Nu bliver cykelturen mellem Søften og Aarhus både kortere og mere sikker
25.8.2026 10:24:51 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Cyklister mellem Søften og Aarhus får nu en kortere, rarere og mere sikker vej gennem motorvejskrydset Aarhus N. Vejdirektoratet og Favrskov Kommune har lagt sidste hånd på de nye og forbedrede cykelstier gennem området, hvor den omfattende ombygning af motorvejskrydset fortsat er i gang.

Siden pinse 2025 har cyklister mellem Aarhus og Søften kørt ad omveje og på midlertidig asfalt på grund af den omfattende ombygning af motorvejskrydset ved Aarhus N.
Men nu er der endelig godt nyt til de mange cyklister.
Vejdirektoratet og Favrskov Kommune står klar med de nyasfalterede og bredere cykelstier, der fører cyklisterne sikkert igennem motorvejskrydset.
Kortere og mere sikker rute
I Søften har Favrskov Kommune bygget en ny cykelsti på hver side af den nu firsporede Århusvej.
De fører cyklister frem til det store motorvejskryds, hvor Vejdirektoratet netop har lagt asfalt på en ny dobbeltrettet cykelsti, der fortsætter ind mod Aarhus.
Den nye cykelrute er både kortere, mere behagelig og mere sikker, fordi cyklisterne bliver ført gennem krydset via stitunneller og signalregulering.
”Motorvejskrydset skal i fremtiden kunne håndtere mere end 100.000 biler hver dag, men det skal også kunne håndtere de mange cyklister, der pendler mellem Søften og Aarhus. Derfor har det været vigtigt for os at skabe en løsning, hvor cyklisterne kan komme sikkert og så direkte som muligt gennem krydset,” siger projektchef i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen.

Det nye Motorvejskryds Aarhus N er ved at tage form med flere spor, nye til- og frakørsler, broer, støjskærm, en større samkørselsplads, buslommer og nye cykelstier. Kort: Vejdirektoratet
Vejdirektoratet er fortsat i gang med at færdiggøre den del af Århusvej, der går igennem krydset. Lige nu bliver det sidste lag asfalt lagt, og bilisterne kører derfor i et spor i hver retning.
Ny samkørselsplads bliver knudepunkt for flere transportformer
Vejdirektoratet har også åbnet for en direkte adgang til den nye og større samkørselsplads, der nu ligger på den modsatte side af Århusvej lige vest for E45-motorvejen.
Samkørselspladsen er i gang med at blive opgraderet til et knudepunkt for forskellige transportformer med plads til væsentligt flere biler, kys- og kør zone, cykelparkering, busstoppested og opsamlingspunkt for turistbusser.
Det er Favrskov Kommune, der overtager samkørselspladsen, og det er også dem, der vil stå for at færdiggøre pladsen.

Ombygningen af det store motorvejskryds betyder, at flere til- og frakørslerne periodevis er spærret, mens det sidste lag asfalt bliver lagt, og der bliver etableret striber.
Vejdirektoratet forventer at være færdig med ombygningen af motorvejskrydset, inden året er omme.
Læs mere om udvidelsen af E45 mellem Aarhus S og Aarhus N her: E45 Aarhus S - Aarhus N | Vejdirektoratet
Nøgleord
Kontakter
Robin Højen MadsenProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 76Tlf:23 24 41 72rhm@vd.dkTrine Brandt HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



