GNAGS GRANDE FINALE - Afskedstour i april 2027 i landets største arenaer
24.8.2026 08:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Det officielle billetsalg starter fredag 28. august kl. 10.00

Fredag 2. april, Aarhus Congress Center
Fredag 9. april, Aalborg Kongres & Kultur Center
Lørdag 10. april, Jyske Bank Boxen, Herning
Fredag 16. april, Royal Arena, København
Fredag 30. april, SJF Bank Arena, Odense
På det allersidste festivaljob på Smukfest i år annoncerede Peter A.G. fra scenen, at det nu er slut med at opleve GNAGS på landets festivaler. Til gengæld lovede han et gensyn og genhør med landets ældste rockorkester til foråret 2027 på en række indendørs koncerter. At det samtidig er en endelig afskedsturné, afslører navnet. GRANDE FINALE er GNAGS farvel til det publikum, der trofast har fulgt bandet siden 1966.
GRANDE FINALE spænder musikalsk over seks årtier, og vil blive et manifest over både GNAGS og publikums udvikling. Nogen stod i de tidlige år og blev blæst bagover af bandets fantasifulde omgang med hippietiden, fuld af musikalske eksperimenter indenfor beat, blues, folk og rock. GNAGS havde altid et stort live publikum og har ry for at være Danmarks bedste live-band. Det er ikke tilfældigt, at det er dem, der har optrådt flest gange på Roskildes Orange Scene.
Populariteten eksploderede i 80'erne, hvor bandet fandt sig selv i et rytmisk, musikalsk udtryk, der rummede reggae, soul og rock.
Læg dertil Peter A.G.'s sproglige ekvilibrisme - hvor han i simple sange kunne vække genklang i et større og større publikum. Hvem husker ikke mødet med Mr. Swing King, Vilde kaniner, Den dejligste morgen, Kærester og Lav sol over Århus? For slet ikke at nævne GNAGS' hyldest til mangfoldigheden i Danmarks-sangen. En klassiker, også i Højskolesangbogen.
Klassiker efter klassiker og så udkommer der endda et nyt album, 'KNARK', den 4. september. Som en afrunding af GNAGS 60-årige karriere.
GNAGS er et af landets mest vitale og elskede livebands. De vil gøre alt for at leve op til publikums forventninger, når de drager ud på deres GRANDE FINALE tour i foråret 27. En sidste tour i manegen. Til Danmarks største arenaer, for at takke publikum for trofast opbakning og træde ned fra scenen med manér.
"Vi har spillet på stort set alle spillesteder, festivaler og i enhver hal i Danmark siden 1966. Jeg ville ønske, vi kunne komme hele vejen rundt, men må erkende at 60 år på landevejen som omrejsende har sat sine spor. Derfor koncentrerer vi os om landets største arenaer, hvor mange mennesker nemt kan komme til og opleve en forrygende afslutning. Så vi kan sige ordentligt farvel til hinanden. Og mon ikke der også dukker gæster op?" Smiler Peter A.G. og letter på hatten.
BILLETINFORMATION
Priser
Aarhus Congress Center / Aalborg Kongres & Kultur Center / SJF Bank Arena, Odense:
- GA: 595 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol: 595 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
Jyske Bank Boxen – Herning:
- Siddeplads PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ståplads PL1U: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL2: 525 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol PL2: 525 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL3: 350 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
Royal Arena – København:
- Siddeplads PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ståplads PL1U: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL2: 525 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL3: 350 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter: Fredag 28. august kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. Kørestolsbillet kan købes online via ticketmaster.dk
- Mastercard Presale: Tirsdag 25. august kl. 10.00 til fredag 28. august kl. 09.00. Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
- Live Nation Presale: Torsdag 27. august kl. 10.00 via livenation.dk
- Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
- Max. 8 billetter pr. køb
GNAGS – FAKTA & HISTORIE
- Grundlagt: 1966 i Skjern af brødrene Jens G. Nielsen og Peter A.G. Nielsen
- Oprindeligt navn: Those GNAGS
- Første album: På Vej (1973)
- Antal studiealbums: 25
- Musikalsk rejse: Fra 60’ernes pop og kopimusik, over 70’ernes folkrock og politiske budskaber, til 80’ernes rytmiske revolution med reggae og verdensmusik
- Roskilde Festival: GNAGS har stået på den legendariske Orange Scene hele 12 gange –mere end noget andet dansk band
- Internationalt aftryk: GNAGS har turneret i Europa, Indien, Afrika og Mellemamerika – og bevist, at dansk musik kan tale til verden
- Sidste festivaloptræden: GNAGS var i sommeren 2026 på sin Sommer of Love tour og lavede sin sidste festivalkoncert nogensinde på Bøgescenen på Smukfest.
- Nyt album: Albummet KNARK udkommer 4. september, og bliver bandets 25. studiealbum.
Følg GNAGS her:
Nøgleord
Kontakter
Heidi DegnSenior Communications & PR ManagerLive Nation
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
THE WEEKND'S HISTORISKE 2026 EUROPA & STADIONTURNÉ AFSLUTTES MED MERE END 2,3 MILLIONER FANS PÅ TVÆRS AF 11 LANDE9.9.2026 14:00:00 CEST | Nyhed
Den udsolgte turné på 42 koncerter indbringer 345 millioner dollars og bidrager med over 618 millioner dollars til økonomien i Storbritannien og Frankrig alene. 2,2 millioner dollars doneret til FN's Verdensfødevareprogram (World Food Programme) og Global Citizen.
Peter Sommer indtager Gamle Scene i 2027!9.9.2026 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
PETER SOMMER - ALENE MED PALLE PÅ GAMLE SCENE I DET KGL. TEATER 10. JANUAR 2027!
SVANEBORG KARDYB INDTAGER DET KONGELIGE TEATER MED VERTIGO9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag d. 8. maj 2027 indtager Svaneborg Kardyb Gamle Scene på Det Kongelige Teater i København med en særlig koncert skabt i samarbejde med kollektivet VERTIGO, der står for lys og scenografi.
HEATHER NOVA I DR KONCERTHUSET: Oplev sange om længsel, håb og nye begyndelser i 20278.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Heather Nova gæster DR Koncerthuset, Studie 2, d. 8. marts 2027, med sange fra sit kommende album ’The Orchard’ og fra et sangkatalog, der har gjort hende til en elsket liveartist i hele Europa. Publikum kan se frem til en nærværende koncert med stærke fortællinger, plads til fordybelse og den særlige forbindelse mellem artist og sal, som Heather Nova selv sætter allerhøjest.
Stevie Wonder fejrer 50 år med mesterværket Songs in the Key of Life i Royal Arena den 18. oktober 20268.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STEVIE WONDER ANNONCERER SONGS IN THE KEY OF LIFE PERFORMANCES 50-ÅRS JUBILÆUMSTURNÉ 18. oktober 2026 Royal Arena, København Den legendariske kunstner fejrer 50-års jubilæum for sit skelsættende album med særlige livekoncerter Presale starter onsdag den 9. september kl. 10.00 lokal tid. Eventuelle resterende billetter sættes til salg ved det ordinære billetsalg fredag den 11. september kl. 10.00 lokal tid. I dag annoncerede den legendariske sanger, sangskriver, musiker og producer Stevie Wonder, at hans Songs In The Key of Life Performances - 50th Anniversary Tour kommer til Royal Arena i København den 18. oktober 2026. Koncertbegivenheden, der promoveres af Live Nation og produceres af Wonder Productions, Inc., markerer 50-års jubilæet for det banebrydende og universelt anerkendte album Songs In The Key of Life - et af de mest indflydelsesrige album nogensinde - og hylder Stevie Wonders musikalske geni. Publikum kan opleve det ikoniske album fremført i sin helhed af den 25-dobbelte GR
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
