Midt- og Vestjyllands Politi

Herning: Vi undersøger mistænkeligt forhold ved Brændgårdsparken

Del

23.8.2026 06:13:52 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Politiets undersøgelser på stedet er nu afsluttet. De foreløbige undersøgelser tyder ikke på, at der foregået et kriminelt forhold. De anholdte i sagen er alle løsladt.

Der pågår stadig efterforskning for at klarlægge omstændighederne. 

Politiet søger kontakt med en, muligvis to, kvinder, der skulle have været først ved forurettede efter faldet.

Har du set eller hørt noget i relation til hændelsen, hører vi gerne fra dig på tlf. 1-1-4.

22.8.2026 23:20:52 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Pressetelefonen lukker for i aften, og vi går tilbage til politikredsens sædvanlige pressebetjening i weekender.

22.8.2026 22:51:28 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Er du påvirket af aftenens hændelse, er du velkommen til at kontakte Offerrådgivningen. Offerrådgivningen tager telefonen døgnet rundt og rådgiver ofre, vidner og pårørende. Nummeret er 116 006.
Det er gratis, og det er muligt at være anonym.

22.8.2026 22:23:03 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vores undersøgelser på stedet skal sammen med en række andre efterforskningsskridt afdække, hvorvidt den 27-årige mands fald var en ulykke, eller der er tale om et kriminelt forhold.

Flere journalister har spurgt, om aftenens hændelse er relateret til den konflikt mellem to grupperinger i Herning-Ikast-området, som vi fortsat efterforsker. Det er der umiddelbart ikke noget, der tyder på.

Den 27-årige, tilskadekomne mand har bopæl i Silkeborg, men var på besøg i Brændgårdsparken i Herning.

22.8.2026 21:16:17 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi forventer at arbejde i området nogle timer endnu. Vi beder fortsat folk respektere vores afspærringer og følge vores anvisninger på stedet.

22.8.2026 20:39:10 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

I forbindelse med vores indledende efterforskning har vi anholdt flere personer i relation til aftenens hændelse. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om baggrunden for deres anholdelse.

22.8.2026 20:36:57 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi vil meget gerne høre fra eventuelle vidner.
Har du set noget mistænkeligt i området omkring Brændgårdsparken lørdag eftermiddag/aften vil vi meget gerne høre fra dig på telefon 114.
Vi vil også meget gerne høre fra borgere, der har været i området og kan have relevante videooptagelser derfra. Det kan fx være relevant, hvis du har dashcam i din bil og er kørt igennem området eller har været parkeret ved Brændgårdsparken lørdag eftermiddag/aften. Ring 114, hvis du kan hjælpe.

22.8.2026 20:16:59 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Folk i området kan færdes frit uden for politiets afspærringer.

22.8.2026 19:52:06 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Når vi er på stedet, skyldes det, at en 27-årig mand er kommet alvorligt til skade i forbindelse med et fald fra ejendommen. Vi er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder. 
Den tilskadekomne er bragt til hospitalet med lægehelikopter. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om den tilskadekomne eller hans tilstand.

De pårørende er underrettet.

22.8.2026 18:49:33 CEST | Midt- og Vestjyllands Politi 

Vi er lige nu talstærkt til stede ved Brændgårdsparken i Herning i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Vi beder folk respektere vores afspærringer og følge vores anvisninger på stedet. Vi har ikke yderligere oplysninger til offentligheden på nuværende tidspunkt, men senere pressehenvendelser henvises til politikredsens pressetelefon - 5173 1906. 

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Midt- og Vestjyllands Politi

Vi efterlyser to personer i sag om butikstyveri15.9.2026 08:28:29 CEST | Myndighedsmeddelelse

Signalement A -Kvinde - mellemøstlig/sydeuropæisk af udseende - 25-40 år - 160-165 cm høj - almindelig af bygning - mørkt, mellemlangt hår - talte dansk - iført blå vindjakke, denim-shorts og sandaler - medbragte flerfarvet flettaske B - Mand - mellemøstlig/sydeuropæisk af udseende - 35-40 år - 175-180 cm høj - almindelig af kropsbygning - sort, mellemlangt hår og fuldskæg - talte dansk med accent - iført denim-shorts, blå vindjakke

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye