Stedtillæg i hovedstadsområdet: Lidl skruer op for konkurrencen om de bedste talenter
21.8.2026 10:30:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
I kampen om de dygtigste medarbejdere giver Lidl et stedtillæg på 2.500 kroner til souschefer i hovedstadsområdet. Erfaringerne med stedtillæg til butikschefer viser, at det medfører flere ansøgere og nye fagligheder. Det tiltrækker kandidater med solid erfaring fra branchen og skaber samtidig et stærkt grundlag for at beholde dygtige ledere.

Der er kamp om de gode medarbejdere i den københavnske dagligvarehandel. For at tiltrække de bedste medarbejdere har Lidl indført et nyt stedtillæg i hovedstadsområdet for souschefer. Butikschefer har modtaget tillæg siden starten af 2025, og nu udvider man tillægget til også at omfatte souschefer, hvor der er et stedtillæg på 2.500 kroner om måneden.
"I Lidl ønsker vi altid at gå forrest for at tiltrække hovedstadsområdets ambitiøse ledertalenter. Vores souschefer er fremtidens butikschefer, og vi vil gerne investere målrettet i at fastholde og udvikle dem internt på vores karrierevej. Derfor introducerer vi nu et stedtillæg på 2.500 kr. ekstra om måneden til vores souschefer i hovedstadsområdet. Det gør vi for at give dem stabile rammer og et stærkt springbræt, så de kan udfolde deres fulde potentiale og vokse sammen med vores virksomhed," siger HR-direktør i Lidl, Hauke Daene.
Mikkel Mogensen har været ansat hos Lidl i fire år. Han har været souschef i butikken i Centerparken 34 i Valby i snart et år.
“Det fedeste ved at være souschef i Lidl er, at der virkelig bliver investeret i ens fremtid. Jeg startede som 16-årig, og i dag er jeg som 21-årig med til at styre hverdagen, prioritere opgaverne og sætte mit eget præg på butikken. Gennem Lidls souscheftrainee-uddannelse får jeg officielle lederkurser, der giver mig redskaber til, hvordan jeg bliver en god leder samt en stor personlig udvikling. Det er et job med et højt tempo, og det er motiverende at mærke opbakningen og se de tydelige muligheder for at udvikle sig,“ fortæller Mikkel Mogensen.
Om stedtillægget siger han:
”Det ekstra stedtillæg viser, at Lidl forstår og anerkender den dynamiske hverdag, vi har i vores butikker i hovedstadsområdet. Vi har et fantastisk flow af kunder hver dag, og tillægget gør det bare ekstra attraktivt at arbejde herinde. Det beviser, at Lidl gør noget helt særligt for at tiltrække de bedste medarbejdere og skille sig positivt ud fra andre arbejdspladser.”
Lidl ekspanderer i hovedstadsområdet
Lidl har været en del af den danske detailhandel i mere end tyve år. Med et voksende butiksnet i hovedstadsområdet og planer om endnu flere butikker i hovedstadsområdet stiger behovet for dygtige ledere. Derfor er stedtillægget en permanent del af Lidls strategi for at tiltrække og fastholde de bedste butikschefer og souschefer.
”Vi får flere kvalificerede ansøgere til stillingerne med det nye tiltag. Og lige så vigtigt kan vi se, at der er en god anciennitet blandt dem, vi rekrutterer. Det er vi glade for, fordi der er mange muligheder i hovedstadsområdet. Vi vil udvikle stærke talenter i Lidl, så det betyder meget, at vi både kan tiltrække og holde på de dygtige medarbejdere,” siger Hauke Daene.
Om Lidl’s stedtillæg:
-
Tillæg på 5.000 kroner om måneden for butikschefer og 2.500 kroner for souschefer.
-
Gælder alle butikker inden for Ring 4 i Hovedstadsområdet.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 171 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Danskerne ændrer indkøbsvaner: Lidl er Danmarks billigste dagligvarekæde for fjerde gang i træk21.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny uafhængig prisgennemgang fra Madprisluppen viser, at Lidl igen har den billigste indkøbskurv ud af samtlige 12 dagligvarekæder i Danmark. Danskerne har taget godt imod de faste lave priser, og Lidl har oplevet en stor kundefremgang siden maj.
Lidl hjælper lokale producenter med at få styr på klimaregnskab og klimamål14.8.2026 11:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere af Lidls danske leverandører har fået en hjælpende hånd til at arbejde med reduktion af CO2 i værdikæden. Det giver lokale fødevareproducenter overblik over deres klimaaftryk og besparelser på både udledninger og økonomi.
6,7 millioner croissanter på et år: Lidls 5-kroners croissant hitter hos danskerne3.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For et år siden satte Lidl Danmark croissanter til 5 kroner på hylderne. Siden har danskerne købt 6,7 millioner af den franske klassiker, som i dag er blandt de mest populære varer i Lidls bake off-sortiment.
Lidl gør festivalugen billigere på Smukfest31.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Smukfest indtager Bøgeskoven i Skanderborg fra 2. til 9. august 2026, vender Lidl tilbage med pop-up på KærligHeden og frugtboder på festivalpladsen. Med lave festivalpriser vil Lidl og Smukfest gøre det nemmere at få festivalbudgettet til at række hele ugen.
Vigtig kundeinformation24.7.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Frossen, Økologisk Bærmix 300 g. af mærket Freshona med udløbsdato d. 02.03.2028 tilbagekaldes grundet risiko for norovirus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum