Folkekirkens Nødhjælp modtager over 50 millioner kroner til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik
25.8.2026 11:10:01 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse
En ny bevilling fra Verdensbanken skal give økonomisk hjælp og større tryghed til tusindvis af familier i Den Centralafrikanske Republik.

Folkekirkens Nødhjælp modtager cirka 53 millioner kroner fra Verdensbanken til nødhjælps- og udviklingsindsatser i Den Centralafrikanske Republik.
Landet er ramt af en af verdens mest oversete og langvarige humanitære kriser. I 2026 har 2,3 millioner mennesker - svarende til over 30 procent af befolkningen - brug for nødhjælp ifølge FN.
Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Jonas Nøddekær, understreger derfor bevillingens store betydning:
”I en tid, hvor den humanitære finansiering er under massivt pres, er bevillingen ekstremt vigtig. Mange steder i verden lukker nødhjælps- og udviklingsprogrammer, fordi finansieringen forsvinder - særligt i kriser, som ikke får politisk opmærksomhed. Derfor er jeg meget glad for, at vi med denne bevilling får mulighed for at hjælpe familier i Den Centralafrikanske Republik, hvor behovene er enorme,” siger Jonas Nøddekær.
Bevillingen løber over de næste 28 måneder. I denne periode vil Folkekirkens Nødhjælp støtte 9.900 familier med faste kontantudbetalinger, der skal være med til at styrke det sociale sikkerhedsnet og understøtte jobskabelse. Derudover oprettes en krisepulje, som kan yde akut økonomisk hjælp til over 10.000 familier, når klimarelaterede eller humanitære kriser rammer.
Kontantudbetalinger er ifølge Jonas Nøddekær en af de mest effektive måder at hjælpe mennesker i humanitære kriser på:
”Familierne ved selv bedst, hvad de mangler, og kontantudbetalingerne giver dem mulighed for at prioritere deres mest akutte behov. Samtidig styrker pengene den lokale økonomi og giver mennesker større indflydelse på deres egen tilværelse,” siger Jonas Nøddekær.
Bevillingen fra Verdensbanken er en del af et samlet projekt på 141 millioner kroner, som gennemføres i samarbejde med Welthungerhilfe og myndighederne i Den Centralafrikanske Republik.
Kontakter
Otto LykketoftPolitik og presserådgiver
Tlf:28705780otly@dca.dkLinks
Om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp er til stede, hvor nøden er størst. Vi er hjælper mennesker i verdens brændpunkter. Vi giver akut nødhjælp, når katastrofen rammer, og vi arbejder for at sikre langsigtet og bæredygtig udvikling i 19 lande verden over.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Næsten hver anden dansker ville skifte job, hvis der blev krig8.9.2026 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 45 procent af danskerne ville være villige til at lade sig omskole til humanitære opgaver som nødhjælp og minerydning, hvis Danmark kom alvorligt under pres. Erfaringer fra Ukraine viser, hvor afgørende det er.
Folkekirkens Nødhjælp modtager store donationer til nødhjælpsarbejdet i Nepal4.9.2026 13:03:49 CEST | Pressemeddelelse
Folkekirkens Nødhjælp har indsamlet 2,4 millioner kroner, siden katastrofen ramte Nepal. Midlerne kommer fra Grundfos Fonden, der har doneret 760.000 kroner, Danida, der har bidraget med 640.000 kroner, og private danske bidragydere, som tilsammen har doneret en million kroner. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær udtrykker stor taknemmelighed for opbakningen til indsatsen i Nepal: ”Jeg er meget taknemmelig for den store generøsitet, vi har mødt fra både Grundfos Fonden, Udenrigsministeriet og private bidragydere. Det viser, at vi er rigtig mange, der ønsker at hjælpe i denne akutte situation. Og hver en krone gør en forskel.” Midlerne går til Folkekirkens Nødhjælps nødhjælpsindsats i Nepal. Katastrofen har allerede kostet mere end 1.250 mennesker livet, og over 5.500 mennesker er fortsat meldt savnet. ”Chancen for at finde mennesker i live falder time for time. Derfor arbejder vi på højtryk sammen med myndighederne for at sikre, at de akutte redningsaktioner kan genn
Folkekirkens Nødhjælp i omfattende nødhjælpsindsats i Nepal26.8.2026 17:05:57 CEST | Pressemeddelelse
Flere hundrede meldes savnet efter voldsomme oversvømmelser i Nepal. Oversvømmelserne har især ramt Rasuwa-distriktet, hvor hele lokalsamfund er blevet oversvømmet, og veje, broer og bygninger er ødelagt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i de berørte områder og er i tæt kontakt med myndighederne for at koordinere nødhjælpsindsatsen. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Jonas Nøddekær understreger, at de næste timer bliver afgørende: ”Vi kender endnu ikke katastrofens fulde omfang. Situationen er kaotisk, og flere hundrede mennesker meldes savnet. De næste timer bliver afgørende for at finde og redde mennesker, som kan være fanget eller afskåret af vandmasserne,” siger Jonas Nøddekær. Han frygter, at dødstallet vil stige markant: ”Lige nu handler det først og fremmest om at redde liv og få overblik over situationen. Men vi må desværre forberede os på, at dødstallet kan stige betydeligt i de kommende dage. Folkekirkens Nødhjælp står klar til at hjælpe de berørte familier med blandt ande
Mens skoleåret begynder i Danmark, er skolevejen i Gaza fuld af livsfare9.8.2026 20:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmark begynder skoleåret med nye bøger og klassekammerater. I Gaza begynder undervisningen med én livsvigtig lektie: Hold afstand til ueksploderede bomber.
VM i fodbold og Tour de France sætter klimaet på dagsorden6.7.2026 10:46:34 CEST | Pressemeddelelse
Usikkerhed og udskydelser på grund af ekstreme vejrforhold præger sommerens store sportsbegivenheder. Det er med til at sætte klimaforandringerne på dagsordenen verden over.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum