Nivaagaards Malerisamling

Talk: Den dansksprogede musikbølge

21.8.2026 10:11:56 CEST | Nivaagaards Malerisamling | Pressemeddelelse

Del

For tredje år i træk inviterer Nivaagaards Malerisamling til en talk om det danske sprog i parken med museets populære Reservat for truede ord – denne gang med fokus på den store bølge indenfor dansksproget musik, der i disse år fylder på alle hitlister.

Kom og mød Alberte Winding, Marianne Rathje og Lea Fløe Christensen til en samtale, der udforsker det danske sprogs rolle i sangkulturen. Gratis adgang.

Med sangen 'Lyse nætter' fra 1991 skrev Alberte Winding sig dette forår ind i musikhistorien som danskernes nummer 1 på DRs Top100, der er den hidtil største hitliste over dansksprogede sange.
Med sangen 'Lyse nætter' fra 1991 skrev Alberte Winding sig dette forår ind i musikhistorien som danskernes nummer 1 på DRs Top100, der er den hidtil største hitliste over dansksprogede sange.

Onsdag 2. september | kl. 17-18

Nivaagaards Malerisamling inviterer igen i år til et gratis arrangement i parken om det danske sprog og sætter denne gang fokus på den dansksprogede musikbølge. 

Mød Alberte Winding (musiker, forfatter, skuespiller), Marianne Rathje (sprogforsker og klummeskribent på Politiken) og Lea Fløe Christensen (litteraturformidler og moderator), når de taler om det danske sprogs betydning i sangkulturen fra tidligere til i dag. I samtalen ser de nærmere på, hvordan sproget har udviklet sig, og om der er nye, fælles linjer at spore.

Hvis vejret tillader det, foregår talken i Nivaagaards Park, der huser museets Reservat for truede ord. Her står gamle ord fra en anden tid side om side med den unge generations nye spirende ord. Siden Nivaagaards Malerisamling i 2015 etablerede Reservat for truede ord med sprogprofessor Jørn Lunds assistance, har reservatet formået at skabe nysgerrighed om ordene på tværs af generationer og åbne op for berigende samtaler om, hvor sproget kommer fra, og hvor det er på vej hen.

Arrangementet er en del af projektet Udeliv i museets Reservat for truede ord, finansieret af Villum Fondens særopslag Dagslys og frisk luft.

Gratis for årskortholdere eller når entréen er betalt. Tilmelding via nivaagaard.dk, begrænset antal pladser.
Cafeen serverer efter arrangementet aftenens ret, som kan tilkøbes via billetbestillingen.

Billeder

Med sangen 'Lyse nætter' fra 1991 skrev Alberte Winding sig dette forår ind i musikhistorien som danskernes nummer 1 på DRs Top100, der er den hidtil største hitliste over dansksprogede sange.
Med sangen 'Lyse nætter' fra 1991 skrev Alberte Winding sig dette forår ind i musikhistorien som danskernes nummer 1 på DRs Top100, der er den hidtil største hitliste over dansksprogede sange.
Download

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Nivaagaards Malerisamling fejrer Cirkelines 70-års fødselsdag i 202711.9.2026 11:43:58 CEST | Pressemeddelelse

Det begyndte med en cirkel. I 1957 sad den 17-årige Hanne Hastrup på Tegne- og Kunstindustriskolen og tegnede den lille figur, der skulle blive til Cirkeline. Få år senere flyttede hun til Hesselrødvej ved Karlebo, hvor den lille alf og hendes venner for alvor fik liv. I 2027 fylder Cirkeline 70 år, og det fejrer Nivaagaards Malerisamling næste år med en udstilling af Hanne Hastrups originale tegninger.

Invitation til pressevisning: Christine Swane. En mangfoldig ener4.9.2026 10:39:36 CEST | Presseinvitation

Pressevisning fredag 25. september kl. 11 Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen Kurator og inspektør Karen Benedicte Busk-Jepsen præsenterer udstillingen Mulighed for interviews og fotografering Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 24. september til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske virke. Christine Swane (1876-1960) gik med afsæt i Fynbomalernes kreds sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et enestående billedsprog med en sjælden farvesans. Maleriet var hendes udgangspunkt, men midt i livet blev Christine Swane også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner, og som ældre kunstner udførte hun en monumental mosaikudsmykning. Livet igennem fandt Christine Swane inspiration i sine nærme

Ny særudstilling: Christine Swane. En mangfoldig ener14.8.2026 10:07:01 CEST | Pressemeddelelse

Den kommende særudstilling på Nivaagaards Malerisamling fejrer Christine Swanes 150 år med den hidtil mest omfattende præsentation af hendes kunstneriske virke i sin enestående mangfoldighed. Med afsæt i Fynbomalernes kreds gik hun sine egne veje, valgte sine egne læremestre og udviklede gennem syv årtier et særegent poetisk billedsprog. Christine Swane var uddannet maler, men blev også en nyskabende keramiker og tekstilkunstner. I evig bevægelse lod hun indtryk fra naturen og sine nære omgivelser, bl.a. på Frederiksberg og i Birkerød, flytte ind i sine værker.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye