Dansk life science står stærkt trods global uro
24.8.2026 13:54:23 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Dansk life science-industri er en motor for vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Trods krig, konflikt og høje energipriser fortsætter industrien med at imponere. Det viser Erhvervsministeriets årlige temperaturmåling af industrien, Life science-industriens økonomiske fodaftryk.
I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark. Det svarer til 22 procent af den samlede danske vareeksport fra Danmark. Samtidig viser analysen fortsat fremgang i lægemiddelindustriens produktion og en stigning i beholdningen af direkte udenlandske investeringer i dansk life science, der nåede 102 mia. kr. i slutningen af 2025.
Analysen viser også, at industrien står overfor en række udfordringer. Den globale konkurrence spidser til. Og selvom Danmark fortsat ligger i front i EU målt på kliniske forsøg relativt til indbyggertal, taber EU terræn, særligt til Kina. Derudover dominerer USA fortsat markedet, idet størstedelen af de mest værdifulde lægemiddelvirksomheder er amerikanske.
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard siger:
“Life science er en dansk styrkeposition, der bygger på årtiers samarbejde mellem virksomheder, forskere og sundhedsvæsenet. Tallene viser, at industrien leverer – også i en urolig tid. Men succesen kan ikke tages for givet. Konkurrencen fra Kina og USA skærpes. Derfor er det en helt central ambition for mig, at vi styrker rammerne for adgang til behandling, flere kliniske forsøg og lettere vej fra forskning til forretning. Vi skal styrke rammerne for life-science industrien, så vi kan indfri målet om 350 mia. kr. i eksport i 2030 – til gavn for patienter, sundhedsvæsen og dansk økonomi”
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:+45 91 33 70 07Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
100 millioner til dansk biosolutions: Bødskov sætter handling bag ordene i Bruxelles26.2.2026 08:00:07 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles. Her vil han sætte fokus på styrkelsen af europæisk biosolutions. Samtidig sættes der handling bag ordene, når der i Danmark lanceres en pulje på 100 mio. kr. til at styrke dansk biosolutions.
Byrdelettelser for op til 21,5 mia. kr. på vej til dansk erhvervsliv24.2.2026 10:41:35 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sætter gang i næste fase af Automatisk Erhvervsrapportering, der bringer den samlede potentielle byrdelettelse i tiltaget op på 21,5 mia. kr. Samtidigt skal virksomheders tidsforbrug og udgifter til tilsyn reduceres med knap 10 pct.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum