er tæt på 2023-rekorden - men resultatet er i hus med omkostninger, som rederiet nu vil analysere på.
BOS Power skal levere hjertet i Molslinjens elektriske fremtid26.6.2026 10:00:03 CEST | Pressemeddelelse
Nogle af Danmarks største batterier skal bygges ud mod Kattegat i havnene i Aarhus og på Sjællands Odde. De to enorme batteripakker bliver hjertet i Molslinjens grønne omstilling af hurtigfærgerne. Nu har Molslinjen valgt BOS Power til at bygge batterierne til verdens største elektrificeringsprojekt til søs.
Elektrisk färjesommar23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med närmare 30 000 avgångar väntar en intensiv sommar för Molslinjens färjelinjer i Sverige och Danmark. Under årets högsäsong kommer nästan 58 procent av alla avgångar att genomföras på el. Därmed blir sommaren 2026 den mest elektrifierade färjesommaren hittills.
Elektrisk færge-sommer23.6.2026 07:00:18 CEST | Pressemeddelelse
Med næsten 30.000 afgange venter der en travl sommer for Molslinjens færgeruter over hele Danmark. Og denne sommer vil næsten 58 procent af alle de afgange blive sejlet på strøm. Den kommende højsæson bliver dermed den mest elektriske færgesommer nogensinde.
Folkemødet satte en ganske lille rekord18.6.2026 09:04:53 CEST | Pressemeddelelse
En enkelt bil mere end sidste år. Det er resultatet af årets færge-regnestykke for det netop overståede Folkemøde på Bornholm. Passagerer var der to procent flere af i forhold til 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum