Københavns Politi

Demonstration ved Havneholmen

Del

20.8.2026 17:36:29 CEST | Københavns Politi 

Demonstranterne på Havneholmen har forladt stedet, og ses ikke længere i bybilledet. Det endte med i alt 3 frihedsberøvede, som alle er blevet løsladt igen. De er sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ved ikke at efterkomme politiets anvisninger.

Demonstranterne ved Mærsk har også forladt stedet.

20.8.2026 12:37:40 CEST | Københavns Politi 

Som tidligere skrevet, så har demonstranterne ved Havneholmen fået anvist et sted, hvor de har mulighed for at afholde deres demonstration. Vi har i den forbindelse frihedsberøvet 2 personer på stedet, som ikke ønskede at efterkomme politiets anvisninger. Vi er stadig i dialog med lederen af demonstrationen.

20.8.2026 11:56:26 CEST | Københavns Politi 

Vi er nu også til stede ved Mærsk på Esplanaden, hvor der ligeledes er en uanmeldt demonstration. Her er vi også i dialog med lederen af demonstrationen.

20.8.2026 10:58:21 CEST | Københavns Politi 

Vi er pt. til stede i området omkring Havneholmen, hvor vi håndterer en uanmeldt demonstration. Vi er i dialog med lederen af demonstrationen og de har fået anvist et sted, hvor de har mulighed for at demonstrere.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Københavns Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Københavns Politi

Færdselsuheld, Østerbrogade/Strandboulevarden4.9.2026 09:58:39 CEST | Myndighedsmeddelelse

Færdselsuheldet i krydset Østerbrogade/Strandboulevarden, som i aftes kostede en 65-årig kvindelig cyklist livet, undersøges fortsat. En 74-årig mand var fører af den bil, der påkørte kvinden, mindst to andre cyklister samt en række parkerede biler. De andre cyklister kom lettere til skade ved ulykken. Vi arbejder ud fra en teori om, at bilisten fik et ildebefindende, og han har efterfølgende været indlagt og har været i livsfare. Der sker ikke fremstilling i sagen.

Bøder til 18 cyklister3.9.2026 11:42:53 CEST | Myndighedsmeddelelse

På baggrund af flere borgerhenvendelser var vi onsdag eftermiddag til stede på Dalgas Boulevard på Frederiksberg, hvor der i forbindelse med et vejarbejde er skiltet med, at cyklister skal stå af og trække cyklen. Det var dog ikke alle, der fulgte de anvisninger, og 18 cyklister blev sigtet for at køre på fortovet, hvilket kostede dem en bøde på 700 kr. Vores færdselsafdeling vil løbende komme igen, da der er flere skoler i området.

19-årig mand fremstilles for drabsforsøg3.9.2026 09:54:45 CEST | Myndighedsmeddelelse

En 19-årig mand med dansk statsborgerskab bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg efter en længerevarende efterforskning. Han er sigtet for drabsforsøg på Kong Georgs Vej på Frederiksberg den 15. juli, hvor en 19-årig mand blev tildelt ti knivstik. Den 19-årige blev anholdt i morges på en adresse på Frederiksberg. Grundlovsforhøret finder sted kl. 11.00, og der vil blive begæret lukkede døre.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye