Fra maskinfører til formand – manden folk pegede på

René har aldrig kæmpet for en titel. Han har kæmpet for at gøre sit arbejde godt – og det var nok til, at karrieren fandt ham.

Vejen ind i branchen kom lidt tilfældigt. René var i gang med et job på en møbelfabrik i Farsø, da han hørte, at Novejfa manglede en dumperfører. Han tænkte ikke længe over det:

"Det prøver jeg sgu da lige."

Det blev startskuddet til 40 år i samme virksomhed.

Fra dumper til gummiged

Jobbet startede for alvor, da René som 19-årig satte sig bag rattet på en dumper på en omkørsel mellem Karup og Viborg. Siden da har der været adskillige maskiner mellem hænderne, inden han endte som formand. Han har blandt andet også kørt grader, dozer og gummiged.

Stoltheden er tydelig, når René fortæller om sin tid med det, han selv kalder den helt rigtige størrelse gummiged:

"Der er nok mange, der synes, det er mærkeligt, men det mest spændende, jeg har lavet i Arkil, var da jeg kørte gummiged. En Volvo L70. Den har bare den helt rigtige størrelse, og den kunne bare det hele – sand, jord, rette af til asfalt. Alting."

En maskine, der kunne det hele. Måske er det ikke så tilfældigt, at det netop er den, René husker bedst.

"Du skal kunne stole på folk, du ikke kan se"

Spørger man René, hvad der kendetegner en god medarbejder, tøver han ikke:

"En, der ved, hvad han laver, og som kan tage tingene lidt af sig selv."

Det er en beskrivelse, der i høj grad også passer på René selv. Gennem årene har han flere gange stået med projekter fysisk langt fra hinanden på samme tid – blandt andet et kabelprojekt i Thy, mens han samtidig havde ansvar for et andet i Holstebro, med næsten 70 kilometer imellem.

"Der er man nødt til at have nogle folk, man kan stole på, og som man ved, får det gjort. Man kan jo ikke være to steder på én gang."

Den samme tillid var med til at give ham selv formandsposten – uden han nogensinde bad om den. Det skete, da en formandskollega havde svært ved et projekt, og René i det stille gik ind og hjalp til:

"Der var en formand, som skulle lave en omfartsvej, og det gik måske ikke helt, som det var planlagt. Så kunne mine ledere nok godt se, at jeg forsøgte at hjælpe ham lidt. Det kom nok lidt derfra, tror jeg."

Faktisk blev han spurgt to gange. Første gang forsøgte han at lade tilbuddet ligge lidt – uden helt at sige nej.

"Jeg havde faktisk sagt til at starte med, at jeg ikke var helt sikker på, at jeg ville. Jeg skulle lige snakke med min kone om det. Så tænkte jeg, de kunne godt glemme det. Det gjorde de ikke."

De rette folk havde lagt mærke til, hvordan René arbejdede – og de gav ikke slip.

Flere projekter, men særligt ét i fokus

Gennem 40 år er det blevet til mange projekter, store som små. Men ét sidder særligt fast:

"Det mest spændende har nok været dengang, jeg var med til at genslynge Skjern Å."

Projektet handlede om at føre åen tilbage til sit naturlige, snoede løb, efter den i sin tid var blevet rettet ud. Det tog godt to år at gennemføre tilbage i 1999 – og René husker det som en periode, hvor der konstant var noget at gå i gang med.

Det er derfor ikke uden en vis symbolik, at René for nylig igen har haft hænderne nede ved Skjern Å – denne gang med en styret underboring under åen til et 150 kilovolt-kabel. Landskabet er det samme. Opgaven, teknikken og tiden er en helt anden.

Den største forandring: fra træpløkke til GPS

Selvom René i dag er en erfaren formand, husker han tydeligt en tid uden moderne teknologi:

"Den store forskel fra dengang, jeg startede, til nu, er, at vi gik og bankede træpløkker i jorden og spændte snore op for at gøre det lige. Nu har man jo det hele på en GPS – det findes også i maskinerne, så de kan næsten grave det hele selv."

Fra træpløkke til satellitstyring. Fra dumper til formandskasket. René har fulgt med hele vejen – ikke fordi han jagtede det, men fordi han blev ved med at gøre sit arbejde, som han altid har gjort. Og det var, viser det sig, mere end nok.