Nu er der fri passage for fiskene i Ansager Å og Nørrebæk ved Krogager
24.8.2026 08:00:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune har skabt faunapassage ved det tidligere Krogager Dambrug, så fisk igen kan passere frit op i vandløbssystemerne. Det markerer vi med fremvisning af vandløbsprojektet mandag 31. august 2026 kl. 16-18 på Ansager Landevej 27 i Grindsted.

I de sidste 1000 år har vi mennesker bremset vand i åer, vandløb og søer for at udnytte dets kraft til mølledrift, dambrug, elproduktion og engvanding. Men det har haft en pris for naturen.
Derfor formulerede EU for ca. 25 år siden et vandrammedirektiv, der skal bringe åer og vandløb tilbage til deres naturlige tilstand.
I Billund Kommune arbejdes der med at implementere Vandområdeplan 3, der skal genskabe de naturlige forhold for vores åer og vandløb.
Til gavn for naturen
”Dette projekt er led i en række projekter, som har skabt og skal skabe passage i vores vandløb og åer. Alle med det formål at skabe bedre levevilkår for både fisk og smådyr. Ved at skabe fri passage for fiskene, har vi forbedret mulighederne for, at fisk som laks og ørred kan gyde. Det er til gavn for både dyr og planter," siger Robert Terkelsen, formand for Teknik-, Plan- og Klimaudvalget.
Godt samarbejde bag projekt
Muligheden for at fjerne de to opstemninger i Nørrebæk og Ansager Å er foregået i samarbejde med ejeren af Krogager Dambrug. Dambruget har været gennem generationsskifte to gange og der har gennem de sidste 13 år været dialog om den bedste løsning for at kunne fjerne opstemningerne, så vandet igen kunne strømme frit.
I sommeren 2024 gik vandløbsprojektet i gang, og de to tidligere opstemninger blev erstattet af to nye forløb hen over det tidligere dambrugsareal, hvilket har åbnet op for, at fisk kan bevæge sig videre op i de næste 45 km vandløb.
Mandag den 31. august 2026 kl. 16-18 fremvises vandløbsprojektet i Ansager Å og Nørrebæk ved det tidligere Krogager Dambrug på Ansager Landevej 27, 7200 Grindsted, som ekstraordinært åbner op for offentligheden denne dag.
Pressen er meget velkommen til at deltage.
Kontakter
Anya PalmKommunikationschefBillund Kommune
Tlf:20482139anpa@billund.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Streetfood-festival vender tilbage til Grindsted bymidte: Et kulinarisk slaraffenland med garanti for hygge19.8.2026 09:58:07 CEST | Pressemeddelelse
Efter to velbesøgte og hyggelige arrangementer fortsætter streetfood festivalen for tredje år i streg succesen. Fra den 28.-30. august danner Birketorvet i Grindsted ramme for et kulinarisk slaraffenland af musik, mad og aktiviteter.
Ungerådet inviterer til åbent møde om årets arbejde13.8.2026 10:33:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan arbejder Ungerådet i Billund Kommune for at styrke unges stemme og indflydelse? Det kan alle interesserede få indsigt i, når Ungerådet inviterer til åbent møde torsdag den 20. august kl. 16.00 i Unge- og Kulturhuset i Grindsted.
Der er mange gode grunde til at flytte til Filskov11.8.2026 17:51:49 CEST | Pressemeddelelse
En af de gode grunde rimer på nye byggegrunde. Derfor indleder Billund Kommune onsdag 12. august arbejdet med at byggemodne ni nye grunde på Stamvejen ved Mergelgraven i Filskov.
Ny leder af Billund Bibliotekerne bliver Judith Benz Therkelsen3.7.2026 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Judith Benz Therkelsen, der er uddannet bibliotekar og mangeårig leder i Vejle Bibliotekerne, er ansat som ny leder af Billund Bibliotekerne. Judith tiltræder 1. august 2026.
Fagligt stærk duo i spidsen for ny kunstfestival i Billund Kommune1.7.2026 14:13:42 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har indgået samarbejde med kunsthistoriker og kurator Anders Berg Jacobsen samt billedkunstner og kurator Sofie Telling Berg om udviklingen af den nye kunstfestival Transformation – Festival for Kunst og Rum. Festivalen er en del af et nyt kultursamarbejde i Trekantområdet og er primært finansieret af kulturaftalemidler fra Kulturministeriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum