Ny kunstgræsbane giver fodbolden bedre rammer i Rudersdal
24.8.2026 18:19:37 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Den nye kunstgræsbane på Rundforbi er nu officielt åbnet. Den erstatter den tidligere græsbane og giver bedre muligheder for at spille fodbold og amerikansk fodbold hele året rundt.

Omkring 100 børn og unge fra FC Rudersdal og Søllerød Gold Diggers stod klar, da den nye kunstgræsbane mandag blev indviet. Da det røde bånd blev klippet, løb de ind på banen og blev de første til at tage den i brug.
- Jeg glæder mig over, at Rundforbi med det nye kunstgræsstadion får en kraftig udvidelse af sin kapacitet. Det skaber bedre udviklingsmuligheder for vores klubber. Vi skal som kommune skabe de bedste mulige rammer og vilkår for vores foreninger, og det leverer vi på her. Det er et virkelig tiltrængt og velfortjent løft for vores idrætsmiljø på Rundforbi Stadion. Jeg glæder mig også over, at vi har fundet en god bæredygtig løsning, som ikke belaster miljøet, siger Knud Skadborg, formand for Kultur- og Fritidsudvalget.
Et løft til fodbolden
Behovet for mere kunstgræs har været stort, fordi de almindelige græsbaner ikke kan bruges på samme måde i vinterhalvåret. Med den nye bane er kunstgræskapaciteten på Rundforbi Idrætsanlæg fordoblet, så flere børn og unge får mulighed for at spille udendørs hele året.
For FC Rudersdal betyder den nye bane blandt andet bedre muligheder for træning på tværs af klubbens årgange. Peter Hjort-Ejlertsen, formand for FC Rudersdal, siger:
- Den nye kunstgræsbane er et kæmpe løft for FC Rudersdal. Den giver os mulighed for at tilbyde kvalitetstræning til alle årgange og holde gang i fodbolden hele vinteren. Samtidig får vi moderne rammer om en klub med plads til alle, hvor fællesskabet skaber glæde og gode oplevelser på tværs af alder og niveau.
Foreningerne har været med hele vejen
Den nye bane er samtidig blevet til i samarbejde med de foreninger, der skal bruge faciliteterne. FC Rudersdal og Søllerød Golddiggers har været involveret fra starten og har løbende været med til at træffe valg om den nye bane.
Foreninger og driftsfolk har blandt andet været rundt på Sjælland for at se forskellige baner og løsninger, inden de sammen fandt frem til den belægning, der nu ligger på Rundforbi.
- Det er fantastisk, at vi nu står med en bane, der kan trække endnu flere tilskuere til vores kampe i amerikansk fodbold. Vi har som foreninger været med hele vejen og haft reel indflydelse på de løsninger, der er valgt. Det har været et rigtig godt samarbejde, og vi glæder os enormt til at tage banen i brug, siger Casper Ahm, formand for Søllerød Gold Diggers.
Med den nye kunstgræsbane har Rudersdal Kommune skabt bedre rammer for aktiviteterne på Rundforbi. Nu venter træning, kampe og mange timers aktivitet på den nye bane.
FAKTABOKS - En moderne og bæredygtig kunstgræsbane
- Den tidligere græsbane på Rundforbi er omlagt til et kunstgræsstadion, der kan bruges til både fodbold og amerikansk fodbold hele året.
- Banen har størrelse som en fuld 11-mands fodboldbane på 105 x 68 meter plus sikkerhedsafstand. Størrelsen betyder, at banen også kan rumme amerikansk fodbold.
- Banen er som udgangspunkt opstreget til fodbold. Ved amerikanske fodboldkampe opstreges den særskilt til det formål.
- Med fokus på miljø og bæredygtighed er banen anlagt med kork-infill, som er mere miljøvenligt end gummi-infill.
- Der er etableret ny LED-belysning, som koncentrerer lyset direkte på banen og samtidig er energibesparende.
- Der installeret en ny resultattavle og nye udskiftningsbokse.
- For at mindske støjen for de nærmeste naboer er der etableret et støjhegn ud mod Egebækvej.
Kontakter
Casper Ahm
Formand for Søllerød Golddiggers
Knud SkadborgKommunalbestyrelsesmedlem
Kultur- og Fritidsudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed, §17, stk. 4 udvalg - Birkerød
Peter Hjort-Ejlertsen
Formand for FC Rudersdal
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
Borgmester sygemeldt1.9.2026 10:02:22 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth er sygemeldt, og viceborgmesteren overtager midlertidigt posten.
Høstmarked på Mothsgården30.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets ældste landsted inviterer til høstmarkedet ”SMAG … på Rudersdal” søndag den 6. september kl.11.00-16.00. Kom forbi til en hyggelig dag med boder, musik og smagsprøver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum