Krillfiskeri ved Antarktis stiger 117 procent og truer pingviner, hvaler og sæler
20.8.2026 09:00:00 CEST | WWF Verdensnaturfonden | Pressemeddelelse
I Sydhavet og omkring den antarktiske halvø er fiskeriet efter krill eksploderet efter en international fiskeriaftale er udløbet. Det er kritisk for hele fødekæden inklusive truede arter som kejserpingvin, pelssælen og blåhvalen, der lever her. WWF Verdensnaturfonden opfordrer kraftigt landene til at indgå en ny aftale, når denne skal forhandles i oktober.

Krill er små rejelignende krebsdyr, der lever i enorme, tætte sværme i Sydhavet omkring Antarktis. Her er de en hjørnesten i de antarktiske fødekæder og udgør de det primære fødegrundlag for mange arter af hvaler, sæler, pingviner og fisk. Men krill fiskes også af mennesker til brug i blandt andet kosttilskud, kattemad og fiskefoder i lakseopdræt.
Krillen er med andre ord eftertragtet, og det afspejles i de seneste års fiskeri efter krill ved Antarktis.
Fiskeriet er således eksploderet fra 341.000 tons i 2024 til 620.000 tons i år, en stigning på mere end 80 procent, og må nu indstilles tre måneder før sæsonens egentlige udløb.
Den voldsomme vækst i krillfiskeriet skyldes, at en international fiskeriaftale, der regulerer fiskeriet efter krill, udløb i 2024. Siden er landene ikke lykkedes med at blive enige om rammerne for fiskeriet.
Det møder kritik fra WWF, der som medlem af Antarctic and Southern Ocean Coalition arbejder for at bevare områdets arter, beskytte vigtige levesteder og støtte et økosystembaseret fiskeri.
”Det er dybt bekymrende, at hele krillkvoten udnyttes og især, at den fanges på et lille område, der tilmed er ét af de vigtigste spisekamre for det antarktiske dyreliv. Det er helt afgørende, at landene bag fiskeriet finder løsninger, der begrænser fiskeriet markant for at beskytte krill og de mange arter, der er dybt afhængige af krillen for at overleve,” siger seniormarinbiolog Thomas Kirk Sørensen fra WWF Verdensnaturfonden.
Den internationale kommission, der regulerer fiskeriet i Sydhavet og omkring Antarktis, mødes igen til forhandlinger i oktober. Her anbefaler WWF og Antarctic and Southern Ocean Coalition blandt andet, at man reducerer krillfiskeriet, indfører en økosystembaseret forvaltning og fordeling af fiskeområder, som beskytter antarktiske arters vigtigste levesteder.
Kritisk for antarktisk biodiversitet
Situationen i Sydhavet er nemlig særligt slem omkring Den Antarktiske Halvø, hvor krillfiskeriet er steget med hele 117 procent de seneste år.
Dette område er levested for en perlerække af hvaler, pingviner og sæler blandt andet truede arter som blåhval, kejserpingvin og pelssæl. Foruden at fjerne arternes vigtigste fødegrundlag medfører det intensive krillfiskeri også bifangst af havfugle, sæler og hvaler.
Derfor er den eksplosive vækst i fiskeriet her kritisk for hele områdets biodiversitet og økosystemer.
”Det antarktiske økosystem er allerede voldsomt presset af klimaforandringer, og Den Antarktiske Halvø er ét af de hurtigst opvarmende områder på jorden. Det har store konsekvenser for dyrelivet, og presset forværres kun af, at de vigtigste fødeområder i stigende grad bliver mål for industrielle trawlerflåder,” siger Thomas Kirk Sørensen.
WWF har blandt andet anbefalet et moratorium – en forsigtighedsbaseret pause – for krillfiskeriet, indtil der kan nås til enighed om en økosystembaseret forvaltning og en bæredygtig fordeling af fangster i Antarktis.
Tre anbefalinger for krillfiskeriet:
-
Reducere koncentrationen af krillfiskeriet i vigtige fødeområder
-
Indføre et moderne, økosystembaseret forvaltningssystem for krillfiskeriet
-
Fremme et beskyttet havområde omkring Den Antarktiske Halvø
Det er særligt Norge, Kina, Korea og Chile, der fisker krill i Sydhavet.
Kontakter
Kiki LynggaardPresserådgiver
Tlf:+45 41 11 89 96kiki.lynggaard@wwf.dkFølg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Fisk flytter ind i 63 3D-printede rev i Nordhavn2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Livet under overfladen i Nordhavn får nu endnu bedre betingelser. By & Havn og WWF Verdensnaturfonden har nemlig etableret i alt 63 kunstige levesteder for livet i havnen blandt andet med hjælp fra 5. klasses-elever, som har været med til at designe nogle af de 3D-printede rev.
VELUX Gruppen annoncerer sidste skovprojekt i WWF-partnerskab26.8.2026 11:50:35 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt skovprojekt i Madagaskar skal beskytte og bevare 275.000 hektar skov. Det er det fjerde og sidste i VELUX Gruppens portefølje af skovprojekter i Vietnam, Uganda og Madagaskar, der nu alle er under implementering. Porteføljen af projekter udgør kernen i det 20-årige partnerskab mellem VELUX Gruppen og WWF.
WWF finder ny programleder i Grønland18.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jane P. Lantz skal stå i spidsen for WWF's arbejde med naturbevarelse, biodiversitet og bæredygtig udvikling i Grønland i samarbejde grønlandske partnere, lokalsamfund og myndigheder.
Flere danskere finder ingen pindsvin under national tælling17.8.2026 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af danskere, der ikke finder pindsvin under den landsdækkende pindsvinetælling, er steget. Det kan skyldes den rekordvarme sommer, mener Dr. Pindsvin og WWF Verdensnaturfonden, der står bag tællingen, som i år er gennemført for fjerde gang.
Tæl pindsvin lørdag den 8. august, og hjælp en presset art6.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert tredje pindsvin dræbes årligt i trafikken og kombineret med tab af levesteder, betyder det, at Danmarks pindsvin formentlig er i tilbagegang. For at få mere viden om den danske pindsvinebestand beder WWF og Dr. Pindsvin danskerne om at tælle pindsvin lørdag den 8. august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum