Varde Kommune

Nyt moderne kulturhus åbner i Ølgod med ministerbesøg, musik og fest

26.8.2026 09:59:00 CEST | Varde Kommune | Pressemeddelelse

Del

Alle er inviteret til en festlig weekend, som byder på alt fra snoreklip, taler og musik til rundvisninger, aktiviteter og fællessang med Sascha Dupont. Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen er også med, når det nye Ølgod Kulturhus åbner den 4. september.

Det nye kulturhus indvies med en festlig weekend den 4.-6.september. Visualisering: Cubo Arkitekter
Det nye kulturhus indvies med en festlig weekend den 4.-6.september. Visualisering: Cubo Arkitekter

KULTUR

Når Ølgod Kulturhus åbner dørene den 4.-6. september, bliver det med en hel weekend fyldt med kultur, fællesskab og aktiviteter for alle aldre.

Åbningen markeres fredag den 4. september med deltagelse af minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen, der medvirker ved den officielle indvielse af kulturhuset.

I det nye kulturhus bliver biblioteket, museets fortællinger, lokalarkiv, musik- og billedskole, teater, café, værksteder, mødelokaler og foreningsliv tænkt sammen i en ny helhed.

Program

Alle er velkomne til åbningsweekenden, der byder på et væld af oplevelser og aktiviteter for alle aldre.

Fredag den 4. september

  • Kl. 16.00-21.00: Velkomst, taler, snoreklip, fremvisning af kunstværk og musik.

Lørdag den 5. september

  • Kl. 10.00-17.00: Åbent hus med krea-workshop, uddrag af Drabanternes sommerspil, Silent Disco Groove, Ølgod Revyen, ansigtsmaling, flettestation, åben systue og meget mere.

Søndag den 6. september

  • Kl. 10.00-17.00: Åbent hus med krea-workshop, Silent Disco Groove, børnekoncert med Pigen med paraplyen, crepepapirblomster, børne- og ungespil, sommerspil, ansigtsmaling, åben systue og meget mere.
  • Kl. 16.00-17.00: Fællessang med Sascha Dupont.

Se det fulde program på Varde Kommunes hjemmeside. Mad og drikke kan købes alle dage ved kulturhuset i forbindelse med åbningen.

Citater

Sarah Andersen, borgmester i Varde Kommune:

“Med åbningen af kulturhuset får Ølgod et stærkt samlingspunkt, der kan rumme byens stærke tradition for engagement og initiativ, hvor fællesskaber og kulturliv får plads til at trives og vokse. Jeg tror på, at huset kan være med til at styrke både tilhørsforhold, bosætning og udvikling i lokalområdet i mange år frem.”

Claus Brink, formand for Kultur- og Sundhedsudvalget i Varde Kommune:

“Det nye kulturhus er båret af lokale kræfter, hvor frivillige og ildsjæle har spillet en afgørende rolle i at få projektet, hvor det er i dag. Vi kan nu åbne et sted, hvor fællesskaber, foreninger og kulturliv får plads til at udfolde sig og det lokale sammenhold kan vokse.”

Ejvind Jensen, formand for Kulturhusets Venner:

“Vi har i Kulturhusets Venner siden 2017 arbejdet med stor dedikation for at realisere visionen om et nyt og tidssvarende kulturhus i Ølgod. Nu markerer vi fuldendelsen af et projekt, der kun har kunnet lade sig gøre gennem en usædvanlig stærk lokal opbakning og et tæt samarbejde mellem Varde Kommune, fonde og lokale bidragsydere. Resultatet er et kulturhus, der ikke blot styrker kulturen og fællesskaberne i Ølgod og hele Varde Kommune, men som er skabt til at tjene kommende generationer.”

Ditte Marquard Jessen, projektchef i Realdania:

”Mange byer kæmper med at holde liv i bymidten, fordi butikkerne i hovedgaden lukker. Bymidterne har rigtig stor betydning for hverdagslivet lokalt, men skal vi lykkes med at holde liv i dem, er det vigtigt, at foreningslivet og andre lokale kræfter går sammen om den opgave. I Ølgod har vi set et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan gøre det, og jeg håber, at andre byer vil lade sig inspirere af nogle af alle de gode ting, man har gjort her.”

Birgitte Carlsen, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden:

"Ølgod Kulturhus er et stærkt eksempel på, hvordan man kan tænke eksisterende rammer på nye måder. Ved at ombygge klogt har man skabt et kulturhus, der rummer flere aktiviteter og flere brugere på færre kvadratmeter. Med husets nye åbne og synlige facade er jeg sikker på, at kulturhuset bliver Ølgods nye samlingspunkt."

Fakta

  • Projektet har i alt kostet 46,6 mio. kr.
  • Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania med 13,75 mio. kr. Bevillingen kommer fra deres Bymidtepulje, der skal understøtte nyt liv i bymidten i mindre og mellemstore byer.
  • Lokale og Anlægsfonden har støttet projektet med 8,1 mio. kr.
  • Nordea-fonden har støttet med 1 mio. kr. gennem deres Kulturhuspuljen.
  • Varde Kommune har støttet med 19,4 mio. kr.
  • EU har gennem LAG Fanø-Varde støttet med 450.000 kr. til tribunen i kultursalen.
  • Herudover har Anna Lisa og Aage Dahl's Fond bidraget med 1,5 mio. kr., Primo Danmark med 1,1 mio. kr., Ølgod Fonden med 500.000 kr., Nordlys Vækstpulje med 350.000 kr., Kulturhusets Venner med 150.000 kr., Ølgod El-fond med 140.000 kr., Ølgod Udviklingsråd med 75.000 kr., Vesterby Paneler A/S med 70.000 kr. samt Drabanterne og Lions Club med hver 30.000 kr. Dertil kommer flere øvrige lokale bidrag.
  • Find det fulde program på: vardekommune.dk/kulturhus

Kontakter

Billeder

Det nye kulturhus indvies med en festlig weekend den 4.-6.september. Visualisering: Cubo Arkitekter
Det nye kulturhus indvies med en festlig weekend den 4.-6.september. Visualisering: Cubo Arkitekter
Download
Med en ny forplads skabes der en tydelig forbindelse til byen. Visualisering: Cubo Arkitekter
Med en ny forplads skabes der en tydelig forbindelse til byen. Visualisering: Cubo Arkitekter
Download
Det nye kulturhus får nye moderne faciliteter og rammer herunder en teatersal. Visualisering: Cubo Arkitekter
Det nye kulturhus får nye moderne faciliteter og rammer herunder en teatersal. Visualisering: Cubo Arkitekter
Download
I foyeren bydes gæster velkommen ind i det nye kulturhus. Visualisering: Cubo Arkitekter
I foyeren bydes gæster velkommen ind i det nye kulturhus. Visualisering: Cubo Arkitekter
Download
Byens borgere får et nyt og moderne bibliotek. Visualisering: Cubo Arkitekter
Byens borgere får et nyt og moderne bibliotek. Visualisering: Cubo Arkitekter
Download

Vedhæftede filer

Om Varde Kommune

Varde Kommune er Danmarks vestligste kommune og den femte største målt på areal. Her bor omkring 50.000 mennesker i mere end 25 levende byer og lokalsamfund, hvor fællesskab, foreningsliv og god plads skaber trygge rammer for hverdagen.

Vi har storslået natur i baghaven, hvor man kan opleve alt fra skov og hede til kilometervis af sandstrand. Samtidig er vi en vigtig del af Danmarks forsvar med tre garnisoner og er en af landets største turistdestinationer.

Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye