TV 2 Danmark

Stærkt første halvår af 2026 i TV 2 med målrettede investeringer i nyheder, sport, programmer og teknologi

26.8.2026 14:58:43 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse

Del

Et begivenhedsrigt første halvår med stigning i TV 2s sening og omsætning viser styrken i TV 2s brede indholdsudbud med nyheder, danske programmer og sport. Samtidig fastholder TV 2 et højt investeringsniveau i teknologi, som bringer indholdet ud til danskerne.

Rasmus Hjortshøj / TV 2
Rasmus Hjortshøj / TV 2

Danskerne har i første halvår af 2026 i høj grad søgt mod TV 2 for at blive opdateret, underholdt og samlet om store begivenheder. Folketingsvalg, internationale kriser, VM i fodbold, EM i herrehåndbold og en styrkelse af danske programmer har bidraget til, at TV 2s streamingsening er steget, og at TV 2 Play udbygger førerpositionen som den mest sete streamingtjeneste i Danmark. 

I første halvår af 2026 er TV 2s samlede seerandel på tv og streaming blandt alle danskere 42,2 procent mod 40,6 procent i samme periode sidste år. Det daglige forbrug på TV 2 Play er steget til 16 minutter, svarende til en stigning på 2 minutter i forhold til første halvår 2025. TV 2 Plays seerandel blandt streamingtjenester er 18,4 procent mod 17,7 procent året før.  

Jakob Fink, finansdirektør i TV 2, betoner, at TV 2s styrke ligger i kombinationen af nyheder, programmer og sport, der går hånd i hånd med solide teknologiinvesteringer og forretningsudvikling: 

- Første halvår viser meget tydeligt, hvad TV 2 er sat i verden for. Når danskerne samles om store nyhedsbegivenheder, stærke danske programmer og sport, der engagerer bredt, lykkes vi med den public service-opgave, der både handler om indhold og om at nå ud til danskerne dér, hvor de er. Treenigheden af nyheder, dansk programindhold og sport er den formel, der har skabt TV 2s stærke position, og den er afgørende, hvis vi også fremover skal være relevante for danskerne i en tid med hård international konkurrence om både tid og tillid. Vi har skruet op for vores indholdsinvesteringer og har samtidig et fortsat højt investeringsniveau i teknologi, som er helt nødvendigt for, at indholdet når ud til danskerne. 

TV 2 er nu et halvt år inde i sin 2030-strategi, hvor ambitionen er at være nummer 1 i danskernes hverdag. Strategien bygger blandt andet på, at TV 2 skal vinde danskernes tid og tillid, tilbyde et stærkt værditilbud og udvikle fremtidens public service på kommercielle vilkår. En væsentlig indsats i første halvår af 2026 har været etableringen af en ny produktfunktion, som skal styrke udviklingen af TV 2s digitale produkter og skabe endnu bedre oplevelser for brugerne på tværs af TV 2 Play, TV2.dk og øvrige digitale tjenester. 

- Vi kan ikke tage danskernes valg af TV 2 for givet. Derfor skal vi både investere i stærkt dansk indhold og i den teknologi, der gør det muligt at skabe bedre, mere personlige og mere tilgængelige oplevelser. Teknologiinvesteringer og indholdsinvesteringer skal gå hånd i hånd, hvis public service-indholdet skal nå ud til hele Danmark, også til unge, som vi har en bunden opgave i at få ind i public service-fællesskabet, siger Jakob Fink.  

TV 2s omsætning udgør 2.206 mio. kr. i første halvår 2026, en stigning på 106 mio. kr. svarende til 5,1 procent. Væksten drives af den digitale omsætning, som nu udgør 49 procent af den samlede omsætning mod 46 procent i samme periode sidste år. Abonnementsomsætningen stiger 5,6 procent, mens reklameomsætningen stiger 4,6 procent, drevet af den digitale reklameomsætning.  

Resultatet før finansielle poster, EBIT, er 210 mio. kr. mod 252 mio. kr. i første halvår 2025. Det lavere resultat skyldes planlagt forøgelse af indholdsomkostninger, blandt andet som følge af dækning af VM i fodbold, folketingsvalg, EM i herrehåndbold og styrkelse af programfladen på nichekanalerne blandt andet TV 2 Echo med programmer som for eksempel ’Fear Factor’ til den unge målgruppe. Samtidig opjusterer TV 2 forventningen til årets EBIT til 325-350 mio. kr. Det skyldes en gunstigere udvikling i omsætningen.  

Fakta om TV 2s første halvår 2026 

  • Omsætningen udgør 2.206 mio. kr., en stigning på 5,1 procent 

  • EBIT udgør 210 mio. kr. mod 252 mio. kr. i første halvår 2025 

  • Den digitale omsætning udgør 49 procent af den samlede omsætning  

  • TV 2s seerandel på tv og streaming blandt alle danskere er 42,2 procent mod 40,6 procent året før 

  • TV 2 Plays daglige streamingforbrug er 16 minutter, en stigning på 2 minutter 

  • TV 2 Play er fortsat den mest sete streamingtjeneste i Danmark 

  • Forventningen til årets EBIT opjusteres til 325-350 mio. kr. 

 Læs TV 2s halvårsrapport for 1. halvår 2026.  

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Rasmus Hjortshøj / TV 2
Rasmus Hjortshøj / TV 2
Download

TV 2 er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.

Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye