Nu forsvinder de første beskyttelsesrum og høje træer på Marselis Boulevard
19.8.2026 12:28:53 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet fremskynder fældningen af fire høje træer og opgravning af tre beskyttelsesrum i midterrabatten på Marselis Boulevard. Det sker for at skabe en mere robust trafikafvikling til og fra havnen under de igangværende forundersøgelser til anlæg af Marselistunnelen.

Snart forsvinder de første fire træer i midterrabatten på Marselis Boulevard mellem Skanderborgvej og Jyllands Allé. Samtidig bliver tre underjordiske beskyttelsesrum, såkaldte betondækningsgrave, som blev bygget af Statens Civile Luftværn under krigen i 1943, gravet op.
Når træerne og de tre beskyttelsesrum bliver fjernet nu, skyldes det, at Vejdirektoratet vil skabe bedre vilkår for at afvikle trafikken fra havnen og ud af byen, mens der laves indledende arbejder og forundersøgelser forud for anlæg af Marselistunnelen.
”Vi har observeret trafikken og analyseret den data vi har fra de seneste måneder, hvor vi har udført de første jordbundsundersøgelser. Der har været periodevise spærringer, og her kan vi se, hvor sårbar trafikken er på Marselis Boulevard. Særligt i vestgående retning fra havnen og ud af byen,” fortæller projektchef Michael Schmidt Vosgerau.
En del af midterrabatten skal asfalteres, så man kan lede trafikanterne fra den ene side af Marselis Boulevard til den anden, når der er behov for det. Det betyder at Vejdirektoratet kan sikre to spor ud af byen, når der skal laves undersøgelser i et af de vestgående spor på strækningen mellem Skanderborgvej og Jyllands Allé.
Tre uger med dag- og natarbejde
Arbejdet bliver udført fra mandag den 24. august og tre uger frem. Den del af arbejdet, som generer trafikken mest, udføres som aften- og natarbejde. I dagtimerne vil der være to vestgående spor og ét østgående spor, mens der i aften- og nattetimerne mellem 19:00 og 05:00 vil være ét spor i hver retning.
En enkelt gang bliver det nødvendigt at spærre alle fire spor på Marselis Boulevard. Det er i forbindelse med fældningen af træerne, hvor sikkerheden ikke tillader at holde boulevarden åben for trafik. Det vil foregå fra tirsdag den 25. august klokken 22:00 til onsdag den 26. august klokken 05:00. Trafikanter bliver under spærringen ledt på en omkørsel via Harald Jensens Plads.
Arbejdet kan ikke undgå at genere naboerne langs Marselis Boulevard fordi det er forbundet med støj. Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet påfører naboerne til Marselis Boulevard.
Plads til nye træer
De store træer i midterrabatten på Marselis Boulevard kan ikke bevares, når Marselistunnelen skal anlægges. Til gengæld bliver der markant større mulighed for at skabe et grønt og rekreativt byrum for Aarhus Kommune, når den firesporede vej forsvinder og der i stedet kommer en smallere to-sporet vej ovenpå tunnelen.
Når træerne er fældet, bliver de kørt til Vilhelmsborg syd for Aarhus. Her vil de blandt andet blive brugt til naturgenopretning.
I Aarhus Kommune er der 225 betondækningsgrave, og Vejdirektoratet skal fjerne 10 eller 11 i forbindelse med etableringen af Marselistunnelen. Betondækningsgravene er utidssvarende og har i dag ikke nogen funktion som civil beskyttelse.
|
Vejdirektoratet bygger Marselistunnelen, som vil sikre en hurtig, direkte og mere sikker vej mellem Aarhus Havn og E45 Østjyske Motorvej. Tunnelen flytter tung trafik væk fra Marselis Boulevard, og sikrer dermed et roligere og sundere bymiljø omkring Marselis Boulevard. Marselistunnelen vil dermed skabe vækst og grøn byudvikling til gavn for både borgere og erhverv. |
Nøgleord
Kontakter
Michael Schmidt VosgerauProjektchefVejdirektoratet
Tlf:3121 0967mosc@favrskov.dkHeidi Qvistgaard DalbjergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:2049 3572hqd2@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Trafikale gener på Marselis Boulevard fra midten af september10.9.2026 13:08:12 CEST | Pressemeddelelse
Jordbundsundersøgelserne på Marselis Boulevard er godt i gang, tidsplanen holder og alle undersøgelser forventes at være færdige til december.
Knap 9 ud af 10 oplever, at andre bilister stjæler deres afstand10.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en velkendt situation på motorvejen: Man holder afstand til bilen foran, men pludselig trækker en anden bil ind i mellemrummet og efterlader meget lidt afstand. Knap 9 ud af 10 trafikanter oplever, at andre gør netop det. Det viser en undersøgelse fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

