Ny asfalt i rundkørslen ved Antvorskov Kaserne
19.8.2026 13:40:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Der skal lægges ny asfalt i rundkørslen på rute 22 ved Antvorskov Kaserne syd for Slagelse. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne, hvor det er til mindst mulig gene for trafikanterne.

Fra onsdag 26. august og frem til og med fredag 4. september bliver der udført vejarbejde i rundkørslen på rute 22 ved Antvorskov Kaserne ved Slagelse.
Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.
Sådan foregår arbejdet
Første opgave går ud på at affræse den gamle belægning, så der er plads til at foretage reparationer af underlæggende belægning.
Når det er gjort, skal der udlægges nyt slidlag. Som afslutning får kørebanen nye vejstriber.
Information til trafikanterne
For trafikanter betyder vejarbejdet, at der bliver opsat lysregulering på den nævnte strækning, så der skiftevis er et farbart spor igennem rundkørslen.
Dette medfører, at Omfartsvejen og Slagelsevej ved Harrested Mark vil være spærret ved rundkørslen. Der vil være skiltet omkørsel.
Mindre forlænget rejsetid må således forventes i forbindelse med omkørsel og lysregulering.
Cyklister og fodgængere kan frit benytte cykelstier og fællesstier langs Slagelse Landevej. Dog skal man være agtpågivende, da arbejderne bliver udført tæt på stierne.
Arbejdet vil foregå som aften- og natarbejde fra mandag til fredag mellem kl. 18.00 og 5.00 samt i weekender i perioden kl. 18.00-8.00.
Fordi vejarbejde er vejrafhængigt, er der altid en risiko for, at det kan blive udskudt på grund af vejrforhold.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for naboer og trafikanter.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Felix PoulsenEntrepriselederVejdirektoratet
Tlf:72 44 33 31fpo2@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Varde Hovedvej ved Gredstedbro4.9.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Varde Hovedvej ved Gredstedbro. Arbejdet forventes at tage cirka fire uger.
Lemvigvej får ny asfalt mellem Bremdal og Resenstad3.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I den kommende tid vil Vejdirektoratet udføre vejarbejde på cirka to kilometer af Lemvigvej nord for Struer.
Færre spor på Søndre Ringgade og spærret frakørsel ved Slagelse S2.9.2026 15:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdet med en ny støjskærm langs Vestmotorvejen ved Grønningen betyder, at frakørsel 39 Slagelse S spærres i vestgående retning fra torsdag den 3. september og frem til november. Fra 14. september bliver der samtidig færre spor på Søndre Ringgade under motorvejsbroen.
Helikopter undersøger undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej1.9.2026 13:12:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 2. september og fem dage frem undersøger en lavtflyvende helikopter undergrunden langs den kommende Næstvedmotorvej. Flyvningerne vil kunne ses og høres i området mellem Næstved og Rønnede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum