Se listen: Det irriterer danske bilister mest
26.8.2026 07:39:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.

De fleste bilister kender formentlig følelsen af, når andre trafikanters adfærd får irritationen til at stige bag rattet. Men nogle trafikvaner vækker større frustration end andre.
I en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige, svarer to ud af tre bilister, at de irriteres over medtrafikanter, der ikke holder tilstrækkelig afstand til den forankørende. Næsten lige så mange peger på bilister, der er uopmærksomme under kørslen eller undlader at bruge blinklyset. At netop disse former for adfærd topper listen, giver god mening, mener Lene Rasmussen, skadedirektør i Gjensidige.
"Fælles for den slags adfærd er, at den gør det sværere at forudse, hvad andre bilister gør, og giver mindre tid og plads til at reagere, hvis der pludselig opstår en farlig situation,” siger hun.
Der er dog flere andre ting, mange danskere er enige om, ligger højt på listen over irritationsmomenter. Også bilister der bliver liggende i ydersporet, overhaler indenom eller ikke overholder reglerne ved sammenfletninger, vækker stor frustration. Men selvom andre trafikanters adfærd kan få temperamentet til at stige, er det vigtigt ikke at lade irritationen påvirke ens egen kørsel, understreger Lene Rasmussen.
“Man kan ikke styre, hvordan andre opfører sig i trafikken, men man kan styre sin egen reaktion. Bliver man irriteret, er det vigtigt at holde hovedet koldt og undgå at reagere ved for eksempel at køre tættere på, dytte eller foretage en risikabel overhaling. Ellers risikerer man selv at gøre situationen farligere.”
Hun tilføjer, at det ofte er nemmere at få øje på andre bilisters fejl end på sine egne. Derfor bør tallene også være en anledning til at overveje, om man selv husker at holde afstand, bruge blinklyset og holde fokus på vejen.
Danskernes top 5:
-
Bilister, der ikke holder afstand til forankørende
-
Bilister, der er uopmærksomme under kørsel, fx indstiller GPS, SMS'er eller taler i håndholdt telefon
-
Bilister, der ikke blinker af (højre/venstre)
-
Bilister, der bliver liggende i ydersporet/ikke holder til højre
-
Bilister, der overhaler indenom
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.030 respondenter i juni 2026 af YouGov for Gjensidige.
|
Hvilke af følgende adfærd hos andre bilister irriterer dig? Hvis du ikke kører bil eller ikke har kørekort, vælg da 'Ikke relevant' Du kan markere flere svar
|
|
|
Bilister, der bliver liggende i ydersporet/ikke holder til højre |
61% |
|
Bilister, der kører under den tilladte hastighed |
41% |
|
Bilister, der kører over den tilladte hastighed |
35% |
|
Bilister, der er uopmærksomme under kørsel, fx indstiller GPS, SMS'er eller taler i håndholdt telefon |
66% |
|
Bilister, der ikke blinker af (højre/venstre) |
64% |
|
Bilister, der ikke holder afstand til forankørende |
67% |
|
Bilister, der overhaler indenom |
58% |
|
Bilister, der bremser hårdt op ved fotovogne |
23% |
|
Bilister, der skifter vejbane flere gange inden for kort tid |
35% |
|
Bilister, der dytter unødvendigt |
38% |
|
Bilister, der ikke overholder reglerne ved sammenfletninger |
53% |
|
Ingen af disse |
1% |
|
Andre bilisters adfærd irriterer mig ikke |
1% |
|
Ved ikke |
2% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenSenior presserådgiverGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Ignorerer symptomer: Fire ud af ti går ikke til lægen trods behov19.8.2026 07:32:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere har indenfor de seneste fem år undladt at søge læge, selvom de følte, de havde behov for det. For størstedelen skyldes det en usikkerhed om, hvorvidt symptomerne er alvorlige nok. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum