Københavns Universitet

Narhvaler hjælper forskere med unikke data fra det dybeste af Østgrønlandske fjorde

27.8.2026 06:00:00 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse

Del

For første gang har forskere brugt data fra narhvaler til at dokumentere, hvordan vand fra Atlanterhavet når dybt ind i fjorde på den grønlandske østkyst. Et nyt studie fra Københavns Universitet kaster lys på et underbelyst område i forskningen, og resultaterne kan få stor betydning for både at forstå og forudsige ændringer i klimaet.

Seks narhvaler som disse blev udstyret med CTD-sensorer, som målte havets temperatur, saltholdighed og dybde.
Seks narhvaler som disse blev udstyret med CTD-sensorer, som målte havets temperatur, saltholdighed og dybde. Foto: Carsten Egevang

De lever i nogle af klodens mest utilgængelige farvande, hvor havets temperaturer ligger omkring frysepunktet. Og eftersom de bevæger sig i områder, hvor mennesker sjældent kommer forbi, har de netop derfor kunnet hjælpe forskere med en helt særlig opgave.

Udstyret med sensorer har seks narhvaler fra området ved Scoresby Sund, verdens største fjordsystem ved den grønlandske østkyst, indsamlet data under deres naturlige færden. Det har givet forskere fra blandt andet Københavns Universitet og Grønlands Naturinstitut helt ny data, de ikke ellers kunne have fået.

”Narhvalerne har været i bunden af nogle af fjordene, hvor der ikke har været ret mange målinger tidligere. Og der, 300 kilometer fra kysten, er der spor af atlantisk vand. Og det er helt nyt, at vi kan vise, at der er det,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen, der er professor på Grønlands Naturinstitut.

Vandet i fjordsystemet er en blanding af koldt polarvand, som kommer fra Arktis, og varmere vand med et højere saltindhold, som kommer fra Atlanterhavet.

Men området har længe været et af de store blinde punkter på det oceanografiske landkort. Hvor forskningsskibe ofte må vende om, kan narhvalerne svømme videre.

”Så nu får vi pludselig også målinger fra andre steder, vi kan bruge i vores modeller, som kan give os et mere komplet billede af havvandet. Det er fuldstændig fantastisk at bruge dyrene på den her måde," fortæller professor på Institut for Matematiske Fag Susanne Ditlevsen.

Varmt vand får gletsjere til at smelte

I studiet, som netop er blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, har forskerne koblet dataene fra narhvalen med data fra World Ocean Database (WOD) om de historiske temperaturer i området ved Scoresby Sund.

”De to store datasæt har vi brugt til at lave en robust model, som viser, hvordan både temperaturer, saltindhold og dybde hænger sammen. Og de modeller viser, at det lag, der består af atlanterhavsvand, er blevet tykkere, mens det øverste lag af polarvand er blevet tyndere,” fortæller Susanne Ditlevsen.

Forskerne viser, at det varme atlanterhavsvand nu når helt ind til dybe bassiner foran gletsjere flere hundrede kilometer inde i fjordsystemerne.

”Og det er jo det vand, som går ind og hjælper med at smelte gletsjerne. Så vi viser, hvordan det varme vand kan være med til at accelerere, hvor hurtigt vi vil miste gletsjere,” fortæller Mads Peter Heide-Jørgensen.

Hjælp til at forudsige klimaændringer

For forskerne handler resultaterne ikke kun om havforholdene i Østgrønland. De skal også bruges til at forbedre de klimamodeller, som anvendes til at forudsige fremtidens klimaændringer.

Afsmeltning fra Grønlands gletsjere og indlandsis er nemlig en vigtig faktor i klimaforskningen. Når is fra blandt andet gletsjere smelter, tilføres store mængder ferskvand til havet, og det kan påvirke havstrømme og klimamønstre langt uden for Arktis.

”I store klimamodeller, som bruges til at forudsige fremtidens klimaændringer, spiller afsmeltningen fra gletsjere en stor rolle. Derfor er det afgørende, at vi bliver klogere på at forstå den. Særligt fordi der er så meget is i Grønland,” siger Susanne Ditlevsen.

***

Faktaboks: Sådan hjalp narhvalerne forskerne

  • Seks narhvaler blev udstyret med særlige CTD-sensorer, som målte havvandets temperatur, saltholdighed og dybde.
  • Narhvalerne blev fanget og mærket af lokale fangere ved Scoresby Sund på Grønlands østkyst.
  • Sensorerne sad på hvalerne imellem 85 og 332 dage, hvor de indsamlede i alt 2060 måleprofiler mellem 2017 og 2020.
  • Målingerne blev foretaget på dybder ned til mere end 1500 meter.
  • Hvalerne kunne indsamle data i områder, hvor forskningsskibe sjældent eller aldrig kommer frem på grund af isforhold og vanskelig adgang.

***

Faktaboks: Om studiet

  • De nye målinger fra narhvalerne blev kombineret med mere end 2200 historiske havmålinger fra World Ocean Database.
  • Studiet viser, at varmt og saltholdigt vand fra Atlanterhavet trænger længere ind i de østgrønlandske fjorde end tidligere dokumenteret.
  • Derudover viser de, at havtemperaturen i området er steget med omkring 0,047 grader celsius om året fra 1960 til 2021.
  • Forskerne finder, at laget af varmt atlanterhavsvand bliver tykkere, mens laget af koldt polarvand bliver tyndere.
  • Resultaterne kan bidrage til bedre beregninger af gletsjersmeltning i fremtidige klimamodeller.
  • Studiet er blandt andet finansieret af Klimaministeriet, Miljøministeriet (Dancea) og Grønlands Naturinstitut.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Et hold i felten, som er ved at mærke en narhval.
Et hold i felten, som er ved at mærke en narhval.
Foto: Carsten Egevang
Download
En CTD-sensor, der er sat på en narhval.
En CTD-sensor, der er sat på en narhval.
Foto: Mads Peter Heide-Jørgensen
Download
De øverste billeder viser, hvilket område forskerne har målinger fra. Hver rød prik på det nederste billede til venstre viser, hvor i området der er målinger fra narhvalerne fra 2017 til 2022. På billedet til højre viser hver blå prik en måling fra skibe i perioden 1891 til 2022.
De øverste billeder viser, hvilket område forskerne har målinger fra. Hver rød prik på det nederste billede til venstre viser, hvor i området der er målinger fra narhvalerne fra 2017 til 2022. På billedet til højre viser hver blå prik en måling fra skibe i perioden 1891 til 2022.
Foto: Heide-Jørgensen et al. (2026).
Download

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet

Researchers create a Little Big Bang: Bowling-pin-shaped nuclei shed new light on the Universe’s first moments20.8.2026 09:07:36 CEST | Press release

Researchers from the University of Copenhagen have succeeded in recreating the primordial matter that filled the Universe shortly after the Big Bang – by smashing much smaller atomic nuclei together than previously thought possible. These microscopic Big Bangs could provide new insights into the Universe’s earliest moments while also helping researchers understand one of the fundamental questions in nuclear physics.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye