Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest
20.8.2026 07:04:00 CEST | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.

Maja Rauff Frank kommer senest fra Merkur Andelskasse, hvor hun gennem en årrække har arbejdet med pension, firmapension og rådgivning i en specialistfunktion. Nu har hun valgt specialistrollen fra til fordel for en hverdag i Andelskassen i Hobro. Et tilvalg om at komme tættere på kunderne.
Valget er modnet over tid, men da stillingen i Andelskassen i Hobro dukkede op, kunne Maja genkende sig selv i beskrivelsen af personlig rådgivning, ordentlighed og tætte kunderelationer.
”Det var næsten, som om opslaget var skrevet til mig. Jeg har mærket efter, hvad der betyder mest for mig, og jeg blev ved med at vende tilbage til muligheden for at have mine egne kunder, lære dem at kende og følge dem gennem livet. Så det føles helt rigtigt at være landet i Andelskassen,” siger Maja.
Økonomi kan åbne nye muligheder
Maja er uddannet i Sparekassen Himmerland, som senere blev en del af Sparekassen Hobro. Vejen ind i sektoren var ikke planlagt, men hun opdagede hurtigt, at rådgiverjobbet samlede hendes interesse for tal, kommunikation og det at hjælpe andre.
Den erfaring tager hun nu med ind i privatkunderådgivningen, hvor hun ser på kundens økonomi som en helhed.
"Økonomi kan bruges som et værktøj til at skabe muligheder. Nogle mennesker tror, at de er låst fast, fordi ingen har set på deres situation med friske øjne. Måske kan vi justere noget, så økonomien passer bedre til deres ønsker og det liv, de gerne vil leve," fortæller Maja.
Hun glæder sig til at følge kunderne gennem hele livet, også når deres behov og økonomiske råderum ændrer sig.
"Der vil være perioder, hvor økonomien er stram, og andre, hvor der bliver plads til nye planer. Jeg vil gerne være den rådgiver, kunderne kan gå til undervejs, og som hjælper dem med at få mest muligt ud af de muligheder, de har," siger hun.
Tillid går begge veje
For Maja bygger god rådgivning på oprigtig interesse, ordentlighed og en relation, hvor rådgiver og kunde kender hinanden og kan tale åbent om tingene.
”En stærk relation er gensidig. Når der er tillid fra begge sider, bliver det lettere at tale åbent om både ønsker, muligheder og det, der kan være svært. Det giver det bedste udgangspunkt for at finde løsninger, der giver mening for kunden.”
Maja bor i Valsgård med sin mand og deres sammenbragte familie med fire børn. Fritiden går blandt andet med børnenes fodbold og musik, forældreråd og ture i naturen omkring Mariagerfjord.
Hun glæder sig til at arbejde i lokalområdet og til en hverdag med kort afstand mellem kunder og kolleger.
"Det afgørende er ikke at være størst, men at være et sted, hvor kunderne oplever god rådgivning, og hvor medarbejderne hjælper hinanden. Jeg glæder mig til at blive en del af sammenholdet og til at møde de mennesker, jeg skal rådgive. Jeg tror på, at vi kan skabe mere, når vi arbejder sammen om kundernes ønsker."
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkBilleder

Om Andelskassen
Andelskassen er en bank med hovedsæde i Aarhus og to formuecentre, et landbrugscenter og 23 rådgivningscentre rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at gode relationer skaber værdi. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker, og vi insisterer på den tætte, personlige kontakt med vores kunder. Det er sådan, vi finder løsninger, der passer til den enkelte kundes livssituation – og som skaber værdi. Både nu og i fremtiden.

Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Andelskassen i Viborg styrker rådgiverholdet: ”Kunderne skal føle sig set”8.9.2026 10:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Andelskassen i Viborg styrker holdet med Torben Sigh og Mathias Markvard Hansen. Torben er nyansat i Andelskassen, mens Mathias skifter fra Andelskassen i Hobro. Fælles for dem er ønsket om at skabe stærke relationer og rådgivning, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske.
Danske Andelskassers Bank ser positive resultater af strategien i første halvår 202627.8.2026 08:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Historisk høj aktivitet blandt kunderne og et stigende forretningsomfang kendetegner første halvår 2026 i Danske Andelskassers Bank. Udviklingen viser samtidig de første konkrete resultater af bankens strategiske indsatser.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum