Ny rapport: Kommunerne skruer op for klimaindsatsen – men kan ikke løfte omstillingen alene
20.8.2026 06:54:22 CEST | Realdania | Pressemeddelelse
Danmark er et internationalt foregangsland, når det gælder kommunal klimahandling. Kommunerne investerer flere og flere ressourcer i klimaindsatsen og har allerede mere end tusind konkrete klimatiltag undervejs. Men der er et stort potentiale for at hæve tempoet endnu mere, hvis en række barrierer ryddes af vejen. Det viser en ny rapport fra CONCITO.

Danmark er et globalt foregangsland inden for kommunal klimahandling. Alle landets kommuner har i dag ambitiøse klimahandlingsplaner og arbejder målrettet på at omsætte dem til lokal handling. Planerne opdateres løbende med den nyeste viden, nye rammevilkår og lovgivning, for at fastholde det høje ambitionsniveau.
En ny rapport ”Godt på vej, men ikke i mål – Status på klimahandling og omstillingen i kommunerne", som CONCITO, som uafhængig videnspartner, med bidrag fra C40 har udarbejdet for Klimaalliancen, giver nu et samlet billede af den kommunale klimaindsats i Danmark.
Rapporten viser bl.a., at knap halvdelen af kommunerne er i gang med at opdatere deres klimahandlingsplaner, at klimaindsatsen prioriteres højt, og at der arbejdes med mere end tusind konkrete klimatiltag inden for energi, transport, byggeri, arealanvendelse og klimatilpasning.
Samtidig peger rapporten på en afgørende udfordring: Hvis Danmark skal nå sine klimaambitioner, skal omstillingen accelereres markant – og kommunerne skal have bedre muligheder for at lykkes. Det handler bl.a. om modstridende lovgivning og uklar ansvarsfordeling på klimatilpasning, anlægslofter, der bremser farten i den lokale arealomlægning og friere og stabile rammer til omstillingen af både den offentlige transport og grøn energi.
"Kommunerne er klar til at tage ansvar for den grønne omstilling, og det gør vi allerede hver eneste dag. Men vi lykkes kun, hvis vi løfter opgaven i fællesskab. Derfor skal regeringen og kommunerne sammen rydde de barrierer af vejen, som i dag bremser de gode lokale løsninger. Det kan fx være den manglende kapacitet i elnettet eller usikkerhederne om, hvordan man finansierer de store klimatilpasningsprojekter. Så vi kan skabe mere tryghed for både borgere og virksomheder og samtidig sikre vores boliger, arbejdspladser og kritiske infrastruktur,” siger Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Klima- Natur- og Planudvalg.
Kommunerne kan ikke løfte opgaven alene
Selvom udviklingen går den rigtige vej, viser rapporten, at omstillingen fortsat ikke sker hurtigt nok til at indfri de nationale og kommunale klimamål for 2030. Udviklingen er ujævn på tværs af sektorer, og særligt inden for transport, landbrug, byggeri og dele af energiområdet bremses tempoet af strukturelle udfordringer.
”Nu handler det om at bygge videre på det stærke fundament og finde løsninger på tværs af kommuner, stat og andre aktører. Den grønne omstilling er en fælles opgave, og vi kommer længst, når vi bringer forskellige kræfter og erfaringer sammen. Derfor håber vi selvfølgelig, at den nye regering vil udvide den positive dialog, der har været mellem Ministeriet for Grøn Trepart og Klimaalliancen, til at omfatte alle de relevante ressortområder for at skabe de fælles løsninger, der både virker lokalt og bidrager til Danmarks samlede klimaambitioner,” siger Stine Lea Jacobi, filantropidirektør i den filantropiske forening Realdania.
Flertal af kommunerne fremrykker målet om klimaneutralitet
Et flertal af kommunerne fremrykker nu målet om klimaneutralitet fra 2050 til 2045, mens enkelte sigter mod allerede at nå målene i 2030. Derudover arbejder knap halvdelen af kommunerne med at opdatere deres klimahandlingsplaner, som nu også i stigende grad omfatter reduktion af klimaaftrykket fra vores forbrug.
"Kommunerne viser, at de både kan og vil drive den grønne omstilling. Danmark bliver i stigende grad set som et foregangsland internationalt, fordi stort set alle kommuner arbejder strategisk med klimahandling. Det er et enormt stykke arbejde, der bliver lagt lokalt hver eneste dag,” siger Christian Ibsen, direktør i den grønne tænketank CONCITO.
Samtidig er kommunernes rolle under forandring, viser rapporten. Hvor de første klimahandlingsplaner primært fokuserede på myndighedsopgaver, arbejder kommunerne nu langt mere aktivt med partnerskaber, adfærdsændringer og med at gennemføre konkrete klimatiltag.
Kontakter
Mathilde Johanne CorduaKlimaanalytikerCONCITO
Tlf:42 22 27 54mjc@concito.dkAlexandra PedersenPressekonsulent, KommunikationKL
Tlf:33 70 36 43ALPE@kl.dkChristian KehlerPresse- og kommunikationspartnerRealdania
Tlf:21 94 07 10cke@realdania.dkLinks
Om Realdania
Realdania er en filantropisk forening med ca. 195.000 medlemmer. Foreningen arbejder for at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø - forstået som de fysiske rammer for vores hverdag. Det er f.eks. byudvikling, byggeri og bevaring af vigtige kulturmiljøer. Realdania har siden år 2000 støttet omkring 5.500 projekter med 24,6 mia. kr. Alle, der ejer fast ejendom, kan gratis blive medlem.
Følg pressemeddelelser fra Realdania
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Realdania
Realdania vil give danskerne nye boligdrømme3.9.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at interessen for at bo bæredygtigt er faldet. Nu lancerer Realdania en landsdækkende kampagne, der skal sætte fokus på et overset klimatiltag: At gøre ingenting.
15 tegnestuer får støtte til at lære af deres egne projekter3.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den filantropiske forening Realdania støtter 15 arkitekttegnestuer, der hver især skal evaluere et af deres egne projekter. Her skal de undersøge, hvordan arkitekturen bliver brugt i hverdagen, og holde det op mod de oprindelige ambitioner for projektet.
Ny pulje skal bringe danske biobaserede byggematerialer fra produktion til byggeri1.9.2026 08:52:19 CEST | Pressemeddelelse
Halm, græs og hamp fra danske marker kan blive til fremtidens byggematerialer. Men vejen fra mark til færdigt byggeri kræver, at landmænd, materialeproducenter og bygherrer finder hinanden. Og at nye løsninger bliver prøvet af i praksis. Derfor åbner Realdania nu en ny pulje, hvor bygherrer kan søge støtte til at bruge danskproducerede biobaserede byggematerialer i konkrete byggeprojekter.
36 fantastiske fællesskaber åbner dørene den 6. september26.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første søndag i september inviterer fællesskaber fra hele landet indenfor til åbent hus. Alle har de det tilfælles, at de har modtaget et mødested gennem Realdanias indsats Vores Sted. Dagen byder på alt fra fællesspisning og naturaktiviteter til kreative værksteder og musik – og muligheden for at få en gratis bog om fællesskaber med hjem
Hej, hvad ser du? Realdania inviterer til dialog om arkitektur og bedre trivsel blandt børn og unge19.8.2026 10:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge har brug for fysiske steder, hvor de kan finde tryghed, vokse som mennesker og finde vej ind i fællesskaber. Det er afsættet for, at Realdania over de kommende år igangsætter en indsats med fokus på bedre rum for børn og unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum