MT Højgaard Holding A/S
21.8.2026 14:54:26 CEST | Globenewswire | Pressemeddelelse
MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark vinder udbud fra Københavns Lufthavn
MT Højgaard Holding A/S: MT Højgaard Danmark vinder udbud fra Københavns Lufthavn
MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Danmark har vundet første fase i Københavns Lufthavns udbud om planlægning, projektering og opførelse af Baggage Factory East.
Projektet er udbudt i en tofaset model. MT Højgaard Danmark har indgået kontrakt på første fase og skal i samarbejde med Københavns Lufthavn, Artelia og ZESO Architects udvikle og designe byggeriet. Arbejdet i første fase afregnes efter medgået tid og omkostninger.
Efter samarbejdsfasen er det hensigten at indgå en totalentrepriseaftale for anden fase, hvor projektet skal færdigprojekteres og opføres med en samlet estimeret kontraktsum på 450 mio. kr. fra 3. kvartal 2027 med forventet aflevering inden sommeren 2030.
Som led i byggeriet etableres en lang forbindelsesbro til transport af bagage mellem den nye bagagefabrik og den eksisterende Bagagefabrik 3. Dermed bygger MT Højgaard Danmark videre på erfaringerne fra Baggage Factory West, som blev afleveret til Københavns Lufthavn i 2021. Den nye bagagefabrik skal understøtte lufthavnens fremtidige kapacitetsbehov inden for bagagehåndtering.
"Vi ser frem til at fortsætte vores tætte samarbejde med Københavns Lufthavn og vores partnere om at udvikle og realisere et vigtigt projekt, der skal understøtte lufthavnens fortsatte udvikling og fremtidige kapacitet. Vi er stolte over at være valgt til opgaven, som understreger vores stærke position inden for komplekse projekter med tidlig entreprenørinddragelse," siger Niels Holm Mikkelsen, administrerende direktør i MT Højgaard Danmark.
Tildelingen påvirker ikke MT Højgaard Holdings forventninger til 2026. Forventningerne er uændret en omsætning på 10-10,5 mia. kr. og et driftsresultat (EBIT) på 225-275 mio. kr.
Yderligere oplysninger:
Henvendelse til CEO Rasmus Untidt og CFO Dennis Nørgaard på telefon +45 31 21 68 72.
Vedhæftet fil
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Globenewswire
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Globenewswire
Jyske Realkredit A/S21.8.2026 15:33:19 CEST | Press release
Correction: Final terms for bond admitted to trading 26th August 2026
Jyske Realkredit A/S21.8.2026 15:33:19 CEST | Pressemeddelelse
Correction: Endelige vilkår for ny obligation der optages til handel den 26. August 2026
ReconArt, Inc.21.8.2026 15:30:00 CEST | Press release
ReconArt integrates with Solana to support stablecoin remittance and agentic payments reconciliation
Allwyn21.8.2026 15:28:39 CEST | Press release
Spieren voor Spieren wins Dutch F1® Allwyn Global Community Award to transform lives through adaptive sport
Frontline plc.21.8.2026 15:12:11 CEST | Press release
FRO – Invitation to Q2 2026 Results Conference Call and Webcast
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum