Skolefravær er stabilt – men bekymrer fortsat
20.8.2026 15:55:24 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
Det samlede skolefravær i Rudersdal ligger stabilt, men en gruppe børn og unge har fortsat et bekymrende højt fravær. Særligt piger i udskolingen kalder på opmærksomhed, og derfor arbejder kommunen videre med nye indsatser.

Det samlede skolefravær i Rudersdal Kommunes folkeskoler ligger fortsat på et stabilt niveau. Med et gennemsnitligt fravær på 7,1 procent er udviklingen en smule mere positiv end sidste skoleår. Samtidig er andelen af elever med mere end 10, 15 og 20 procents fravær faldende.
Men tallene viser også, at der fortsat er børn og unge, som har svært ved at være en del af skoledagen. Særligt piger i udskolingen er overrepræsenterede blandt elever med højt fravær.
Formand for Børne- og Skoleudvalget Christoffer Buster Reinhardt siger:
- Det er positivt, at det samlede fravær er stabilt, og at vi ikke ser en negativ udvikling. Men jeg er fortsat bekymret for de elever, der har et meget højt fravær og risikerer at miste både læring, trivsel og fællesskaber.
Rudersdal Kommune har gennem det seneste år styrket indsatsen på området med blandt andet fælles retningslinjer for håndtering af fravær, bedre registrering og opfølgning, øget tværfagligt samarbejde og nye initiativer med fokus på trivsel, klassefællesskaber og forældresamarbejde.
Ifølge Christoffer Buster Reinhardt er der dog behov for mere:
- Vi gør allerede meget, og der bliver lagt et stort arbejde på skolerne. Men vi må også erkende, at nogle børn har brug for en endnu mere intensiv og koordineret hjælp, end vi tilbyder i dag, og det kalder på nye initiativer.
Et af de forslag, der nu sendes videre til budgetforhandlingerne i september, er etableringen af en tværfaglig Task Force, som skal hjælpe de børn og unge, der har et alvorligt skolefravær. Forslaget forudsætter, at der findes finansiering i budgettet for 2027-2030.
Christoffer Buster Reinhardt siger:
- Vi skal blive ved med at prøve nye veje og lære af de erfaringer, der virker andre steder. Jeg er meget inspireret af de resultater, man har skabt i Hvidovre, hvor elevernes gennemsnitlige fravær er faldet fra 56 til 22 procent gennem et Task Force-forløb. Her har en målrettet tværfaglig indsats været med til markant at reducere fraværet hos nogle af de mest udsatte elever, og det synes jeg, er enormt inspirerende. Derfor håber jeg, at vi også i Rudersdal kan samle politisk opbakning til at prøve en lignende model.
Bekymrende skolefravær er langt fra en udfordring, der kun gør sig gældende i Rudersdal. På landsplan er der stigende opmærksomhed på området, og regeringen har derfor sat gang i en række initiativer, herunder et nyt nationalt videnscenter mod skolefravær.
Kontakter
Christoffer Buster ReinhardtKommunalbestyrelsesmedlem
Børne- og Skoleudvalget, Økonomiudvalget, Udvalget for Ældre, Omsorg og Sundhed
Billeder
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Flere offentlige svømmetider i Birkerød Svømmehal11.9.2026 14:09:20 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 14. september bliver der flere muligheder for offentlig svømning i Birkerød Svømmehal. Der bliver udvidet morgensvømning på hverdage og åbnet for offentlig svømning søndag morgen, efter at tiderne i kommunens svømmehaller er blevet fordelt på ny.
Første skridt på vejen mod Et Vildere Rudersdal9.9.2026 11:05:34 CEST | Pressemeddelelse
Fra en invasiv plante i Maglemosen og en sjælden sommerfugl i Birkerød til naturen i Eskemose Skov og havbunden ud for Vedbæk. Nu sættes de første konkrete indsatser i gang under Rudersdals nye biodiversitetsstrategi.
Rudersdal hylder frivilligheden og årets prismodtagere7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frivillige ildsjæle, unge ledere og nye talenter skal hyldes, når Rudersdal Kommune den 25. september inviterer til årets Frivilligfest på Mariehøj. Her skal årets prismodtagere på scenen og fejres for deres særlige indsats.
Borgmester sygemeldt1.9.2026 10:02:22 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes borgmester Ann Sofie Orth er sygemeldt, og viceborgmesteren overtager midlertidigt posten.
Høstmarked på Mothsgården30.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landets ældste landsted inviterer til høstmarkedet ”SMAG … på Rudersdal” søndag den 6. september kl.11.00-16.00. Kom forbi til en hyggelig dag med boder, musik og smagsprøver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
