Efter rekordår: Spies investerer i nyt Sunwing og udvider Kos-kapaciteten markant
20.8.2026 11:29:35 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Danmarks største rejsebureau udvider markant på den græske ferieø Kos med det nye Sunwing familiehotel Sunwing Marmari Beach, øget flykapacitet og forlænget sæson. Satsningen er den største hoteludvidelse i mange år og skal tredoble antallet af gæster på Kos fra 2027.

Efter en rekordomsætning i sidste regnskabsår og næsten fuld belægning på egne hoteller skruer Spies og moderkoncernen Nordic Leisure Travel Group op for investeringerne i egen hotelkapacitet. Rejsekoncernen gennemfører en af sine største strategiske satsninger i mange år, når selskabet i 2027 åbner det nye familiehotel Sunwing Marmari Beach på den græske ferieø Kos. Hotellet bliver det første nye Sunwing siden 2012 og samtidig det første hotelprojekt, som moderkoncernen Nordic Leisure Travel Group (NLTG) udvikler fra bunden sammen med ejendomspartneren Premia Properties.
Investeringen kombineres med en markant udvidelse af flykapaciteten til Kos med en ny direkte flyrute fra Billund, indsættelse af det større Airbus A330-900neo fly fra København og en forlængelse af sæsonen til efterårsferien. Samlet forventer Spies at kunne tredoble antallet af gæster på Kos fra 2027.
"Det er en af de største hotelsatsninger, vi har lavet i mange år. Vi får et helt nyt Sunwing på en destination, som allerede står stærkt hos danskerne, og samtidig kan vi både åbne en ny direkte flyforbindelse fra Billund, indsætte større fly fra København og forlænge sæsonen helt til efterårsferien. Kombinationen af eget hotelkoncept og direkte fly med Sunclass Airlines gør det til en strategisk vigtig satsning for os," siger Sofie Folden Lund, kommunikationschef i Spies.
Strategisk vækst gennem egne koncepthoteller
Åbningen af Sunwing Marmari Beach er samtidig en del af NLTG's strategi om at styrke porteføljen af egne hotelkoncepter. NLTG står bag Spies og de øvrige nordiske rejsearrangører Ving og Tjäreborg samt hotelselskabet Resorts & Hotels og flyselskabet Sunclass Airlines. Det betyder, at koncernen kan kombinere udvikling og drift af egne hotelkoncepter med egen flykapacitet og distribution gennem de nordiske rejsearrangører.
For Spies og NLTG giver egne hotelkoncepter større kontrol over kundeoplevelsen, øget differentiering i markedet og mulighed for langsigtet værdiskabelse på tværs af rejse- og hotelleddet.
"En vigtig del af vores strategi handler om at vokse med flere af vores egne koncepthoteller. Derfor er denne lancering en vigtig milepæl for os og en længe ventet nyhed. Sammen med vores partnere skaber vi et Sunwing 2.0 – et moderne, attraktivt og gennemtænkt ferieanlæg med en fantastisk beliggenhed. Her har vi også en unik mulighed for at tilbyde en bred vifte af indkvarteringsmuligheder, fra lejligheder til den lille familie til boliger til større selskaber, hvilket vi er meget glade for," fortsætter Sofie Folden Lund.
Rejsemarkedet bliver mere segmenteret
Investeringen sker i takt med, at rejsemarkedet stadig bliver mere segmenteret, og gæsterne i højere grad efterspørger hoteller målrettet deres konkrete livsfase og ferieform. Med andre ord bevæger rejsemarkedet sig væk fra det tidligere "one-size-fits-all" princip.
Spies oplever, at gæsterne i stigende grad vælger ferie efter livsfase, behov og den konkrete oplevelse på hotellet. Det har øget efterspørgslen efter tydeligt profilerede koncepter - fra familie- og træningshoteller til voksenhoteller og wellnessresorts.
Alene på børnefrie voksenhoteller havde Spies i 2025 20 pct. flere bookinger end året før og 73 pct. flere end i 2023. Men segmenteringen foregår også inden for den klassiske familieferie.
Sunwing Marmari Beach får differentierede boligtyper fra mindre lejligheder med plads til tre personer til villaer med egen pool og plads til otte. Dertil kommer blandt andet særlige lejligheder til familier med helt små børn, 66 værelser med direkte adgang til fælles pool, Teen Lounge og forskellige aktivitets- og poolområder
”Vi kommer fra et år med rekordomsætning og meget høj udnyttelse af både vores fly og egne hoteller. Det giver os et stærkt udgangspunkt for at investere i yderligere kapacitet. Men det handler ikke bare om flere senge. Det handler om at investere i den rigtige kapacitet og de hotelprodukter, som matcher den måde, gæsterne ønsker at holde ferie på,” fortsætter Sofie Folden Lund.
Første hotelprojekt fra bunden med Premia Properties
For to år siden indledte Nordic Leisure Travel Group et strategisk samarbejde med ejendomspartneren Premia Properties, som efterfølgende opkøbte flere af koncernens Sunwing Family Resorts. Med Sunwing Marmari Beach videreudvikles samarbejdet nu fra drift og udvikling af eksisterende hoteller til et helt nyt hotelprojekt opført fra bunden.
"Vi er meget glade for at tage næste skridt i vores samarbejde med Nordic Leisure Travel Group. Efter opkøbene af de eksisterende flagskibshoteller i Grækenland og på Gran Canaria er dette vores første fælles hotelprojekt fra bunden. Sammen kombinerer vi Premias langsigtede ejendomsstrategi med Spies' mangeårige erfaring inden for hoteludvikling, og på Kos har vi fundet det helt rette sted til at skabe et moderne familieresort med et stærkt koncept og et stort langsigtet potentiale," siger Elias Georgiadis, grundlægger og hovedaktionær i Premia Properties.
Fakta: Sunwing Marmari Beach
- Åbning: 31. Maj 2027 (første fase), derefter gradvis åbning gennem maj og juni
- Placering: Marmari, Kos
- Værelser: 397 i alt
- Faciliteter: 8 poolområder, restauranter, Lollo & Bernie Club, Teen Lounge, fitnesscenter og spa
- Beliggenhed: Direkte ved stranden, cirka 20 minutter fra Kos Lufthavn og cirka 16 km fra Kos by
- Fly: Til Kos flyver Spies med Sunclass Airlines. Sæsonen starter med afgange fra København, Stockholm, Oslo og Helsinki. I juni tilføjes flere afrejselufthavne, herunder Billund, Göteborg og Malmö
- Sæson: Maj til oktober 2027
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkBilleder





Links
Spies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Nu kan jyderne flyve direkte til Kos: Spies udvider fra Billund20.8.2026 12:08:38 CEST | Pressemeddelelse
Fra sommeren 2027 kan jyderne flyve direkte til den græske ferieø Kos med Spies og Sunclass Airlines fra Billund Lufthavn. Den nye ugentlige afgang er en del af en større satsning, der også omfatter åbningen af det nye familiehotelSunwing Marmari Beach på den græske ferieø.
Spies tredobler på Kos: Åbner første nye Sunwing i 15 år20.8.2026 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Spies skruer markant op for satsningen på Kos frem mod sommeren 2027. Her åbner Danmarks største rejsebureau det helt nye familiehotel Sunwing Marmari Beach - det første nye Sunwing Family Resorts siden 2012. Samtidig tilføjer Spies en ny direkte flyafgang fra Billund, indsætter større fly fra København og forlænger sæsonen helt til efterårsferien. Med satsningen tredobler Spies således det forventede antal gæster på Kos i 2027.
Skoleferien er slut – nu falder prisen på sommerrejser markant11.8.2026 07:59:57 CEST | Pressemeddelelse
Danskere, der har mulighed for at rejse efter skolernes sommerferie, kan spare flere tusinde kroner per person. En familie med to voksne og to børn kan i konkrete tilfælde spare 9.000 kroner ved at rykke ferien fra juli til august.
Skolernes sommerferie slutter i dag: Københavnerne har sværest ved at tage hjem fra ferien10.8.2026 11:10:42 CEST | Pressemeddelelse
I dag ringer skoleklokkerne igen efter sommerferien, og for tusindvis af danske familier er ferien definitivt slut. Men lysten til at vende hjem til hverdagen er langt fra lige stor i hele landet. En ny undersøgelse fra Spies viser, at især de adspurgte i hovedstadsområdet har svært ved at sige farvel til ferien.
Sommerferien gjort op: Mallorca, Cypern og Rhodos blev danskernes charterfavoritter4.8.2026 13:49:22 CEST | Pressemeddelelse
Mallorca blev igen den mest populære charterdestination blandt Spies' gæster i skolernes sommerferie, efterfulgt af Cypern, Rhodos, Kreta og Gran Canaria. Samtidig gør Danmarks største rejsebureau status på en sommer med stor rejselyst, fyldte fly og fortsat stærk interesse for sensommerrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum