Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin rejser til Grønland
23.8.2026 15:00:14 CEST | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Norden kan blive endnu stærkere, hvis vi eksempelvis bliver bedre til at udveksle arbejdskraft og studerende. Det er et af fokusområderne for socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin, når hun i næste uge mødes med grønlandske minister-kolleger i Nuuk. Her vil hun også udveksle erfaringer på socialområdet.
I år har Danmark og Færøerne formandskabet for Nordisk Ministerråd. Under sit besøg i Nuuk vil socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin fokusere på, hvordan Norden kan gøres stærkere særligt når det kommer til konkurrenceevne og til samfundssikkerhed.
Ministeren mødes derfor i Nuuk med sin nordiske kollega Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer Mute B. Egede for at drøfte, hvordan Danmark og Grønland kan samarbejde om de fælles nordiske dagsordener. Derudover mødes ministeren med forskellige grønlandske parter, som er engageret i det nordiske samarbejde.
Under sit formandskab for Nordisk Ministerråd har Danmark og Færøerne sat fokus på modernisering af det nordiske samarbejde og på højaktuelle emner som blandt andet styrket konkurrenceevne og øget samarbejde om samfundssikkerhed og beredskab.
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin siger:
”I Norden har vi hinanden, hvis vi vil. Som den 12. største økonomi i verden er Norden en stærk region. Men den kan blive endnu stærkere. Vi styrker sammenhængskraften, hvis vi bliver bedre til at tage arbejde eller studere i vores nabolande. Jeg arbejder for at fjerne bøvl, bureaukrati og unødigt papirarbejde, for i Norden er vi på mange måder ens og kan udnytte hinandens styrker. Hvis det eksempelvis bliver lettere som virksomhed at vokse i Norden, så bliver vi stærkere. Jeg ser frem til at møde min nordiske kollega Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Erhverv og Råstoffer Mute B. Egede til en vigtig dialog om det nordiske samarbejde i Grønland”.
Ministeren har på sin rejse til Nuuk også et stort fokus på at udveksle erfaringer på socialområdet med sine grønlandske minister-kolleger. Hun vil under besøget møde Naalakkersuisoq for sociale anliggender, Arbejdsmarked, Familier og Indenrigsanliggender Maritha Broberg og med Naalakkersuisoq for Børn, Unge, Justitsområdet og Ligestilling Mariane Paviasen Jensen. Ministeren skal også på besøg hos Kofoeds Skole og Frelsens Hæri i Nuuk.
”Jeg sætter stor pris på den gode dialog, som jeg allerede har haft med grønlandske kollegaer – nu ser jeg frem til at komme til Nuuk og dele erfaringer om vigtige emner som udsatte børn og hjemløshed og ikke mindst at mødes med de mennesker, som det hele handler om”.
Kofoeds Skole Nuuk hjælper mennesker i socialt udsatte positioner med støtte til selvhjælp og hverdagsmestring. Skolen har eksisteret siden 2016 og har årligt omkring 200 brugere. Frelsens Hær i Nuuk er siden 2012 både frikirke og værested med fællesskab, måltider, bad, tøjvask og støtte til udsatte.
Kontakter
Socialministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 11:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.
Regeringen vil styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed3.9.2026 10:43:25 CEST | Pressemeddelelse
Internationale studier indikerer, at LGBT+-personer er overrepræsenterede i hjemløsestatistikkerne på tværs af Europa, USA og Canada. Samtidig kan mange opleve at blive misforstået eller afvist, når de søger hjælp, og flere udsættes for vold og chikane på gaden og i hjemløsemiljøer. Derfor vil regeringen nu styrke indsatsen for LGBT+-personer i hjemløshed.
Socialminister: Ny hjemløsetælling er nedslående31.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert andet år udkommer VIVE med en kortlægning af hjemløshed i Danmark. I dag udkommer en ny kortlægning, og den er socialminister Monika Rubin ikke tilfreds med. Hun havde forventet og håbet på at se en positiv effekt af hjemløsereformen, som trådte i kraft i 2023.
13 tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården får erstatning24.8.2026 14:26:16 CEST | Pressemeddelelse
Socialministeriet har indgået forlig med tidligere anbragte på børnehjemmet Solgården. De personlige historier og ministeriets informationer viser, at der er sket omfattende og systematisk svigt under de 13 tidligere anbragtes ophold på børnehjemmet, som var underlagt statens tilsyn.
Socialminister om nyt lovforslag: Ingen skal være kastebold mellem region og kommune2.7.2026 14:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Slagsmål om støttestrømper og andre kompressionsprodukter har efterladt borgerne i klemme mellem myndigheder. Alt for mange borgere er blevet sendt frem og tilbage mellem region og kommune uden at få den hjælp, som de havde brug for. I dag sender socialminister Monika Rubin et lovforslag i høring, der skal sikre, at borgere med behov for kompressionsprodukter lettere kan få dem udleveret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum