GNAGS GRANDE FINALE - Afskedstour i april 2027 i landets største arenaer
24.8.2026 08:00:00 CEST | Live Nation Denmark ApS | Pressemeddelelse
Det officielle billetsalg starter fredag 28. august kl. 10.00

Fredag 2. april, Aarhus Congress Center
Fredag 9. april, Aalborg Kongres & Kultur Center
Lørdag 10. april, Jyske Bank Boxen, Herning
Fredag 16. april, Royal Arena, København
Fredag 30. april, SJF Bank Arena, Odense
På det allersidste festivaljob på Smukfest i år annoncerede Peter A.G. fra scenen, at det nu er slut med at opleve GNAGS på landets festivaler. Til gengæld lovede han et gensyn og genhør med landets ældste rockorkester til foråret 2027 på en række indendørs koncerter. At det samtidig er en endelig afskedsturné, afslører navnet. GRANDE FINALE er GNAGS farvel til det publikum, der trofast har fulgt bandet siden 1966.
GRANDE FINALE spænder musikalsk over seks årtier, og vil blive et manifest over både GNAGS og publikums udvikling. Nogen stod i de tidlige år og blev blæst bagover af bandets fantasifulde omgang med hippietiden, fuld af musikalske eksperimenter indenfor beat, blues, folk og rock. GNAGS havde altid et stort live publikum og har ry for at være Danmarks bedste live-band. Det er ikke tilfældigt, at det er dem, der har optrådt flest gange på Roskildes Orange Scene.
Populariteten eksploderede i 80'erne, hvor bandet fandt sig selv i et rytmisk, musikalsk udtryk, der rummede reggae, soul og rock.
Læg dertil Peter A.G.'s sproglige ekvilibrisme - hvor han i simple sange kunne vække genklang i et større og større publikum. Hvem husker ikke mødet med Mr. Swing King, Vilde kaniner, Den dejligste morgen, Kærester og Lav sol over Århus? For slet ikke at nævne GNAGS' hyldest til mangfoldigheden i Danmarks-sangen. En klassiker, også i Højskolesangbogen.
Klassiker efter klassiker og så udkommer der endda et nyt album, 'KNARK', den 4. september. Som en afrunding af GNAGS 60-årige karriere.
GNAGS er et af landets mest vitale og elskede livebands. De vil gøre alt for at leve op til publikums forventninger, når de drager ud på deres GRANDE FINALE tour i foråret 27. En sidste tour i manegen. Til Danmarks største arenaer, for at takke publikum for trofast opbakning og træde ned fra scenen med manér.
"Vi har spillet på stort set alle spillesteder, festivaler og i enhver hal i Danmark siden 1966. Jeg ville ønske, vi kunne komme hele vejen rundt, men må erkende at 60 år på landevejen som omrejsende har sat sine spor. Derfor koncentrerer vi os om landets største arenaer, hvor mange mennesker nemt kan komme til og opleve en forrygende afslutning. Så vi kan sige ordentligt farvel til hinanden. Og mon ikke der også dukker gæster op?" Smiler Peter A.G. og letter på hatten.
BILLETINFORMATION
Priser
Aarhus Congress Center / Aalborg Kongres & Kultur Center / SJF Bank Arena, Odense:
- GA: 595 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol: 595 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
Jyske Bank Boxen – Herning:
- Siddeplads PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ståplads PL1U: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL2: 525 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol PL2: 525 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL3: 350 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
Royal Arena – København:
- Siddeplads PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Kørestol PL1: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ståplads PL1U: 640 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL2: 525 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Siddeplads PL3: 350 kr. + 60 kr. billetgebyr
- Ordregebyr: 15 kr. pr. transaktion
BILLETSALG
- Officielt billetsalg starter: Fredag 28. august kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk. Kørestolsbillet kan købes online via ticketmaster.dk
- Mastercard Presale: Tirsdag 25. august kl. 10.00 til fredag 28. august kl. 09.00. Mastercard-kunder har adgang til udvalgte billetter også efter presale via priceless.com/music
- Live Nation Presale: Torsdag 27. august kl. 10.00 via livenation.dk
- Mobile-only billetter: Billetter kan kun vises og bruges via mobilen. Ingen printede billetter.
Begrænsninger
- Max. 8 billetter pr. køb
GNAGS – FAKTA & HISTORIE
- Grundlagt: 1966 i Skjern af brødrene Jens G. Nielsen og Peter A.G. Nielsen
- Oprindeligt navn: Those GNAGS
- Første album: På Vej (1973)
- Antal studiealbums: 25
- Musikalsk rejse: Fra 60’ernes pop og kopimusik, over 70’ernes folkrock og politiske budskaber, til 80’ernes rytmiske revolution med reggae og verdensmusik
- Roskilde Festival: GNAGS har stået på den legendariske Orange Scene hele 12 gange –mere end noget andet dansk band
- Internationalt aftryk: GNAGS har turneret i Europa, Indien, Afrika og Mellemamerika – og bevist, at dansk musik kan tale til verden
- Sidste festivaloptræden: GNAGS var i sommeren 2026 på sin Sommer of Love tour og lavede sin sidste festivalkoncert nogensinde på Bøgescenen på Smukfest.
- Nyt album: Albummet KNARK udkommer 4. september, og bliver bandets 25. studiealbum.
Følg GNAGS her:
Nøgleord
Kontakter
Heidi DegnSenior Communications & PR ManagerLive Nation
heidi@livenation.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS
MICO spiller i Store VEGA den 27. januar 20279.10.2026 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
MICO STORE VEGA 27. JANUAR 2027
NICKELBACK KOMMER TIL ROYAL ARENA PÅ DERES EVERYTHING UNDER THE SUN TOUR DEN 13. JULI 20279.10.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
NICKELBACK ANNONCERER EVERYTHING UNDER THE SUN-TOUREN De canadiske rockikoner tager på en verdensomspændende arenaturné i forbindelse med deres nye album, Everything Under The Sun, som udkommer den 30. oktober Don Broco med som special guest. Billetter er tilgængelige fra tirsdag den 13. oktober kl. 10.00 lokal tid. Det officielle billetsalg starter fredag den 16. oktober kl. 10.00 lokal tid via livenation.dk
Hollywood Undead spiller i Store VEGA den 17. februar 20276.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HOLLYWOOD UNDEAD STORE VEGA 17. FEBRUAR 2027
Roger Waters Presents Legacy i Danmark 2027!6.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev Roger Waters Presents Legacy når de indtager både København og Aalborg i 2027!
Moonspell rammer Amager Bio den 11. april 20275.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
MOONSPELL AMAGER BIO 11. APRIL 2027 SPECIAL GUESTS: IOTUNN SUPPORT: TODOMAL
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
