Vil afskaffe tre års ventetid på lokalplaner i København
20.8.2026 13:17:54 CEST | Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation | Pressemeddelelse
I København kan der gå op mod tre år, fra en ansøgning om en lokalplan bliver sendt til kommunen, til lokalplanen er færdig. Omkring to år kan gå, før selve behandlingen overhovedet går i gang, og derefter typisk omkring ét år at udarbejde den egentlige lokalplan. Det er en problem for de manglende boliger i København. Det Konservative Folkeparti vil derfor indføre en sagsbehandlingsgaranti på samlet ét år for nye lokalplaner.

”København har brug for flere boliger, men lige nu bruger vi alt for lang tid på papirarbejde og på ventetid. Når et projekt kan stå stille i årevis, fordi der sagsbehandles i kommunen, så bliver det dyrere at bygge, og boligerne bliver forsinket. Det er ikke godt nok. Vi skal have en kommune, der hjælper byggeriet i gang – ikke en kommune, der holder det tilbage,” siger politisk leder og borgmester Jakob Næsager.
En sagsbehandlingsgaranti på ét år skal skabe større forudsigelighed for både bygherrer, investorer og rådgivere. Når man ved, hvornår kommunen skal have behandlet en sag, bliver det lettere at planlægge. Det handler om at kunne have klare forventninger, og det kræver, at det bliver prioriteret politisk.
Det Konservative Folkeparti stiller derfor forslag om en sagsbehandlingsgaranti på ét år for nye lokalplaner, og at pengene findes i budgettet allerede fra næste år. Forslaget skal behandles i Borgerrepræsentationen nu på torsdag den 20. august 2026.
Efterslæb på boliger
København er siden 2006 vokset med ca. 140.000 borgere, eller ca. 80.000 familier. I samme periode er boligbestanden kun steget med 43.000 boliger. Det vil sige, at der kun er opført boliger til lige omkring halvdelen af de nye familier.
En er de store udfordringer er, at der er for lang sagsbehandlingstid og for lange ventelister lokalplanerne, når vi er tre år om overhovedet at komme i gang.
“Vi vil gerne hjælpe københavnerne og bygherrerne med det fælles mål om at få bygget flere boliger, og gerne betalelige boliger. I årevis er der bygget for få boliger i København, og derfor giver det ingen mening at have en venteliste til folk, der tripper for at løse vores boligmanglen. Al hjælp til at afhjælpe manglen på boliger i København skal vi løfte, og derfor går vi nu ud fra at få så bred opbakning som muligt, så vi forhåbentligt kan stille garanti allerede fra næste år”, siger gruppeformand og medlem af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget for Det Konservative Folkeparti, Morten Melchiors
Faktaboks
|
Trin |
Indhold |
|
1. Ansøgning |
Bygherre eller grundejer anmoder kommunen om at få udarbejdet en lokalplan. |
|
2. Venteliste |
For større lokalplaner kan der gå omkring 40 uger, før kommunen går i gang med sagen. |
|
3. Afklaringsfase |
Kommunen afklarer projektets rammer og planmæssige forhold. For en typisk større lokalplan udarbejdes en startredegørelse til politisk behandling. 40-60 uger. |
|
4. Lokalplanforslag |
Forvaltningen udarbejder selve lokalplanforslaget med bestemmelser og redegørelse. |
|
5. Politisk behandling |
Lokalplanforslaget behandles politisk, inden det sendes i offentlig høring. |
|
6. Offentlig høring |
Borgere, virksomheder, organisationer og andre kan komme med bemærkninger til forslaget. |
|
7. Endelig vedtagelse |
Høringssvar behandles, hvorefter lokalplanen behandles og kan vedtages endeligt politisk. |
Nøgleord
Kontakter
Jakob NæsagerBorgmester
Tlf:+45 23 48 80 12Jakob_Naesager@kk.dkMorten MelchiorsGruppeformandDet Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Tlf:+45 50 77 52 19Morten_Melchiors@kk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Konservative Folkepartis gruppe i Københavns Borgerrepræsentation
Konservative skuffede: LGBT+ arkiv og museum blev droppet fra Københavns budget6.10.2026 09:01:21 CEST | Pressemeddelelse
Det Københavnske homo-miljø havde ellers set frem til, at Københavns Kommune ville afsætte penge til at tage det første skridt til at etablere et LGBT+ Arkiv og Museum i København. Men da Borgerrepræsentationen torsdag den 1. oktober vedtog kommunens budgettet for 2027, var der ikke fundet penge til projektet. Det vækker skuffelse hos De Konservative.
De Konservative sænker indkomstskatten i København1.10.2026 15:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har lige nu 21 mia. kroner i kassen. Det er 334 mio. mere end i 1. kvartal 2026. Økonomien bugner. Men budgetaftalen fastholder skatten. De Konservative foreslår en nedsættelse af indkomstskatten på 0,25 procentpoint, som vil give københavnerne flere penge mellem hænderne uden at det ændrer den kommunale service. Forslaget er fuldt finansieret i partiets alternative budget.
Konservative finansierer gratis weekendparkering30.9.2026 16:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Konservative Folkeparti foreslog gratis parkering fra lørdag til mandag morgen som en del af partiets budgetudspil. Det kom ikke med i budgetaftalen. Torsdag fremlægger De Konservative deres alternative budget, hvor forslaget er fuldt finansieret.
Konservative raser over budgetsvigt: Beboerne på Indre Vesterbro lades i stikken30.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I juni vedtog en enig Borgerrepræsentation et forslag om at udvide ordningen med sociale viceværter til de mest belastede gader på Indre Vesterbro. Men da budgetaftalen for 2027 faldt på plads, var pengene ingen steder at se. Det Konservative Folkeparti kalder det et eklatant svigt af naboer, udsatte og erhvervsdrivende.
Skraldet skal stå i to uger: “Det kommer til at lugte”29.9.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det anbefalede Klima-, Miljø- og Teknikudvalget på et møde i går. Det betyder, at villaerne fremover får tømt rest- og madaffald hver 14. dag også i sommermånederne. Det Konservative Folkeparti siger nej. Vi mener, at man i stedet bør fastholde den ugentlige sommertømning – eller give borgerne mulighed for selv at betale for hyppigere tømning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum