DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Havets overflade er rekordvarm

25.8.2026 08:00:00 CEST | DMI – Danmarks Meteorologiske Institut | Pressemeddelelse

Del

Ifølge den europæiske klimatjeneste, Copernicus, har verdenshavene sat rekord. Overfladevandet er varmere end nogensinde registreret. Det skyldes global opvarmning og det naturligt tilbagevendende klimafænomen El Niño.

Graf der viser at havets temperatur, globalt, er den varmeste nogensinde registeret.
Målinger fra klimatjenesten Copernicus viser, at havoverfladen er varmere nu end nogensinde før registreret. Copernicus

Den globale opvarmning har for alvor slået rødder og sætter nu ny rekord i havoverfladetemperaturen. Seneste rekord blev sat i 2024, og nu, med hjælp fra det naturlige fænomen, El Niño, understreger en ny rekord, at verdenshavene er under hårdt pres. Tallene kommer fra den europæiske klimatjeneste Copernicus.

- Det er en ærgerlig rekord. Vi ved, at det varme hav kan få store konsekvenser for mere ekstremt vejr, havmiljø, havstigninger og for havets evne til at hjælpe os med at optage CO2 fra atmosfæren. Det er negative konsekvenser over en bred kam, og vi forventer desværre at både global opvarmning og den igangværende El Niño vil sende havtemperatuerne endnu højere op, siger Adrian Lema, afdelingschef for Nationalt Center for klimaforskning ved DMI. 

Læs om El Niño

Ifølge pressemeddelelsen fra Copernicus er tidspunktet bemærkelsesværdigt. Normalt, når de globale havoverfladetemperaturer et maksimum i april/maj måned efter den sydlige halvkugles sommer, hvor havet har størst udbredelse.

Rekorden lyder på 21,1 grad, mens den tidligere rekord fra 2024 var 21,09 grader. Rekorden er sat efter mange dage med temperaturer nær rekorden, og understreger den vedvarende varme der har bredt sig i store dele af oceanerne.

El Nino er i gang i den tropiske del af Stillehavet og tilfører yderligere varme til både hav og atmosfære. Ifølge Verdens Meteorologiske Organisation (WMO), vil El Nino udvikle sig yderligere de kommende måneder og kan potentielt blive en af de kraftigste El Niño’er i årtier. Flere modeller spår, at denne El Nino kan blive den kraftigste i den tid, der har været målinger. 

Kontakter

Om Danmarks Meteorologiske Institut

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.

Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.

Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye