Alm. Brand Forsikring A/S

Alm. Brand: Voldsom regn rammer flere kommuner end tidligere

23.8.2026 09:00:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse

Del

Voldsom regn rammer i dag flere kommuner end tidligere. Det viser en analyse fra Alm. Brand baseret på data fra Forsikringsvejret. Selvom antallet af dage med mindst 40 mm regn kun er steget fra 171 til 181 mellem perioderne 2014-2019 og 2020-2025, er antallet af registreringer af voldsom regn på tværs af kommuner steget med 27 pct. fra 957 til 1.212.

Voldsom regn er blevet en stadig større udfordring for flere kommuner og boligejere over de senere år, og rammer langt bredere geografisk end tidligere.

Forsikringsselskabet Alm. Brands analyse af data fra Forsikring & Pensions Forsikringsvejret, der får data af DMI, viser, at antallet af registreringer af voldsom regn, hvor der falder mindst 40 mm i løbet af 24 timer, steg med 27 pct. fra 957 i perioden 2014-2019 til 1212 i perioden 2020-2025.

Det på trods af, at antallet af dage med mindst 40 mm regn i løbet af et døgn kun er steget fra 171 til 181, hvis man sammenligner de to femårs-perioder.

Udviklingen understreger behovet for forebyggelse, da flere boligejere bliver ramt af vandskader end tidligere.

"Det er en bekymrende udvikling, at vi ser så markant en stigning i registreringer af voldsom regn på tværs af landet. Det er en udvikling, som både boligejere og kommuner bør tage alvorligt, fordi konsekvenserne kan være omfattende, hvis du ikke er forberedt,” siger Jan Graversgaard, VP for Bygning og Bolig i Alm. Brand og uddyber:

"Det mest alarmerende er, at stigningerne ikke længere er koncentreret omkring enkelte områder. Vores analyse viser, at registreringerne af voldsom regn rammer langt flere kommuner end tidligere. Det betyder, at risikoen for vandskader er blevet aktuel for langt flere boligejere end tidligere," siger Jan Graversgaard, VP for Bygning og Bolig i Alm. Brand.

Udviklingen slår tydeligst igennem i nordsjællandske kommuner. I Allerød er de gået fra fire til 21 registreringer af voldsom regn, mens der i Furesø og Hillerød har været 15 flere end tidligere, hvis man sammenligner de to femårs-perioder.

Erfaringerne fra Alm. Brands Klimaklar-initiativ, der blev lanceret i 2025, hvor boligejere får gennemgået deres bolig med fokus på risikoen for klimarelaterede skader, viser, at der ofte er forhold omkring boligen, som kan øge risikoen for vandskader. Det kan være tilstoppede tagrender, afløb, der ikke kan følge med, eller revner og utætheder i husets klimaskærm.

Mere end 70 pct. af de løsninger, der anbefales via Klimaklar, kan laves uden, at det koster alt for mange tusinde kroner. Det kan blandt andet være reparation af sokkel og facade, udskiftning af slidte døre og vinduer, mindre forbedringer af afløb eller installation af mekanisk ventilation i udsatte områder af boligen.

"Det positive er, at forebyggelse ofte er billigere, end mange tror. I mange tilfælde handler det ikke om store anlægsprojekter, men om at få udbedret mindre svagheder ved boligen, før de udvikler sig til dyre vandskader. Reparation af sokkel, forbedring af afløb eller udskiftning af slidte døre og vinduer kan i mange tilfælde gøre en mærkbar forskel," siger Jan Graversgaard.

Erfaringerne fra Klimaklar viser også, at mange boligejere kan reducere risikoen for vandskader med helt enkle tiltag som at rense tagrender og nedløbsrør, holde afløb fri og sikre, at regnvandet ledes væk fra boligen.

De vigtigste råd:

  • Rens tagrender og nedløbsrør
  • Sørg for at regnvand ledes væk fra huset
  • Reparer revner i sokkel og facade
  • Hold afløb og riste fri
  • Overvej højvandslukke som kan være et effektivt værn mod vand i kælderen

 

Anbefalede løsninger

Gratis eller billige

  • Rensning af tagrender
  • Små reparationer af fuger (revner i murværk)
  • Mindre kanter eller niveauforskelle ved døre mv.
  • Midlertidige løsninger som fx sandsække

Mellemdyre

  • Reparation eller udskiftning af træværk, døre og vinduer
  • Reparation af sokkel og facade
  • Installation af mekanisk ventilation
  • Udvalgte forbedringer af afløb


Fakta

Registreringer af voldsom regn med 40 mm regn eller derudover i løbet af et døgn.

  • 2014-2019: 957
  • 2020-2025: 1.212
  • Stigning: 27 pct.
  • 60 af landets kommuner har flere registreringer i den seneste periode (2020-2025) end i (2014-2019)
  • Registreringerne omfatter hændelser med mindst 40 mm nedbør i løbet af et døgn.


Analysen er baseret på data fra Forsikring & Pensions Forsikringsvejret, som henter data fra DMI’s vejrarkiv. En registrering er ikke nødvendigvis lig med én unik vejrhændelse, da samme regnhændelse kan berøre flere kommuner.

Kilde: Data fra Forsikringsvejret der henter data fra DMI’s vejrarkiv.

Kontakter

Alm. Brand Forsikring

Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.

Se Alm. Brand Groups nyhedsrum

Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye