Primo Tours søger testfamilier/par: Vil I teste en gratis ferie uden mobiltelefoner?
25.8.2026 15:04:13 CEST | Travelheart Family | Pressemeddelelse
Kan danskerne holde en hel uges ferie uden smartphones? Det vil Primo Tours finde ud af. Rejseselskabet søger nu fire par eller familier, der får en gratis charterferie til Grækenland mod at aflevere mobiltelefonerne ved ankomsten.

En uge i Grækenland med fly, hotel og helpension betalt. Der er bare én væsentlig betingelse:
Mobiltelefonen skal afleveres ved ankomsten – og bliver først udleveret igen, når ferien er slut.
Primo Tours lancerede tidligere på sommeren konceptet ”Mobilfri ferie” på Heart Hotel Caesars i Sivota. Nu søger rejseselskabet fire par eller familier, som skal teste konceptet i praksis fra den 11. september.
– Vi kan alle sammen sige, at vi gerne vil bruge mobilen mindre, men det er straks sværere, når den ligger lige ved siden af os. Derfor vil vi finde nogle helt almindelige danskere, som har lyst til at prøve, hvad der sker med ferien, når telefonen slet ikke er en mulighed i en hel uge, siger Henrik G. Jensen, direktør i Primo Tours.
Hver anden vil gerne lægge mobilen mere væk
Idéen udspringer blandt andet af en undersøgelse, som AB Analyse har gennemført for Primo Tours. Her svarer 51 procent af danskerne, at de gerne vil være bedre til at lægge telefonen væk på ferien.
Nu skal det testes i praksis.
– Det her er et eksperiment. Vi ved faktisk ikke, hvordan deltagerne kommer til at opleve det. Måske synes de efter to dage, at det er fantastisk befriende. Måske er de ved at blive vanvittige efter seks timer. Det er netop dét, vi gerne vil blive klogere på, siger Henrik G. Jensen.
Fire gratis ferier på højkant
Primo Tours trækker lod og finder fire par eller familier, som får en uges ferie på Heart Hotel Caesars i Sivota. Hver vinder kan rejse med op til fire personer.
Fly, hotel, helpension og charterpakke betales af Primo Tours. Deltagerne skal selv betale turistskat, drikkevarer og øvrigt personligt forbrug.
Til gengæld skal de gennemføre hele ferieugen uden smartphones og tablets og dele deres oplevelser med Primo Tours.
– Vi leder ikke efter mennesker, der allerede har droppet mobilen og går rundt med en Nokia 3210. Vi vil gerne teste ferieformatet med helt almindelige danskere med helt almindelige mobilvaner – og meget gerne nogen, der tænker: ”Det der bliver virkelig svært”, siger Henrik G. Jensen.
Afrejsen til Heart Hotel Caesars i Sivota finder sted den 11. september 2026.
Sådan deltager man:
Man tilmelder sig på www.primotours.dk/mobilfri senest mandag den 31. august. Vinderne trækkes og får direkte besked tirsdag den 1. september.
For yderligere oplysninger kontakt:
Kasper Tangsig, PR & Marketingchef i Primo Tours
Tlf. +45 4888 1519
kta@primotours.dk
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Travelheart Family
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Travelheart Family
SunCharter med stor nyhed fra Aalborg Lufthavn - Italiens oversete ferieparadis19.10.2026 16:19:24 CEST | Pressemeddelelse
Calabrien i det sydlige Italien bliver ny destination hos SunCharter, der fra maj 2027 sender feriegæster fra Aalborg Lufthavn til den italienske ferieperle. Her venter fantastiske strande, krystalklart badevand, charmerende kystbyer og ægte italiensk stemning.
Århus Charter kåret til Danmarks bedste charterarrangør for niende gang8.10.2026 13:43:23 CEST | Pressemeddelelse
Århus Charter kan endnu en gang kalde sig Danmarks Bedste Charterarrangør. Ved Danish Travel Awards 2026 blev det aarhusianske rejseselskab kåret som vinder af kategorien Bedste Charterarrangør. Det er niende gang, Århus Charter modtager den prestigefyldte pris.
Kasper Philipsen bliver medejer og indtræder i direktionen i Travelheart Family28.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Den tidligere medejer og direktør i DK Company, Kasper Philipsen, bliver ny medejer af Travelheart Family og indtræder 1. oktober som COO. Med 25 års erfaring fra en af Danmarks markante multibrandkoncerner skal han være med til at tage Travelheart Family ned på næste del af rejsen og skabe endnu mere værdi på tværs af familiens mange selvstændige brands.
Århus Charter får ny, græsk destination direkte fra Aarhus Airport25.8.2026 13:20:16 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 17. maj 2027 letter det første fly fra Aarhus Airport med kurs mod den græske ø Karpathos. Den nye direkte rute giver østjyderne mulighed for at opleve en af Grækenlands mest autentiske og uspolerede ferieøer.
Camilla Andersen sælger 51% af Travel Sense til Danmarks største rejsefamilie25.8.2026 12:20:17 CEST | Pressemeddelelse
Danskejede Travelheart Family har købt 51% af Camilla Andersens rejsebureau Travel Sense. Med Travelheart Family som ny medejer får Travel Sense erfarne rejsefolk i ryggen og nye muligheder for at accelerere væksten og styrke sin position som en af Danmarks førende specialister i skræddersyede sportsrejser og grupperejser til erhvervslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





