Klimaforandringer kan tredoble prisen på hvede
21.8.2026 12:46:26 CEST | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Når tørke rammer flere af verdens store hvedeområder samtidig, stiger hvedeprisen markant. Ny international forskning med deltagelse af professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at sammenhængen er så stærk, at tre graders global opvarmning kan føre til en tredobling af den gennemsnitlige hvedepris sammenlignet med niveauet i 2010.

Brød, pasta og morgenmadsprodukter virker måske langt fra tørre marker i Nordamerika, Europa eller Asien. Men når vandmangel rammer flere af verdens vigtigste hvedeområder på samme tid, kan konsekvenserne mærkes helt ude ved kølediskene og på brødhylderne.
Det viser et nyt internationalt studie offentliggjort i tidsskriftet Earth’s Future, hvor forskere har koblet klimadata, dyrkningsområder og globale råvarepriser for at undersøge, hvordan tørke påvirker verdens hvedemarkeder. Resultatet er opsigtsvækkende: Omfanget af alvorlig vandmangel alene kan forklare omkring 74 procent af de årlige udsving i den globale hvedepris mellem 2000 og 2021.
Blandt medforfatterne er professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet.
"Vi ved allerede, at klimaforandringer påvirker landbrugets produktion. Det nye her er, at vi kan dokumentere en tydelig forbindelse mellem omfattende tørke rundt om i verden og de priser, som forbrugere og fødevaremarkeder møder," siger han.
Når flere områder oplever tørke på samme tid
Forskerne har udviklet en ny indikator for alvorlig vandmangel, kaldet Severe Water Scarcity (SWS). Den måler, hvor stor en del af verdens dyrkningsarealer, der oplever tørke i netop de måneder, hvor afgrøderne er mest følsomme overfor mangel på vand.
I stedet for kun at undersøge lokal tørke ser metoden på, hvad der sker, når flere store landbrugsregioner rammes samtidig eller lige efter hinanden. Det er netop sådanne sammensatte tørkehændelser, som bliver mere sandsynlige i et varmere klima.
Et af studiets centrale resultater er, at hvede skiller sig ud fra andre afgrøder. Sammenhængen mellem vandmangel og pris viser sig nemlig at være langt stærkere for hvede end for majs, mens forskerne ikke fandt nogen sammenhæng for ris.
En pris, der følger temperaturen
Historiske data viser, at omkring fem procent af verdens hvedearealer historisk i gennemsnit har været ramt af alvorlig vandmangel i et givet år. Dette areal har dog været stigende i takt med klimaændringerne, og i særligt tørre år som 2000, 2010, 2012 og 2020 oversteg andelen 15 procent.
Forskerholdet brugte herefter klimamodeller til at undersøge, hvordan udviklingen kan se ud i fremtiden. Studiet peger på, at alvorlig vandmangel vil brede sig til større dele af verdens hvedeområder i takt med, at temperaturen stiger. Ved omkring to graders global opvarmning estimerer modellen en gennemsnitlig hvedepris på cirka 273 dollar per ton. Ved tre graders opvarmning stiger tallet til omkring 364 dollar per ton, svarende til cirka tre gange den inflationskorrigerede globale hvedepris i 2010.
”Hvede er en af verdens vigtigste fødevarer, og derfor kan klimarelaterede produktionsproblemer hurtigt få globale konsekvenser. Studiet viser, at vi er nødt til at se på tørke som et internationalt problem og ikke kun som lokale hændelser," siger Jørgen E. Olesen.
Mere end et landbrugsproblem
Forskerne understreger, at tørke ikke alene bestemmer hvedeprisen. Energi- og gødningspriser, lagre, handelspolitik og geopolitiske konflikter spiller også en væsentlig rolle. Men studiet identificerer en klimadrevet faktor, som hidtil har været vanskelig at måle, og som ser ud til allerede at påvirke de globale markeder. Det betyder også, at resultaterne er relevante langt ud over landbruget.
Hvede er blandt verdens vigtigste fødevareafgrøder og indgår i kosten for milliarder af mennesker. Når tørke rammer flere af verdens store produktionsområder samtidigt, kan effekten derfor brede sig gennem internationale markeder og påvirke lande og husholdninger langt fra de områder, hvor regnen udeblev.
Studiet peger dermed på, at fremtidige vurderinger af fødevaresikkerhed ikke kun bør fokusere på gradvise ændringer i udbytter. De bør også tage højde for store og tilbagevendende tørkehændelser, der rammer flere vigtige produktionsområder samtidigt eller med kort tids mellemrum.
Mere information
Samarbejdspartnere: Global Change Research Institute CAS, Mendel University, University of Arkansas, Fayetteville, International Institute for Applied Systems Analysis (IIASA), Vrije Universiteit, Leibniz Centre for Agricultural Landscape Research (ZALF), Georg August University, University of Potsdam, Universidad Politécnica de Madrid, Rothamsted Research, Johannes Gutenberg University, University of Cambridge, Swiss Federal Research Institute WSL, Duke University, Durham, NC, USA, Department of Agroecology at Aarhus University, og iCLIMATEInterdisciplinary Centre for Climate Change at Aarhus University.
Interessekonflikt: Ingen
Læs mere: Publikationen “Climate‐Induced Severe Water Scarcity Events asHarbingers of Global Wheat Price” er publiceret i Earth's Future. Den er skrevet af: Miroslav Trnka, Jan Meitner, Jan Balek, Song Feng, Juliana Arbelaez Gaviria,Milan Fischer, Esther Boere, Petr Havlík, Kurt‐Christian Kersebaum, Claas Nendel, Margarita Ruiz‐Ramos, Daniela Semerádová, Mikhail A. Semenov, Markéta Poděbradská, Jan Esper, Ulf Büntgen, Max Torbenson, Jáchym Brzezina, Zdeněk Žalud, Gabriel Katul, og Jørgen E. Olesen.
Nøgleord
Kontakter
Professor og institutleder Jørgen E. Olesen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet. Tlf.: +45 40 82 16 59 og mail: jeo@agro.au.dk
Camilla Brodam GalachoKommunikationsrådgiverInstitut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Tlf:93522136brodam@agro.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Cybersikkerhed kan blive en dansk konkurrencefordel. I Aarhus samles brikkerne7.10.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal ikke kun forsvare sig mod cyberangreb. Evnen til at udvikle sikre digitale løsninger kan også blive en styrkeposition for danske virksomheder. I Aarhus vokser et miljø frem, der forbinder nogle af landets førende cyberforskere med virksomheder, startups, uddannelser – og unge hackere, der bruger deres fritid på at blive bedre.
Et digitalt escape room: Sådan lærer unge at hacke30.9.2026 10:04:06 CEST | Pressemeddelelse
I uge 42 skal Danmarks ti bedste unge cybertalenter dyste mod Europas bedste ved EM i cybersikkerhed. Her skal de bryde ind i systemer, finde skjulte sårbarheder og tænke som hackere. Det kan ligne et ondsindet spil, men i virkeligheden træner de i at beskytte et af verdens mest digitaliserede samfund.
Ny hvalperekord for danske ulve24.9.2026 09:39:57 CEST | Pressemeddelelse
Mindst 61 ulvehvalpe er registreret i 11 revirer i 2026, viser en foreløbig status fra ulveovervågningen.
Mikroskopiske "solceller" kan bane vej for kunstigt syn23.9.2026 09:35:36 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet lysfølsomme nanopartikler, der kan sprøjtes ind i øjet, og som aktiverer nerveceller i degenererede nethinder, når de rammes af lys. Teknologien, som netop er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering, peger mod en ny type nethindeprotese, som forskerne nu arbejder på at bringe tættere på klinisk anvendelse.
Titusindvis af scanninger: AI skal spotte åreforkalkning, før den bliver til blodpropper18.9.2026 06:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske læger og ingeniører tager nu hul på den afgørende fase i et stort projekt, hvor kunstig intelligens skal lære at identificere åreforkalkning. Ambitionen er at opdage patienter med øget risiko for blodpropper, før sygdommen udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum