Røde Kors

Røde Kors fejrer 150 års frivillighed med fest i Aalborg

25.8.2026 06:00:00 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse

Del

Den 27. august inviterer Røde Kors til en festlig eftermiddag og aften i Kildeparken i anledning af Røde Kors’ 150-års jubilæum i Danmark.

Der blev danset, da Røde Kors fejrede 150 års frivillighed ved det andet af fem folkemøder i Herning.
Der blev danset, da Røde Kors fejrede 150 års frivillighed ved det andet af fem folkemøder i Herning. Johan Mussmann, Røde Kors

Alle er inviteret til en festdag i frivillighedens tegn, når Røde Kors fejrer 150 år med frivillighed og fællesskab i Danmark. Klokken 12 til 19 forvandles Kildeparken til en markedsplads med mad, genbrug og aktiviteter for både børn og voksne. Dagen byder blandt andet på taler, oplæg, debat, koncerter og modeshow med unikt designertøj lavet af genbrug.

Der bliver også mulighed for at møde nogle af de mange lokale frivillige, som hver dag gør en forskel for mennesker i hele Nordjylland.

På dagen kan gæsterne blandt andet høre generalsekretær i Røde Kors Anders Ladekarl fortælle om Røde Kors’ internationale arbejde. Derudover sætter en politisk debat fokus på, om frivillige kan bidrage til at løse Danmarks velfærdsudfordringer.

Jubilæumsfesten er en del af Røde Kors’ landsdækkende fejring af 150 år i Danmark. I løbet af jubilæumsåret afholder Røde Kors fem folkemøder rundt om i landet, hvor alle er inviteret til at være med til at fejre fællesskabet og sætte fokus på den frivillighed, der gennem 150 år har været en central del af organisationen.

Frivillighed i fokus

Et centralt tema for dagen er fremtidens frivillighed og civilsamfundets rolle i velfærdssamfundet. Her sættes der fokus på, hvordan frivillige organisationer som Røde Kors kan bidrage til at styrke fællesskaber og hjælpe mennesker i en tid, hvor mange oplever mistrivsel og ensomhed.

Røde Kors har i dag omkring 43.000 frivillige i Danmark, som arbejder med alt fra besøgsvenner og patientstøtte til fællesskabsaktiviteter og hjælp i krisesituationer.

I jubilæumsåret ønsker Røde Kors både at hylde de frivillige kræfter, som gennem 150 år har været med til at forme organisationen, og samtidig sætte fokus på frivillighedens betydning for fremtidens velfærd.

Program

12.00: Markedspladsen åbner

13.00: Velkomst ved Jette Runchel, præsident i Røde Kors Danmark

13.10: Intro til dagen ved konferencier Hanne Dahl, lokalformand i Røde Kors Aalborg

13.15: Fællessang

13.25: Oplæg om Røde Kors’ internationale arbejde ved Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors

14.00: Oplæg om basal sundhedshjælp til mennesker uden dansk CPR-nummer ved Rikke Dalsted, leder af Røde Kors’ Sundhedsklinik for Migranter

14.30: Politisk debat: Kan frivillige løse Danmarks velfærdsudfordringer?
Moderator: journalist Tine Gøtzsche
Med deltagelse af:

Jette Runchel, præsident Røde Kors

Tessa Marie Moustsen, medlem af landsstyrelsen URK

Jesper Ettrup Rasmussen, formand Fagbevægelsens Hovedorganisation i Nordjylland

Maja Torp (V), byrådsmedlem i Aalborg Kommune, næstformand for Job- og socialudvalget

15.30: Oplæg om Genbrugsguld ved Dorthe Egede Hansen, Heartwise Consulting

15.50: Modeshow med designs skabt af genbrugstøj ved Virak

16.20: Oplæg: Fra lokal støtte til internationale indsatser: Fortællinger fra studierejse i Røde Kors ved Arne Dørup Jensen, lokalformand i Løkken/Vrå, og Hans Jørgen Dalum, lokalformand i Hjallerup

16.40: Fællessang

16.45: Sang ved Aalborgkoret

17.00: Musik ved Pure Drunks

18.00: Tak for i dag

Nøgleord

Kontakter

Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse

Tlf:3529 9699

Om Røde Kors

Røde Kors er altid til stede

Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.

192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.

Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.

Følg pressemeddelelser fra Røde Kors

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Røde Kors

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye