Åbent Hospital 2026: Masser af oplevelser på Holbæk Sygehus
26.8.2026 09:20:00 CEST | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Holbæk Sygehus inviterer søndag 6. september kl. 11-14 til Åbent Hospital 2026 med rundvisninger og oplevelser for hele familien.

- Vi inviterer alle til en spændende og lærerig dag, hvor vi med leg og demonstrationer viser, hvordan vi arbejder her på vores lokale sygehus, siger vicedirektør Marlene Fleischer, Holbæk Sygehus.
Personalet står klar med stande, rundvisninger, spændende oplevelser og aktiviteter, som kan prøves.
Program
• Rundvisninger på udvalgte afdelinger, f.eks. det moderne blodprøvetagningslaboratorium
• Kig indenfor i ambulancen og sociolancen
• Mød læger, sygeplejersker og andet personale
• Besøg spændende stande, hør blandt andet om livet med kroniske smerter
• Prøv selv kræfter med at bringe et barn til verden eller udføre en kikkertoperation
• Aktiviteter for børn og barnlige sjæle
Tid: Søndag 6. september kl. 11-14
Sted: Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 60, Holbæk
Arrangementet er en del af det landsdækkende event, Åbent Hospital, som foregår rundt omkring i landet. Se alle arrangementer ved Åbent Hospital 2026 på www.aabenthospital.dk
Kontakter
Vicedirektør Marlene Fleischer, Holbæk Sygehus, 24 90 34 66
Presserådgiver Lisa Westengaard, Region Sjælland, 23 28 73 35 eller via pressetelefon 57 87 50 52
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Ventelisterne falder markant i Region Sjælland – nu skal 51,6 millioner kroner få dem endnu længere ned16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventetiderne på Region Sjællands hospitaler er faldet markant siden januar 2025. Nu afsætter politikerne 51,6 mio. kr. til at få endnu flere patienter hurtigere gennem behandling. Pengene skal blandt andet gå til øjenbehandling, ortopædkirurgi samt øre-, næse- og halsområdet.
Ny indsats skal styrke hjælpen til gravide familier i sårbare situationer i Region Sjælland11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stress- og konflikthåndtering, tættere samarbejde med kommunerne og mere støtte og hjælp til gravide er blandt de tilbud, der nu udbredes til alle regionens fødesteder med støtte fra Østifterne.
Åbent Hospital 2026: Besøg Ambulancebasen i Køge26.8.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 6. september kl. 10-13 har alle chancen for at besøge Ambulancebasen i Køge. Kom og se en ambulance på nært hold, hør om livet som ambulanceredder og få inspiration til en karriere i akutberedskabet.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og byggeri26.8.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Nykøbing F. inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og om byggeriet af det nye sengetårn er der oplevelser for alle.
Åbent Hospital 2026: Bamsehospital, din sundhed og transportrobot26.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sjællands Universitetshospital i Køge inviterer søndag 6. september kl. 10-13 til Åbent Hospital 2026. Fra bamsehospital til viden om sundhed og et møde med transportrobotten Roberta er der oplevelser for alle.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum